
Málagas Andersen er den bedste, siger Susse Wold.
Kærlighed ved første blik
Skrevet af Solkysten
”Han har det helt rigtige, underfundige udtryk i ansigtet - jeg tror faktisk, det er den bedste Andersen-statue, jeg har set,” sagde den kongelige skuespiller. Det kan kunstneren (José María Córdoba) tage som en stor ros, for Susse Wold kender virkelig mange af de statuer, der er rejst til digterens ære i Danmark og udlandet.
Som digterens officielle repræsentant i jubilæumsåret var Susse Wold kommet til Costa del Sol for at læse op af digterens eventyr. Det skete for fulde huse den 7. oktober på hotel Beatriz Palace i Fuengirola, hvor man kunne høre den berømte knappenål falde til gulvet – og det er ikke engang løgn. Der blev sat et fornemt punktum for Andersen-året på Costa del Sol, selv om der stadig er et PS.
PS’et:
Alle interesserede kan deltage i auktionen over H.C. Andersens skærmbræt, eller i det mindste en nøjagtig kopi af den skærm, som den fingernemme digter selv dekorerede. Skærmen (hvis historie man finder mere om på www.hca-screen.com) formede del af sceneinventaret på hotel Beatriz Palace. Folk, der ikke var til stede, kan tage den i øjesyn hos Susse Wold aftenens sponsor - Danske Bank i Centro Idea, hvor den er udstillet foreløbigt frem til medio november.
- Hele indtægten går ubeskåret til ABC-fonden for uddannelse af analfabeter i ulandene, fortæller Málaga-komiteens formand, Jens M. Jensen. Han tager mod buddene på e-mail jens.m@terra.es, eller man kan give et bud direkte oppe i banken frem til medio november.
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Oktober 2005
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Oktober 2005

