Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Marbellas byplan forsinkes igen
Skrevet af Solkysten
Marbella kommer til at vente endnu længere på sin nye byplan, efter at borgmester Marisol Yagüe gjorde alvor af sin trussel om at lægge planen frem til offentligt gennemsyn inden vedtagelsen i byrådet.
Det er en måde at vinde tid for Yagüe, som er utilfreds med mange aspekter i den plan, autonomregeringen har udarbejdet bag ryggen på hende. Marbella kommune blev sat uden for indflydelse efter det seneste årtis grove byplanforbrydelser, og nu hævner bystyret sig ved at trække vedtagelsen af byplandiktatet ud.

Indtil den 30. september har kommunen åbnet for forslag fra borgerne. Juridisk gyldige indvendinger kan imidlertid først præsenteres, når byplanen er vedtaget i byrådet. Der bliver således tale om to offentlige fremlægningsperioder, hvilket vil forsinke hele arbejdsgangen yderligere. Kommunen vil også komme ud af 2005 uden en gyldig byplan, og den juridiske usikkerhed fortsætter for bygherrer og købere.

Ved denne lejlighed stod borgmesterens koalition af GIL, Partido Andalucista og socialistiske overløbere dog ikke alene. Yagües forslag om en ekstra offentlig fremlæggelse støttedes på byrådsmødet den 15. juli af det konservative Partido Popular, som kombinerer sin kritik af borgmesterens byplansløseri med en lige så kritisk holdning til autonomregeringens diktater på området. ”Dette er hverken borgmesterens eller autonomregeringens byplan – det er borgernes,” sagde den konservative leder Ángeles Muñoz.

Autonomregeringen var i starten usikker på, hvordan den skulle reagere på Yagües nye udfordring. Ministeren for offentlige arbejder Concepción Gutierrez betegnede byrådsmødet som en komedie, men efter nogle dage måtte regeringens stabschef Gaspar Zarrias indrømme, at fremgangsmåden havde været juridisk uangribelig. ”Det vigtigste for os er at vores byplanforslag er lagt frem, uden der er rettet et komma i teksten,” sagde Zarrías.

Dermed syntes kommunen og autonomregeringen til borgernes beroligelse at have indgået en våbenhvile. Eneste sky på himlen er Marisol Yagües trussel om et sagsanlæg mod Concepción Gutierrez, fordi ministeren har sat borgmesteren i forbindelse med ”mafiøse interesser”.

Indtil den 30. september kan borgerne gøre sig bekendt med planens aspekter ved henvendelse på rådhuset eller et af de fire lokale tenencias de alcaldía. Byplanforslaget er også lagt frem på Internet (www.marbella.es). Planen fastsætter stramme rammer for det fremtidige boligbyggeri, og den rummer betingelserne for at autonomregeringen vil legalisere 25.000 ulovlige boliger i Marbella.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - August 2005
CASA:UNA Bolig Spanien

DANSK EJENDOMSMÆGLER

Boliger til SALG i Spanien
Lejlighed til salg i Marbella
Villa til salg i Marbella
Penthouse til salg i Marbella

Boliger til LEJE i Spanien
Lejlighed til leje i Marbella

CASA:UNA

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga