I de seneste år har Spanien skabt halvdelen af alle nye arbejdspladser i EU, men Europas økonomiske lokomotiv trænger til en modernisering. Det har spanierne længe været klar over, men så længe den gamle model ikke tabte pusten, har de haft svært ved at tage problemet alvorligt.

I otte år lykkedes det ikke den konservative statsminister José María Aznar at indfri sit valgløfte om at skabe Spanien om til et high-tech samfund. Budgetterne til forskning og udvikling blev liggende på et niveau (1 pct. af bnp) som er latterligt selv efter europæiske forhold, for ikke at tale om japanske.

Et år efter sin tiltræden samler socialisternes statsminister José Luis Rodríguez Zapatero handsken op. Før sommerferien lagde han sit program frem. På fem år skal indsatsen i forskning og udvikling fordobles, så Spanien når op på EU-gennemsnittet.

Det symbolske startskud var nyheden om et forskningscenter i hjertesygdomme, der får rådighed over Europas største budget: 450 mio euro i de næste ti år. Centret i Madrid-forstaden Los Cantos skal ledes af Valentín Fuster, en spansk topforsker i USA, der som tusinder af andre blev tvunget til at emigrere for at få afløb for sin kreativitet.

Så vidt så godt. Forhåbentlig genta’r historien sig ikke. I sin tid hentede de konservative kræftspecialisten Mariano Barbacid hjem fra USA for at lede et lignende prestigeprojekt. Siden beklagede Barbacid at man havde misbrugt ham som kransekagefigur i et projekt, der havde mere at gøre med politisk marketing end erhvervsrettet forskning.

De private skal med
- Det er på tide at tage springet til gruppen af førende nationer inden for videnskab. Som verdens ottendestørste økonomi kan vi ikke slå os til tåls med en placering som nr. 32 inden for forskning og udvikling, sagde Zapatero på et møde med landets 200 førende erhvervsledere og videnskabsmænd. Mødet skulle understrege topprioriteringen af regeringens high-tech visioner.

Målet om at bruge 2 pct af bnp på forskning/udvikling i 2010 er ikke engang specielt ambitiøst. EU’s officielle politik er at indhente USA og Japan samme år. Disse lande bruger hver 3 pct.

I det igangværende slagsmål om EU’s fremtidige finansiering har spanierne et vagt håb om at reducere deres tab på de gamle strukturfonde med en ny EU-fond til støtte af den teknologiske udvikling. Den store udfordring er dog hjemlig: Det private erhvervsliv skal vågne op og påtage sig sin del af ansvaret, og udgifterne. Regeringens planer indebærer, at i 2010 skal erhvervslivet finansiere 55 pct af forskningen, mod lidt under halvdelen i dag. Det vil sige at erhvervslivet skal mere end fordoble sin anstrengelse på området.

Regeringen nævner ikke hvordan den har tænkt sig at fremme denne mentalitetsændring.

Den største hindring er måske at for øjeblikket går tingene godt nok for spansk økonomi på den gamle måde. Tilskyndelsen til at investere i noget nyt er ikke stor, uanset advarslen fra det hold af eksperter, der i de sidste måneder inden sommerferien forberedte fremlæggelsen af den nye teknologiplan.

”Spaniens nuværende vækstmodel er uholdbar på mellemlang sigt. Vi løber en stor risiko for at blive margineret i den teknologisk baserede økonomi. Dette ville have meget alvorlige sociale og økonomiske følger,” hedder det i deres oplæg.

Foretrækker mursten
Hemmeligheden bag Spaniens økonomiske vækst er murstenen. Seks af verdens største entreprenørfirmaer er spanske, takket være det enorme byggeboom, som sikrer en økonomisk vækst i størrelsen 3,5 pct. årligt.

På overfladen ser alting godt ud, men under overfladen vokser de økonomiske skævheder som et stærkt voksende underskud på handelsbalancen, fordi spanske varer ikke længere er konkurrencedygtige i udlandet.

Omverdenen har lugtet lunten: De udenlandske investeringer i spansk erhvervsliv er faldet til det halve siden århundredeskiftet, hvor Spanien er dumpet 14 pladser ned på listen over de mest konkurrencedygtige industrinationer. På den sidste liste er landet nr. 38.

- Den økonomiske vækst er helt koncentreret om boligbyggeriet, mens Spanien ikke forbereder sig på at konkurrere i den nye globale økonomi. Investeringerne i uddannelse, forskning og udvikling - alt hvad der kommer ind under betegnelsen ”den tredje industrielle revolution” – er nogle af de laveste i Europa. Festen har nu varet i seks år. Vi misbruger historiens største opgangsperiode, som skulle have været brugt på at forberede landet til den ny tids udfordringer, siger statssekretæren for EU-anliggender, Alberto Navarro.

Murstenen afløste for nogle år siden aktien som spanierens foretrukne investering, og Banco de España (centralbanken) skønner at prisniveauet på boliger er 24-35 pct for højt i dag. I juli advarede en af bankens direktører, José Luis Malo de Molina, om følgerne af en prisjustering. Et fald i boligpriserne på ti pct vil skære 0,8 pct af den økonomiske vækst, mener han.

En anden pct af den økonomiske vækst falder bort i de kommende år, når Spanien mister sit nuværende overskud på EU-regnskabet. Spanien er i økonomisk henseende nået op på EU-gennemsnittet, og støttemidlerne vil blive omdirigeret til Østeuropa.

pod.

SPANSKE NYHEDER

Nægter udlevering
Kun få uger efter det nye bombeattentat i London led EU’s fælles kamp mod den muslimske terrorisme et markant nederlag. Den tyske forfatningsdomstol nægtede at udlevere Al Qaidas formodede tyske bagmand, syreren Mamoun Darkazanli, til retsforfølgelse i Spanien. Her sætter undersøgelsesdommer Baltasar Garzón ham i forbindelse med attentateterne i USA den 11. september 2001. Flere af Al Qaidas spanske bagmænd sidder på anklagebænken for deres medvirken til disse forbrydelser.
Den tyske domstol underkendte regeringens nye antiterroristlov, der styrkede det europæiske samarbejde. ”Det er et alvorligt slag for os,” indrømmede justitsminister Brigitte Zypries, der sammen med sin spanske kollega søger at finde en løsning på problemet.

-------------------------------------------------------

Nederlag ved retten
til regeringen
Regeringens antiterrorist-politik er blevet underkendt af undersøgelsesdommer Fernando Grande-Mar-laska i den særlige landsret Audiencia Nacional. Dommeren har besluttet at efterforske om partiet EHAK (Partido Comunista de las Tierras Vascas) repræsenterer terroristorganisationen ETA, og dermed er i strid med valgloven fra 2002.
Ved det baskiske autonomvalg tidligere på året overtog EHAK stemmerne på ETA’s gamle facade, det nu ulovliggjorte parti Batasuna. Såvel statsadvokaten som statsminister José Luis Rodríguez Zapatero afslog før valget at søge EHAK ulovliggjort, trods en række åbenlyse ligheder med det gamle Batasuna. Foreningen AVT, der repræsenterer de pårørende til ETA’s ofre, bragte derefter sagen for Audiencia Nacional.
I Baskerlandets autonomparlament er EHAK tungen på vægtskålen, som garanterer den nationalistiske regerings overlevelse. Zapatero har i forståelse med na-tionalistpartierne sendt ETA en fredsføler, som terroristerne foreløbig har besvaret med en bølge af nye attentater.
Fredsføleren var et brud med den tidligere antiterrorist-politik, som Zapatero selv var med til at udforme i forbindelse med vedtagelsen af valgloven fra 2002.

-------------------------------------------------------

Spanien skal bindes bedre sammen med veje og tog
Om 15 år skal alle Spaniens 52 provinshovedstæder være forbundet med motorveje. Desuden skal alle have adgang til højhastighedstoget. Det er det ambitiøse mål for regeringens udbygningplan i årene 2005-2020, hvor det forudses at investere 250 mia. euro i infrastruktur.
Den vigtigste følge af den nye plan er at de rejsende ikke længere skal passere Madrid for at komme nord-syd eller øst-vest. Det eksisterende trafiknet (både veje og jernbaner) stråler ud fra landets centrum som egerne i et cykelhjul. Det nye trafiknet vil snarere komme til at ligne en rist med mange flere direkte forbindelser fra det ene punkt i landet til det andet.
Spanienhistoriens største udbygningsplan skal sikre, at i 2020 har 95 pct. af befolkningen højst 30 km til motorvejen. 90 pct. af befolkningen får maksimum 50 km til højhastighedstogets nærmeste station.
Motorvejsnettet udvides fra 9000 til 15.000 km. Den store stjerne på anlægsprogrammet bliver dog højhastighedstoget, hvis skinnelegeme multiplicere med ti i samme periode (fra 1000 til 10.000 km.)
Inden for Andalusien er Sevilla og Córdoba allerede koblet på højhastighedstoget til Madrid. Málaga er på vej til at blive koblet på Córdoba-Madrid linien. En ny linie vil forbinde Cádiz-Sevilla-Córdoba-Granada-Almería i en stor bue gennem det indre Andalusien. De to sidste provinshovedstæder, Huelva og Jaén, får højhastighedsforbindelse til henholdsvis Sevilla og Córdoba, fremgår det af planen.
Desuden studeres muligheden af en parallel andalusisk højhastigheds-bane langs kysten på strækningen Cádiz-Algeciras-Málaga-Almería.
Første skridt mod realiseringen af den nye plan er stiftelsen af et offentligt selskab med en kapital på 500 mio euro. Selskabet skal sikre en mere flydende afvikling af de store anlægsarbejder, hvor den private kapital kommer til at spille en vigtig rolle med en femtedel af det samlede budget. Efter EU-udvidelsen vil Spaniens bidrag fra EU’s strukturfonde blive kraftigt beskåret.

-------------------------------------------------------

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---