Om et par generationer har Sahara indledt belejringen af Pyrenæerne, hvis klimaforskerne får deres værste anelser bekræftet.
De forudser at Spaniens gennemsnitstemperatur vil øges med to en halv grad frem til år 2050. Samtidig vil årsnedbøren reduceres med ti pct. Begge dele vil forrykke naturens balance afgørende i et land, hvor en fjerdedel af arealet allerede er truet af den proces der kaldes ørkendannelse.

Den aktuelle tørke (den værste siden 1947) er således kun et forvarsel om et meget større problem. I bedste fald får den os til at overveje, om samfundet har behov for en ny vandkultur for at møde fremtidens udfordringer.

Da romerne gik i gang med at bygge akvædukter og vandingskanaler, startede de en proces, som er tæt på at have givet sine sidste resultater. I dag har Spanien verdensrekord i hydrauliske arbejder. 1300 store anlæg som reservoirer, kanaler og dæmninger leder vandet hen hvor der er brug for det.

Den moderne teknologi har ingen grænser, men det har naturen: I landets tørre halvdel er der ikke mere vand som går til spilde. Den eneste mulighed er at ”tære på kapitalen” – at drive rovdrift på reserverne i grundvandet og floderne. Og det politiske pres for at få lov til det er enormt.

Allieret og fjende
De hydrauliske arbejder har blandt andet gjort det muligt at kunstvande tre en halv million hektarer landbrugsjord, og landmændene på yderligere 130.000 hektarer har fået løfte om kunstvanding i løbet af de næste tre år.

Forskellen på ørken og frugtbar oase med tre årlige høster er nogle få dråber vand i områder som Almería, hvor de store gartneribrug under plastik i dag omfatter et område svarende til 54.000 fodboldbaner.

Solen er både en allieret og en fjende af den økonomiske udvikling i det sydøstlige Spanien, hvor 58 pct af arealet er truet af ørkendannelse i Andalusien, 93 pct i Valencia og 99 pct i Murcia. Floderne i disse regioner opsamler i dag meget mindre regnvand end i middelalderen, men vandforbruget vokser med 13 pct årligt.
Det intensive landbrug er ikke længere den eneste trussel mod ressourcerne, og måske ikke engang den største. Turismen – fremfor alt den bofaste turisme – har acceleret rovdriften. Greenpeace opgav for nylig, at inden for de seneste 12 måneder er der givet byggetilladelse til 768.000 boliger og 58 golfbaner ved de spanske kyster. Alene de 58 nye golfbaner vil være lige så tørstige som en storby af Málagas størrelse.

Samfundet får god lejlighed til at overveje sine politisk-økonomiske prioriteter i de kommende år, hvis meteorologerne får deres frygt bekræftet, og vi har taget hul på en ny, flerårig tørkeperiode. Veteraner på Costa del Sol kan endnu huske lettelsen da vi slap ud af den sidste tørke i 1995 – medmindre de som så mange andre lykkeligt har fortrængt erindringerne.

Diskussionen om behovet for en ny vandkultur gik hurtigt i glemmebogen efter 1995. Andalusien er nået op på et vandforbrug på 184 liter pr indbygger og dag – det næsthøjeste blandt Spaniens 17 autonomstater. Kun i det nordspanske Cantabria tillader indbyggerne sig en enkelt liter ekstra, og på de kanter – mellem bjergene og Atlanterhavet - kan de tillade sig det.

Et gammelt problem
Klimaændringen er ikke et moderne fænomen. Sydspanien er langsomt tørret ud siden stenalderen, men menneskenes indgreb i naturen har forværret problemet.

Ansvaret er blandt andet jydernes. Da romerriget gik i opløsning, trængte vandalerne - som ifølge Tacitus stammede fra Jylland eller Norge - ind i Andalusien, som formodentlig fik sit navn (Vandalusien) ved den samme lejlighed. Efter 18 år fortsatte vandalerne over Gibraltarstrædet, hvor de ødelagde romernes såkaldte kornkammer, fordi de ikke forstod at vedligeholde de komplicerede kunstvandingssystemer.

Dermed var der fri bane for Sahara-ørkenen, hvis grænse rykker nærmere hvert år. Problemet forværres, fordi man siden oldtiden også har udryddet Sydspaniens oprindelige urskov for at skaffe plads til landbruget. Klimaet bestræber sig på at finde en ny balance, og de menneskelige bestræbelser går i retning af at forhale dette øjeblik.

I Nordspanien er der stadig overskud af vand. Spaniens vandrigeste flod Ebro sender hvert år 12.000 kubikhektometer ferskvand ud i havet, dvs dobbelt så meget som sydens vandreservoirer har opsamlet i løbet af dette års sommer. Den tidligere konservative regerings planer om at lede en tolvtedel af dette vand sydpå i en 900 km lang kanal har dog måttet opgives, fordi nordspanierne (og EU) frygter for de miljømæssige konsekvenser ved et nyt stort indgreb i naturens orden.

I stedet varslede den socialistiske regering i fjor byggeriet af 15-20 enorme anlæg til afsaltning af havvand i Sydøstspanien. Foreløbig er kun to af disse afsaltningsanlæg under projektering, og i Málaga har man ikke engang besluttet placeringen af det bebudede anlæg – provinsens næste efter det allerede eksisterende i Marbella.

Miljøministeriet lover at de nye anlæg skal være klar til produktion inden 2008. I alt skal de afsalte 600 kubikhektometer havvand årligt. (For at se dem for sig, må man prøve at forestille sig en vanddråbe med en diameter på 900 meter.)

Men afsaltningsanlæggene medfører også miljøskader. For det første bliver energiforbruget enormt, svarende til 0,8 pct af hele Spaniens elregning. Elproduktionen vil lede endnu mere kuldioxid ud i atmosfæren, og dermed øge problemet (den globale klimaændring) som skulle bekæmpes. Desuden påpeger miljøorganisationer faren ved afsaltningsanlæggenes spildprodukt, en saltlage som ændrer havets livsbetingelser.

For brugernes vedkommende vil afsaltningsanlæggene medføre at vandprisen stiger kraftigt. Men det er måske kun en fordel – rent miljømæssigt.

Det er unægtelig et paradoks at det vandfattige Andalusien har nogle af Europas laveste vandpriser, som ikke opmuntrer forbrugerne til at spare.

Dyrere vand
På Costa del Sols vestkyst kommer brugerne i 11 kommuner (Torremolinos, Benalmádena, Fuengirola, Ojén, Mijas, Marbella, Estepona, Istán, Benahavís, Casares og Manilva) allerede i de kommende måneder til at mærke effekten på den lokale vandregning, efter at det lille afsaltningsanlæg i Marbella (årsproduktion 20 khm) for første gang i sin niårige eksistens er begyndt at supplere den lokale vandforsyning.

Kommuneforeningens selskab for vandforsyning Acosol har forhøjet vandregningen med 13,8 pct, men dertil kommer andre afgifter som kan bringe den reelle stigning op på 60 pct. Det hævder i det mindste nogle utilfredse kommuner som Torremolinos, der overvejer at trække sig ud af Acosol-samarbejdet. Svaret fra autonomregeringen i Sevilla har været klart: De pågældende kommuner skal ikke regne med offentlig støtte til at indvinde vand fra andre kilder.

Tværtimod har 300 politifolk i Málaga siden forrige måned finkæmmet provinsen på jagt efter ulovlige brønde, som der formodes at være tusinder og muligvis titusinder af. Med vandloven af 1985 blev grundvandet offentlig ejendom, og fra samme år er det ulovligt at foretage nye boringer uden speciel tilladelse.

Der er god grund til at være på vagt, for grundvandsstanden er næsten nede på det rekordlave niveau som registreredes i 1995, da forrige tørkeperiode sluttede.

Bedre står det ikke til med overfladevandet. I starten af august rummede provinsens vandreservoirer 217 khm, mod 356 på samme tid i fjor.

Hvis det stadig ikke regner til oktober, træder anden del af nødplanen fra 1995 i kraft. Udover starten på afsaltningsanlægget skal der leveres vand fra reservebrøndene i Campo de Gibraltar (Cádiz). Dette vil også medføre en stigning på vandregningen.
I autonomregeringen er man utilfreds med Costa del Sols kommuner, som med nogle ganske få undtagelser har afslået at indføre restriktioner som vandingsforbud.

Selv i det nordspanske Huesca – i hjertet af ”det våde Spanien” – har myndighederne udstedt forbud mod at fylde svømmebassinerne, men det kommer foreløbig slet ikke på tale på disse kanter, hvor turismens interesser vejer tungt. Regner det stadig ikke til efteråret, bliver det uundgåeligt med vandrestriktioner på Costa del Sol, advarer autonomregeringens miljøministerium.

Marbella truet
Som man næsten kunne vente, står borgerne i Marbella over for et særligt problem som følge af kommunens altomfattende økonomiske og administrative kaos.

Det fælleskommunale Acosol har søgt om tilladelse til at afbryde vandforsyningen til Marbellas kommunale vandselskab Aquagest Sur, som også forsyner Manilva og en del af Estepona. Aquagest har ikke betalt sine regninger siden marts 2000 og skylder efterhånden Acosol 18 mio euro for leverancerne. I samme periode har Aquagest punktligt opkrævet betalingen for vandet hos sine egne kunder.

Hvis Acosol får tilladelse af autonomregeringen til at lukke for hanen, skal brugerne dog ikke straks frygte konsekvenserne. I første omgang har de adgang til alternative forsyninger, oplyser Acosol.
pod.


---------------------------------------------------------
Ti gode råd

Foreløbig er der ingen vandrestriktioner på Costa del Sol – kun gode råd, som myndighederne beder brugerne tage hensyn til. De ti vigtigste er:
• Anbring to fyldte plastikflasker i WC-cisternen. Således sparer du to til fire liter vand, hver gang WC’et benyttes.
• Ved at lukke for vandhanen når du børster tænder eller barberer dig, sparer du ti liter vand.
• Tag brusebad i stedet for karbad. Der bliver 150 liter vand til overs.
• Reparer dryppende vandhaner. De forbruger 30 liter vand dagligt.
• Havevanding bør foregå om aftenen for at undgå fordampning af vandet.
• Vent med at bruge vaskemaskinen og opvaskemaskinen til de er fyldt op.
• Spar brusebadet på stranden – det er en overflødig luksus.
• Brug økologisk vaskepulver uden fosfater og begræns brugen af klorin (”lejía”). Således letter du vandrensningen.
• Vælg egnens naturligt forekommende vækster til haven og urtepotterne. De er vænnet til det tørre klima og bruger mindre vand.
• Sæt en vandsparer på hanerne i hjemmet.

---------------------------------------------------------

Spanien er den største miljøsynder

Spaniens miljøproblemer vedrører ikke blot vandet. Siden 1990 er udslippet af drivhusgasser vokset med 46 pct, viser en rapport fra World Watch. Intet andet industriland har øget sin forurening så meget. Det hænger sammen med den spanske økonomis stærke vækst i samme periode.

Da Spanien i 1997 underskrev Kyoto-aftalen om begrænsning af udslippet af kuldioxid, tog man imidlertid højde for denne vækst. Spanien fik lov til at øge sine udslip med 15 pct i 2012, målt i forhold til 1990. Men selv denne ramme er man meget langt fra at kunne holde sig inden for i dag.

Problemet kan blive endnu større i de kommende år, fordi venstrefløjen i regeringspartiet presser på for at fastlægge en kalender for afviklingen af a-kraft. De ni spanske a-kraftværker leverer knap en fjerdedel af elproduktionen. Denne procentdel er faldet støt, siden udbygningen med nye a-kraftværker blev indstillet i 1980’erne. I efteråret kommer a-kraftens fremtid til debat i regeringen, hvor statsminister José Luis Rodríguez Zapatero i modsætning til sin industriminister er tilhænger på at sætte dato på lukningen af de sidste a-kraftværker. Alternativet til a-kraften er konventionelle kraftværker med kul-, olie- og gasfyring.

Når det gælder ”grøn” energi, er Spanien også langt fra at overholde det mål, som EU har sat sig for 2010. Nævnte år skal 12 pct af EU-landenes samlede energiforbrug stamme fra ikke-forurenende energikilder. I dag kommer 3-4 pct af Spaniens energiforbrug fra disse kilder.

Den enorme udbygning med vindkraft har gjort Spanien til et af verdens førende lande på området, men udviklingen af andre alternative energikilder har næsten stået i stampe. Regeringen lover med nye støtte-foranstaltninger at tredoble den etablerede kapacitet inden for vindenergi, uden at glemme udviklingen af andre energikilder som solenergi og biomasse. Meget apropos har Andalusiens autonomregering netop bebudet, at installeringen af solvarme bliver obligatorisk i nye boliger fra 2006.

Alternativ energi er dyr, og ikke alt for populær i Spanien. Halvdelen af den spanske befolkning indrømmer ifølge Socialforskningsinstituttets nylige undersøgelse, at de bekymrer sig lidt eller intet om miljøet.


---------------------------------------------------------

Nye regler for skovturen

Tørken har gjort skovene farlige som krudttønder. I Andalusien hærgede en kæmpebrand i starten af august naturparken Cazorla (Jaén-provinsen), hvor 6000 hektarer blev lagt øde af flammerne. Årets hidtil alvorligste brand raserede måneden forinden 13.000 hektarer i Guadalajara nær Madrid.

Efter vedtagelsen af et regeringsdekret er enhver anvendelse af åben ild i naturen totalt forbudt indtil den 1. november. Man må ikke ryge, og man må ikke tænde bål på rastepladser, selv om disse er udstyret med grill til en frokost i det grønne.

Inden du kører ind på en skovvej med bilen, så kig godt efter eventuelle forbudsskilte. Minimumsbøden for at færdes på ikke-autoriserede steder er 1000 euro. På steder med særlig høj risiko kan der også være nedlagt forbud imod at færdes til fods.
Skovbrandene er myndighedernes mareridt.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---