Det er blevet rigtig svært at finde ud af, hvornår man bliver skattepligtig ved tilflytning, eller hvornår skattepligten ophører ved fraflytning. I sidste måned skrev jeg om den nye lovgivning fra næste år, hvor der er kommet skærpede regler ved fraflytning fra Danmark. En nærmere analyse af en afgørelse fra januar 2005 i Landsskatteretten, går faktisk den modsatte vej, selvom skatteyderens advokat oven i købet henviser til en afgørelse i Højesteret fra 1987, der støtter hans påstand. Problemet er, hvornår man erhverver ret til en eller anden indkomst; i vores aktuelle tilfælde en overgangssum for en professionel fodboldspiller. Men først lige lidt fra sidste måned om de nye regler fra nytår.

Retserhvervelse har altid været – og er formentlig stadig – et grundlæggende princip for at eje noget. Problemet er nu blevet et spørgsmål om, hvornår man erhverver sin ret. De nye regler fra 2006 siger, at man fortsat er (begrænset) skattepligtig efter fraflytningen og bopælsopgivelse, hvis et udbetalt beløb har en eller anden tilknytning til det tidligere arbejde/erhverv i Danmark; dette uanset eventuelle betingelser, der skal opfyldes for at få udbetalt pengene.

Jeg tror ikke dette er rigtigt, hvis man har dokumentationen i orden. Ofte viser der sig en række uklarheder om de rigtige tidspunkter og datoer, hvorefter det hele bliver så tåget, at skattemyndigheder har frit spil. Det skal man undgå ved at tænke sig om og om muligt planlægge og have dokumentationen i orden.

Vores aktuelle fodboldspiller (A) havde spillet professionel fodbold siden 1988. Han og kæresten (siden konen) flyttede til England i 1998, hvor han derefter spillede for en engelsk klub, og den danske skattepligt var ophørt. Den 5. august 1999 aftaltes et salg til en dansk klub, og denne aftale rejser A til Danmark og underskriver om aftenen den 12. august 1999. Aftalen indeholdt følgende betingelser:
1. Den danske klub (E) overtager den engelske klub (C)’s forpligtelser i henhold til frigørelse fra A’s kontrakt med C og betaler kontant 3.3 mio. kr. kontant den 13. august.

2. Kontrakten gælder for perioden 14. august 1999 til 30. juni 2003.

3. A oppebærer en løn på 25.000 kr. om måneden i hele kontraktens løbetid.

4. Skattemæssige konsekvenser af kontraktvilkårene er E uvedkommende.

5. A deltager i E’s generelle bonusordning på de til enhver tid gældende vilkår.

6. A skal til daglig bo i X, X-området.

7. Kontraktvilkårene er fortrolige.
DBU godkendte kontrakten den 13. august, og A’ engelske licens blev samtidig slettet. Den 14. august trænede A første gang med E’s hold og spillede sin første kamp for klubben den 15. august. Den 16. august fløj han tilbage til England for at afvikle forskellige forhold i England, da han og konen ønskede at flytte til Danmark. Den 20. august bestilte de flytning til den 25. august. Konen flyttede til Danmark den 26. august og boede først nogle måneder hos moderen. Weekenderne tilbragte hun sammen med A i X. Men hun havde meldt flytning til folkeregistret den 15. august 1999, dvs. før A’s kortvarige ophold i England den 16.-18. august, og A’s ophold i Danmark har kun været afbrudt af ganske kortvarige ophold i England for afvikling af forholdene dér.

Skattevæsenet påstod, at nok var der indgået en aftale den 5. august, men den var betinget af dels en underskrift på kontrakten den 12. august, dels en tilfredsstillende lægeundersøgelse. Derfor var retserhvervelsen først sket ved underskriften i Danmark den 12. august, og derefter var A begyndt på sit nye arbejde med det samme. Hans korte ophold i England derefter var af privat karakter og ikke i forbindelse med hans indtægtsgivende erhverv.

Jeg mener for så vidt, denne afgørelse er rigtig, fordi den bygger på det grundlæggende princip om en betinget aftale. Han skal således betale skat i Danmark af overgangssummen, men ikke nødvendigvis af øvrige indtægter før han erhverver bopæl i Danmark og opgiver sin engelske bopæl, altså flytter centrum for livsinteresser. Det harmonerer også med en gammel afgørelse om en fodboldspiller, der underskrev en aftale i Schweiz betinget af tilfredsstillende lægeundersøgelse.

I A’s sag lagde man også vægt på, at han og konen ved hele deres optræden klart tilkendegav, at de ville flytte ”centrum for livsinteresser” til Danmark. Men hvordan dokumenterer man i øvrigt det?

En af mine klienter rejste til Spanien den 1. august 2002 og sendte en attest (formular 02.037) af sted til Danmark, men den nåede desværre aldrig til skattemyndighederne i København. Hun fik derfor det problem, at hun ikke kunne dokumentere skattepligt til Spanien før fra 1. januar 2003. Jeg har altid hævdet, at Danmark skal afgive beskatningsretten til Spanien med det samme, men nu er Danmark begyndt at kræve denne attest af bopæls- og skatteforhold, en attest der for mig at se er en genindførelse af den gamle F54, der ellers blev afskaffet i 1995.

Derfor er mit råd: Skaf en underskrift på blanketten hos de spanske skattemyndigheder med det samme, så må Danmark efter min opfattelse stoppe beskatningen af pensioner fra Danmark, bortset fra tjenestemandspensioner. I Frankrig skal man bruge blanket 02.036, men Frankrig har ikke den samme ”karensperiode” som Spanien, hvis man flytter dertil i andet halvår. I Frankrig skal man betale skat fra dag ét.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---