En herre i begyndelsen af 60’erne havde uden held forsøgt flere slankekure for at slippe af med sin ”sangermuskel”. Han følte sig rask og frisk, var flittig og havde altid haft det bedst med at være i gang. Han gearede dog ned efter at være flyttet til Costa del Sol, hvor han holdt sig i form med løbeture og svømning. Hans motto var: ”Mit døgn har 25 timer, for jeg bruger ikke en time på at spise frokost”.

Til morgenmad fik han en kop kaffe. I løbet af dagen drak han lidt vand, men mad brød han sig ikke om, for det forstyrrede hans effektivitet. Det værste, der kunne ske, var at blive inviteret til frokost, fordi maden gjorde ham træt og sløv. Først når dagens dont var endt, fik han et større måltid og en halv flaske vin, inden han gik i seng.

Sult følte han ikke. Når hans hustru besøgte børn og børnebørn i hjemlandet, tabte han et par af de kilo han gerne ville af med, for så spiste han næsten intet i den uge – og han var stadig ikke sulten!

Et spørgsmål om type
Han er ikke den eneste klient, jeg har haft, der ikke spiser morgenmad og frokost. For nogen er det intet problem, hvis det passer til deres type. Jeg husker en mand der gik på kontoret på en kop kaffe og et glas juice, arbejdede hele dagen og spiste ”frokost” når han kom hjem, efterfulgt af et større aftensmåltid en halv time senere.

Når dagen er fuld af aktivitet, der kræver koncentration og foretagsomhed, holder det sympatiske nervesystem stresshormonerne i gang. Adrenalinet sørger for, at vi er friske i hovedet og parat til at tage kampen op med dagens udfordringer. Der sættes damp på lokomotivet, blodsukker og fedtstoffer mobiliseres fra depoterne.

Når vi slapper af og fordøjer, sørger det passive parasympatiske nervesystem for at blodet flyder til maven og tarmene, så vi kan optage næringsstoffer og fordøje dem. Det er derfor helt normalt at føle en vis afslappelse, træthed og ”slåen mave” efter et større måltid. Stresser vi derimod videre, får kroppen ikke den nødvendige ro til at fordøje maden.

Denne klient var tydeligt meget ”sympatisk” og ville helst undgå at fordøje før om aftenen. Men hvorfor havde han så svært ved at gå ned i vægt? For at finde ud af det, testede vi kroppens grundlæggende funktioner.

Flere problemer
Han mente selv, hans mave fungerede fint, men i virkeligheden havde han lidt af forstoppelse det meste af livet. Det havde han altid levet med og mente ikke, det var et problem. Sådan havde hans mor også haft det.

Vi målte hans blodtryk til 180/100 mmHg, hvilket er for højt. Der var for meget pres på blodet, hvilket kan skade hjerte, hjerne og nyrer. Han havde ingen symptomer, så det høje tryk kom som en overraskelse for ham.

Undertiden havde han kramper i læggene, specielt når han havde fået for lidt væske. En ultralydsundersøgelse af tryk- og cirkulationsforholdene i benene afslørede tydeligt besvær med tilbageløbet af blodet til hjertet. Affaldsstofferne hobede sig op i vævet og gav ham kramper om natten.

Kolesteroltallene var forhøjede, hvilket sammen med overvægten og det forhøjede blodtryk øgede hans risiko for åreforkalkning og blodpropper.

Hans nyretal var forhøjede, hvilket de ofte er, når der drikkes for lidt væske. Også urinsyretallet var forhøjet. Det giver ofte podegra, men det havde han nu ikke.

Hans blodprocent var for lav, der var alvorlig mangel på B-vitamin, og mineralerne/saltene var også lave.

Blodsukkeret var forhøjet. ”Jamen, jeg spiser ikke sukker,” udbrød han forbavset. Men stressniveauet, spisevanerne og alkoholindtaget kan til sammen have den samme effekt.

Han var en tæt, muskuløs og fysisk aktiv fyr. Gennemgangen af ryggen og hans højre- og venstrekoordination afslørede imidlertid, at han ikke blot var stivnakket, som hans kone udtrykte det.

Lændemuskulaturen var spændt som en flitsbue, og bevægelserne og gangen snarere stakkato og hakkende end flydende og rytmisk.
Endelig var hans fødder fulde af hård hud, sprækker på hælene og svamp på hele fodsålen. ”Sådan har de altid været, og sådanne fødder har vi i familien. Jeg har prøvet alverdens cremer, men de hjælper ikke,” sagde han. Når det blev slemt, smurte han de store blødende sprækker med creme og tog et par plastikposer på fødderne om natten.

Ud over at huller i huden giver lettere adgang for bakterier og svampe, hæmmer de gangfunktionen pga. smerterne.

Nye vaner
Vor klient var overrasket over resultaterne. ”Før jeg kom til dig var jeg rask, nu fejler jeg alt dette,” udbrød han med sin tørre form for humor. Men nu havde vi fundet en hel del forhold, der kunne forklare hans manglende vægtregulering:

• Hans stressniveau befordrede ikke fordøjelsen.
• Forstoppelsen blokerede udrensningen.
• Nyrerne rensede ikke blodet optimalt.
• Den nedsatte blodcirkulation hindrede udskillelse af affaldsstoffer fra vævene.
• Den lave blodprocent og manglen på B-vitaminer betød mindre ilt til vævene.
• De lave salte/mineraler anstrengte nerveimpulsoverførslerne.
• Føddernes sprækker og svamp belastede hans immunforsvar og hindrede en afbalanceret gang.

Det første, vi gjorde noget ved, var fordøjelsesproblemerne. Han noterede alt ned hvad han drak og spiste, og blev igen overrasket over, hvor lidt det blev til i løbet af dagen, og hvor meget om aftenen.

Med vor klient var det vigtigt ikke at presse på med store ændringer i spisevanerne, efter at hans system igennem mange år var vænnet til en bestemt rytme. Det overordnede sigte var at sætte skub i omsætningen af næringsstoffer og udskillelse af affaldsstofferne, og dermed på længere sigt også de ekstra kilo. Han blev sat på en væskekur med vand, fordøjelsesstimulerende urter og en dertil hørende fuldgyldig kost i forhold til alder, aktivitet, spisevaner og levevis.

I skrivende stund fungerer maven bedre, og hans velbefindende er øget i takt med en bedre optagelse af kosten og udskillelse af affaldsstofferne. Der er et beskedent vægttab at spore, og mere vil følge, når kroppens vitale funktioner kommer i orden, hvilket han som en sej viking arbejder på.

Artiklen er skrevet i samarbejde med Inger Marie Haut, MS. Nutrition.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---