Borgmester på vippen
Skrevet af Solkysten
Begge beskyldes for at have presset rådhusets ansatte til at bidrage til den illegale finansiering af Partido Andalucista. Mens denne sag venter på et eventuelt retsligt efterspil, kommer de politiske konsekvenser straks til at mærkes. Marisol Yagüe kontrollerer nu kun 13 af 27 byrådsmedlemmer, idet PA’s tredje repræsentant, María José Lanzat, også foretrak at melde sig i oppositionens rækker.
De store landspartier (PP og PSOE) vil søge at benytte situationen til at slippe af med et bystyre, der er gået fra den ene skandale til den anden. Marisol Yagües sidste håb om overlevelse i Marbellas atomiserede byråd er en alliance med sine gamle fjender - tilhængerne af den tidligere borgmester Julián Muñoz.
Midt i det groteske politiske cirkus er kommunens mest presserende problemer en teknisk fallit samt færdigbehandlingen af den nye byplan, som er nødvendig for at skabe klarhed om kommunens fremtid og grundlag for nye investeringer.
Marisol Yagüe har desuden et problem af personlig art, idet hun for nogle uger siden aflagde forklaring som sigtet i en byplanforbrydelse. Det var første gang, Yagüe afhørtes om sin forbindelse med en af de sager, der kostede hendes nærmeste forgængere i borgmesterstolen jobbet.
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Oktober 2005
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Oktober 2005

