Mit navn er Yvonne Broberg og jeg er bosiddende i Danmark, Bjæverskov, Sjælland.

Jeg har tidligere boet i byen Denia (i 1987) og var på daværende tidspunkt overbevist om, at jeg en eller anden dag ville bosætte mig i Spanien igen, da jeg havde lært en del flinke og gæstfrie spaniere at kende. Men efter at have læst og set adskillige artikler og fotos, er jeg ikke længere så overbevist.

Årsag: Hundehængning og andre grusomme former for aflivning af hunderacen galgo, den spanske mynde. Jeg er selv ejer af to mynder, og det har derfor været en grusom oplevelse for mig at se, hvordan de spanske jægere bare klynger deres hunde op i træerne, når hunden har vanæret deres ære.

Ofte gider jægeren ikke gøre hunden den ”tjeneste” at hænge den helt op, men lader den stå på bagbenene, så den lige nøjagtig kan nå jorden og derved gå en langsom død i møde.

Da jeg boede i Denia, så jeg adskillige gange fuldstændigt magre hunde. Jeg prøvede ofte at fodre disse eller på anden måde få fat i dem. Specielt husker jeg en tæve, hvis bagben nærmest var visnet, så de bare hang livløst på hunden. Hun var meget mager og forsøgte at spise den mad, jeg smed hen til hende, men af en eller anden årsag, jeg på det tidspunkt ikke kendte til (det ved jeg nu!) var hun ikke i stand til at spise, og hun forsvandt nogle dage efter. Årsagen til hun ikke kunne spise var nok at hun havde fået stukket et jernrør i halsen, hvilket også er en yndet måde, jægerne lader deres hunde sulte langsomt ihjel på. Det eneste, hun kunne vente på, var en langsom, pinefuld død. Det gør mig simpelthen rasende at et medlemsland af EU har så ufattelig lav moral og primitive aflivningsmetoder.

Jeg vil aldrig sætte mine fødder i Spanien, før der er kommet styr på disse aflivningsmetoder, og jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at informere andre mennesker om disse grusomheder, der foregår i det skjulte.

Jeg er blevet oplyst om der findes en dyreværnslov, som skulle forhindre aflivningsmetoder såsom hængning, nedsmidning af levende hunde i kloakker, stening, jernrør i halsen, afbrænding af hundene på store bål eller ved at trække dem efter en bil. Men lovene bliver ikke overholdt.

Jeg håber, jeg med dette indlæg kan være med til at åbne øjnene på de turister eller fastboende udlændinge, som ikke har vidst at sådanne grusomme ting finder sted. Jeg har skrevet adskillige gange til den spanske ambassade i Danmark, men har herfra fået et standardsvar (en sludder for en sladder) som åbenbart alle andre også har fået ved deres henvendelser. I de svar, jeg har fået, henvises der til en artikel i Ekstra Bladet og man beklager, at jeg har fået oplyst noget ukorrekt, der slet ikke er aktuelt mere. Sjovt nok har jeg lige netop ikke læst denne artikel. Bekendte af mig har ligeledes henvendt sig, alle pr. mail og med breve af forskellig ordlyd, alligevel har vi alle modtaget samme svar, hvilket jeg så kun kan tolke som at man ikke tager disse henvendelser alvorligt.

Indtil der er kommet styr på ovenstående, sætter hverken jeg eller min familie eller bekendte vores fødder i Spanien, og jeg opfordrer alle andre til at boykotte et land med så primitiv en indstilling til dyrs velfærd. Heldigvis er der dog organisationer der tager kampen op. Man kan bl.a. gå ind på www.galgosinfrontera.org og se billederne og blive informeret om det arbejde, organisationen er i gang med. Vi har også en organisation her i Danmark, dens hjemmeside er www.galgo-sos.dk. Alle disse organisationer gør et stort stykke arbejde, og det skal de have tak for.

Jeg håber, mit indlæg vil være med til at starte en debat.

Yvonne Broberg

Solkysten har forelagt ovenstående læserbrev (forkortet af redaktionen) for Johan Jørgensen i den lokale dyreværnsforening P.A.D. Han knytter følgende kommentar til det:

Galgo (den spanske mynde) bliver brugt til hundevæddeløb, ikke jagt. Disse væddeløb foregår i det nordlige Spanien. At man afliver hundene på den beskrevne måde efter et væddeløb, hvor hunden ikke har fulgt den mekaniske hare, er der mange beviser på. Den forening, som læserbrevet henviser til, gør et stort stykke arbejde for at oplyse om disse mishandlinger. De er forbudt ifølge loven, men en ting er lovens ord, noget andet at overholde loven.

Den spanske hunderace podenco (jagthund) bliver aflivet på de samme bestialske måder, hvis hunden af en eller anden grund ikke duer mere. Dette foregår overalt i Spanien. Vi får ofte mishandlede podencos ind til P.A.D., de bliver aldrig bortadopteret her i Spanien, men sendes til andre lande, idet man ikke vil risikere at de igen bliver mishandlet.

Nogle hunde bliver sluppet løs og man skyder efter dem, andre bliver bundet til et træ og efterladt, og nogen mishandles som beskrevet i læserbrevet. Vi har behandlet flere podencos med hagl i kroppen og har for øjeblikket tre af disse hunde i herberget.

Det er sjældent at man ser andre jagthunderacer udsat for mishandling, men disse hunde bliver ikke opdrættet i stor stil i Spanien, er sjældne og derfor dyre.

Der har været tilfælde, hvor man har anmeldt disse former for dyremishandling til det lokale politi, som derpå har afvist sagen, fordi de ikke selv kender dyreværnsloven. Hvis man skal anmelde en sådan sag, skal man medbringe et eksemplar af loven, samt en indfødt spanier, hvis man skal ha’ en chance for at de tager sig af sagen.

Det er den barske virklighed i Spanien i dag.
Der er en meget lille forståelse for dyrenes velfærd.

Johan Jørgensen

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---