Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Karakterbog over livskvaliteten
Skrevet af Solkysten
Mere end hver anden af Málaga-provinsens borgere savner grønne fritidsarealer, hvor de bor. Mere end hver tredje har problemer med støj og manglende rengøring. En lille tredjedel klager over kriminaliteten.

Det fremgår af en undersøgelse foretaget af Statistisk Institut. Undersøgelsens resultater er ikke netop dugfriske, eftersom de er indhentet i årene 2001-04, hvor beboerne i 400.000 husstande blev interviewet om deres indtryk. Det har taget lang tid at bearbejde det omfattende materiale, men til gengæld belyser tallene nøjagtigt hvilke problemer borgerne har – og hvor.

Som man kunne vente, er der stor forskel fra kommune til kommune. I grove træk er storbyen Málaga stedet med flest miljøproblemer, hvad der næppe kommer bag på nogen. Men undersøgelsen rummer mere end én statistisk overraskelse. Savnet af grønne zoner føles faktisk størst i flere småbyer på landet som Arenas, Benamocarra, Canillas de Albaida, Monda eller Tolox. Selv om der er masser af natur omkring byerne, kan gaderne godt være en stenørken.

Storbyens støjhelvede har bredt sig til landet – eller landet er blevet inddraget i storbyen. I Alameda, Coín og Fuengirola fremhæver borgerne støjen fra barer og trafik som et af deres største problemer.
Bekymringen over kriminaliteten varierer enormt fra Málaga by, hvor hver anden nævner den, til det praktiske ukendskab til fænomenet i de mindste byer. Midt imellem ligger de mellemstore kystbyer, hvor kriminaliten er et problem for hver fjerde borger. I Vélez-Málaga vurderes situationen næsten lige så alvorligt som i provinshovedstaden.

Marbella ligger overraskende lunt placeret i de fleste miljødiscipliner – overraskende i betragtning af den enorme debat om manglende byplanlægning, som i årevis har holdt politikerne beskæftiget. Kommunens egne borgere har tydeligt nok en mere venlig vurdering af levevilkårene i Costa del Sols næststørste by.
Men man skal dog flytte til en af de små byer i Axarquía for at opleve den fulde livskvalitet – konkret Cútar, hvor borgerne er provinsens mest tilfredse.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Oktober 2005

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga