For halvandet år siden fandt et skæbnesvangert møde sted på en bar i Nerja. Maddie Helene Hjort Timming Nielsen var i byen med engelske ”Onkel John”, og op til baren, hvor de sidder kommer John Thor Nielsen, som også kender ”onkel John”. Han ignorerer den blonde Maddie, som så gerne vil i kontakt med ham, fordi han netop har lagt et forhold bag sig ”og ikke skal rodes ind i noget”, som han siger. Inden han går stikker Maddie ham sit visitkort. – Jeg er da en pæn pige, smiler Maddie, - han fik mit telefonnummer ... men ikke min adresse.

- Jeg tænkte, at jeg kunne da altid ringe og snakke lidt med hende, siger John, - og det er jeg virkelig glad for, at jeg gjorde ... der findes kun én af hendes slags. Jeg ved, hvad hun er værd!

Forberedelser
Jeg møder John og Maddie i ”Casa Dinamarca”, Den Danske Klub i Torre del Mar, tre dage før brylluppet. John har et spil billard i gang med nogle af bryllupsgæsterne, bl.a. sin 12-årige søn Marcus, og desuden er det hans 40-års fødselsdag, som de fejrer i klubben. Maddie kommer blæsende ind af døren og undskylder, at hun kommer for sent, men der er meget at se til. De bliver 119 gæster på den store dag. 45 fra Danmark, ni fra England og resten fra Spanien, og mange af gæsterne er allerede ankommet. De er alle blevet indkvarteret i lejede lejligheder langs Caleta strand, hvor brylluppet skal stå.

De har planlagt ”globryllup” på stranden fra kl. 14–15, fordi de gerne vil integreres og holde festen blandt de mennesker, de bor midt imellem. Det er skibsfører Ejvind Elving, der skal vie dem, da de ikke kunne lokke en præst ned på stranden. De har købt 100 flasker champagne og vil desuden traktere med sardiner og paella, noget de ved deres spanske naboer synes om.

Bindestregen
For Maddie, der snart fylder 35, og for 40-årige John er det første gang, der står bryllup for døren. John har ellers allerede fire børn; 12-årige Marcus fra et forhold i Danmark og tre børn med en spansk samlever, men han har aldrig været gift før. Hvorfor nu?
- Fordi det er vigtigt at markere, at der er ingen vej ud! Det her er første ... og eneste gang, siger John med mistænksomme blanke øjne.

Maddie ler hjerteligt. – I går var jeg på kirkegården til en begravelse. Jeg kiggede på gravstenene med deres tal; født den og den dato .... så en bindestreg, og derefter dødsdatoen ... Det er bindestregen, der betyder noget! Alt det, der sker ind imellem, siger hun med entusiasme. Det er et spørgsmål om livskvalitet ... hvorfor vente med at leve?

- Ja, fortsætter John, - Vi skal passe godt på os selv og hinanden. Maddie og jeg kører altid rundt med et telt og en grill bag i bilen, og hvis hverdagen bliver for hektisk, så aflyser vi næste dags aftaler og stikker af ... op til Lake Vinuela, og så nyder vi bare hinandens selskab. Det er vigtigt!

John ved, hvad han taler om. Penge er ikke alt. – I Danmark knoklede jeg 24 timer i døgnet, for at have råd til den kæmpevilla, jeg havde i Gentofte, men som jeg aldrig havde tid til at være i ... det gider jeg ikke mere. Bindestregen er også de fodspor, man sætter hos andre mennesker.

Arbejdslivet i Spanien
Det er et utroligt aktivt og opfindsomt par, når det gælder at få brød på bordet.

John er computermand. Han tager ud til folk og klarer problemerne for dem enten det drejer sig om virus, hjemmesider eller mere tekniske ting. Desuden lejer han sit eget program ud til virksomheder ... specielt ejendomsmæglere.

- Jeg har lavet programmet med fem sprog, og så giver de 700 euro for at leje det, fortæller John, som også ”skræddersyr” computere efter folks behov.

Maddie har også mange jern i ilden. Hun har sit eget catering firma; ”Meals on Wheels” som kører frosne middagsretter ud til pensionister hver torsdag.

- De fleste køber til en uge eller 14 dage ad gangen, fortæller Maddie, - De betaler 5 euro pr. ret plus 14 euro for udbringningen ... som ”Onkel John” klarer for mig.

Udover madlavningen udlejer Maddie feriehuse og lejligheder, arbejder i Den Danske Klub og serverer på ”La Cave” ... en strandbar ved Algorobo Costa. Maddie har tidligere boet og arbejdet i USA.
Parret har også et helt nyt koncept, som de starter på efter brylluppet. De har lavet en konkurrent til ejendomsmæglermarkedet på internettet; hjemmesiden www.athousehunter.com tilbyder alle at sælge eller leje deres bolig ud for den usædvanlig lave sum af 15 euro.

Fire fædre til bruden
Det bliver noget af en brudefærd på stranden. Maddie skal have det helt store skrud på med slør og langt slæb og desuden fem brudepiger; en irlænder, en englænder, en halvtyrker, en halvspanier og en vaskeægte dansker med hver sin kurv over armen, hvorfra de strør roser. Maddies mor har syet den smukke to-delte hvide, brudekjole.

Det er ikke kun brudepiger eller blomsterpiger, der er flere af, nej ... Maddie har fire fædre, der skal føre hende op. For at løse det problem har Maddie aftalt at alle fire fædre henter Maddie hjemme og går ud og får en lille én sammen. Maddie har en biologisk far, en stedfar, en gudfar og en ”adoptivfar”. Den sidste er selvfølgelig ”Onkel John”, som Maddie mener nærmest har adopteret hende i Spanien. Derefter fører stedfaren Maddie fra bilen til stranden, hvorfra brudens biologiske far fører hende resten af vejen.
Selve bryllupsfesten skal holdes i Den Danske Klub i Torre del Mar, hvor brudeparret vil traktere med argentinsk højreb, god rødvin, suppe samt en bryllupskage, som John selv laver og deler mellem børnene.

Selvfølgelig har de også øvet sig på brudevalsen, det skal skam gå rigtigt til! Og brudenatten?

- Vi skal have brudesuiten ved Lake Vinuela, siger Maddie og kaster et hurtigt blik på John, - Hvis han har husket at booke den, tilføjer hun.

Det er så yndigt at følges ad....

Dorte Holm Jensen
Fotos: Poul Frey Skøtt

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---