Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Om at studere fugle
Skrevet af Solkysten
De fleste af os studerer sikkert fugle, måske mere eller mindre bevidst, men de fleste har kendskab til de mest almindelige arter, der lever i vores nærhed. Det er nok få, der vil sige at de ikke kender en solsort, selv om de måske af og til forveksler den med en stær.

Grunden til at det er blevet så populært at studere fugle er vel, at de er så nemme at få øje på. Mange har smukke farver, der fornøjer os, og frem for alt glæder sangen os. Måske er vi ikke bevidste om sangen, men ophører den mangler vi noget, når vi færdes i naturen.

Det er morsomt og lærerigt at studere fuglene, og det er ikke så vanskeligt at lære de forskellige arter at kende, som mange måske tror. Der kræves ingen større forberedelser for at gå i gang som amatørornitolog. Det mest almindelige vil være at studere de fugle, som holder til i det område, hvor man bor, ved husene, i haverne i park- eller skovområder - de steder man normalt færdes. Man behøver ikke at foretage lange udflugter for at finde fugle og lære dem at kende. En godt beliggende have her i Andalusien nok kan give lidt hovedbrud, for der kan man nemt have besøg af ganske mange arter, og en del af dem er vi jo ikke vant til hjemmefra.

Solsorten er nok den, vi med sikkerhed genkender, dels på grund af sangen, dels fordi den færdes i vores haver året rundt og ikke er særlig sky. Den synger fra et højt placeret sted som f.eks. en tv-antenne.

Der er mange andre arter her, vi kender fra Norden, som mange af mejserne, rødhals, gærdesmutte m.fl., og hvis man prøver at lære dem at kende, vil man opdage hvor meget rigere en oplevelse det er at genkende en blåmejses sang og forskellen til en musvit eller gærdesmuttens energiske sang, når den prøver at kalde hunner til den rede, den har bygget.

Man vil opdage at fuglene har mange forskellige lyde, dels sangen, men også kald og varseslkald - lyde der fortæller at der måske er en kat på vej, eller at der flyver en rovfugl over området.

I dag findes der utrolig mange felthåndbøger over fugle i Europa, så køber man en på dansk, er man også dækket ind i de spanske områder og som regel også Nordafrika. Med en sådan håndbog og helst en kikkert er man godt på vej til at blive feltornitolog, og jeg kan love at de fleste meget snart vil begynde at udforske områder, der ligger udenfor det daglige nærområde. En tur i skoven bliver ikke blot en tur for at nyde naturen, stilheden og det grønne, men også en spændende tur fordi man hele tiden kan opleve noget nyt i fugleliver. Man oplever hvorledes fuglene med deres bevægelser gør kur, det er ikke kun sangen der lokker, men også fuglens bevægelser er med til at tiltrække en hun.

Jo mere vi ved om fuglene og deres liv, desto større glæde og udbytte vil vi have af at studere dem, og snart vil det helt automatisk åbne ens øjne for hvad der sker i naturen omkring os. Man vil opdage at det ikke alene er sang og fjerdragt, der er forskellige. Også fuglens måde at flyve på gør at man kan skelne en art fra en anden. Man finder ud af at fuglen, der flyver over vejen er en hærfugl og ikke en due, fordi de har vidt forskellige måder at flyve på. Man ser at der er forskel på halerne på bysvale og landsvale, og at det er mursejlere der flyver skrigende igennem gaderne om aftenen i de andalusiske byer.

Har man først fået øjnene op for at vi lever i en verden omgivet af fugle, så er øjnene også åbne for andet der sker i naturen: ræven på sin færden, en faraorotte, en slange. Ja man oplever en helt ny verden, som man måske har færdes i gennem mange år uden at se den.

Rigtig god fornøjelse.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Juni 2005

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga