I Danmark er august-bygerne drevet ind over landet. Stik mod traditionen var der ikke bagende hedt og solskin, da skolerne startede. Til gengæld var der skypumper...

Samtidig har solen uophørligt ristet Den Iberiske Halvø, hvor hverken sydspaniere eller portugisere har set så meget som én dråbe vand siden december 2004. Myndighederne vrider hænder og ser på de svindende vand-ressourcer. Landmændene holder gravtale over deres visne afgrøder. Og skovbrande optræder med foruroligende hyppighed.

"Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det" sagde Storm P. en gang. Det har sikkert været sandt. Dengang. Men spørgsmålet er, om ikke det er os i den vestlige verden, der "har gjort noget ved vejret", når det nu langsomt, men sikkert forandrer sig?

Spørger man Bjørn Lomborg - manden hvis manglende uddannelse inden for netop meteorologi så rigeligt opvejes af de stramtsiddende T-shirts - er svaret klart: Der er ingen drivhuseffekt. Basta. Og skulle vejret ændre sig, er der nærmest tale om en statistisk unøjagtighed. Det skyldes i hvert fald ikke vores CO2-udslip, der æder ozonlaget.

Time Magazine udnævnte i 2004 den lyshårede århusianer til en af verdens mest indflydelsesrige mænd. Og det er han måske også. I hvert fald lykkedes det ham med bogen "The Sceptical Environmentalist" fra 2001 at få sået godt og grundigt lus i skindpelsen på troværdigheden hos de miljøorganisationer, forskere og andre, der påpegede det åbenlyse - nemlig at klimaet ændrer sig. Og mon ikke debatten for og imod Lomborgs teorier toppede i netop 2004 - året hvor han blev udnævnt til en af verdens mest indflydelsesrige mænd? Og hvor han i øvrigt også forlod Institut for Miljøvurdering. Dem har vi i øvrigt ikke hørt meget til siden...
Vi har før haft lange perioder med varme og tørke på Costa del Sol. Og vi har før haft regnvejr og blæst over Danmark i august. Men vejret ændrer sig. Meteorologernes års-statistikker viser det. Og ozonlaget bliver tyndere. Flere får hudkræft.

Sundhedsmyndighedernes tal viser det.
Med jævne mellemrum mødes verdens mest magtfulde regeringschefer for at tale om, hvordan vi kan reducere forureningen - og dermed medvirke til at stoppe ødelæggelsen af ozonlaget. Kyoto-protokollen er uden tvivl det mest vigtige dokument, der er kommet ud af disse møder. I Kyoto-aftalen forpligter verdens lande sig til at nedbringe CO2-udslippene væsentligt. Eneste problem er, at USA - den største CO2-forurener på kloden - ikke vil skrive under...
Og nu har Bjørn Lomborg haft held til at få kastet så meget mudder ind i debatten om, hvorvidt CO2 er den store synder eller ej, at ingen længere ved, hvad der er op og ned i klimadebatten. Det er lige vand på USA miljømæssige mølle. For nu kan amerikanerne starte Corvetten i selvfed forvisning om, at ingen med sikkerhed ved, om de nu virkelig er verdens største miljøskurke...

Men også Spanien har et forklarings-problem. Institut for Miljøvurdering regnede sidste år ud, at scootere hvert år slår 50 danskere ihjel, fordi de forurener så massivt.

Tænk på hvor relativt få scootere der er i Danmark - og hvor mange vi har blot i en by som Málaga? Scooteren er et af de mest populære transportmidler langs hele Middelhavskysten. Hvor mange slår de ihjel på årsbasis? Og hvor meget ødelægger de miljøet med klimaforandringer til følge?
Svaret blæser i den tørre vind over Costa del Sol.

Mens byer i andre verdensdele i disse dage står under vand - mens mudderskred og uophørligt regnvejr tvinger ulykkelige mennesker fra hus og hjem - går vi og kigger mod himlen. Forgæves spejdende efter de regnbyger, vi sandsynligvis først får i løbet af en måneds tid. I bedste fald. Og vi taler om vejret, gør vi. Alle taler om vejret! Men der er stadig ingen, der gør noget ved det...

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---