En majestætisk palme knejser i midten af det lille pittoreske torv ved San Roque kirken i Torrox pueblo, hvor billedkunstneren Ole Gahms Henriksen bor på femte år i et typisk fire-etagers hvidmalet pueblohus i hjertet af den gamle bydel.

Ole har næsten 25 år på bagen, når det handler om at bo i Spanien. I ca. 20 år boede han halvdelen af året på Mallorca i en lille landsby mellem Palma de Mallorca og Soller, før han kom til Andalusien.

Livsstil eller sump?
Ole blev født på Rigshospitalet i København i 1946.
- Dengang skulle alle ugifte kvinder eller piger fra København føde der, fortæller Ole, - og det må du godt skrive!

I slutningen af 70’erne og begyndelsen af 80’erne uddannede Ole sig på Det Fynske Kunstakademi, hvor han var blevet optaget.
Han var oprindelig keramiker ... af den autodidakte slags, og sammen med sin daværende kone havde han gennem 10 år et keramikerværksted i Vejen.

- Jeg ville egentlig have fortsat med keramikken, da vi blev skilt, siger Ole. - Men af en eller anden grund begyndte jeg at male og lave grafik i forbindelse med et højskoleophold.
Lige siden har Ole malet hver dag.

- Det er en livsstil, fortæller han. – Nogle gange er det en sump, jeg kan bare ikke komme hverken frem eller tilbage, men jeg ville nødig være foruden det.

Ole maler oftest på mange malerier ad gangen. Han bruger både pensel og spartel, og på alle hans malerier anvendes både dækkende samt laserende/transparente farver ... lag på lag. Alle lærreder sættes væk og ”hviler” en periode, men findes så frem igen efter et stykke tid. Nogle gange lykkedes det at komme videre ... men andre gange bliver billedet kasseret.

- Jeg vil godt vedkende mig, at jeg er perfektionist ... i ordets bedste betydning. Nogle billeder holder, forstået på den måde at jeg stadig synes om dem mange år efter, de er malet, men endnu flere holder ikke ... og så er det, at jeg krummer tæer, når jeg konfronteres med dem igen, år efter de blev malet. Jeg vil gerne være sikker på, at et maleri holder, før jeg giver det fra mig.

Farverne fascinerer
Det er farverne, der fascinerer Ole. Han har en imponerende samling af glas med acrylmaling linet op i sit atelier. De står færdigblandede, klar til brug ... og der er mange forskellige gule nuancer, der fanger mit øje.

- Jeg kan godt li’ at udforske farverne, siger Ole, - at sætte dem sammen og op mod hinanden. .. og at udforske nuancerne i én farve. Jeg har aldrig kunnet forstå, hvorfor vi har indrettet os sådan, at vi bruger en masse tid og energi på at lære at skrive og tale ... men ingen energi på farverne? Vi er jo omgivet af farver altid.

Ole springer op og henter entusiatisk et par glas af to tilsyneladende identiske gule acrylfarver.

- Nu skal du se, siger han og skruer låget af den første ... og dypper en pensel i den våde gule substans. – Denne er tynd og transparent, han maler hurtigt et par penselstrøg på bagsiden af en konvolut. – Du kan se igennem den, så farven bagved træder lidt igennem. Ole skruer låget af det næste glas og gentager bevægelsen med penslen; ned i glasset og et par hurtige strøg på papiret. – Denne er tyk og dækkende, og du kan ikke se igennem den. Farven, jeg bruger, hedder Golden, er fra USA, men jeg køber det ved en forhandler i Danmark ... Golden Fluid Matt er det jeg fortynder malingen med.
Ole har stablet malerierne op ad væggen i sit atelier. Det er umuligt at sige, hvor mange der er ... men der er mange! De er nemme at stable, da de alle har samme format. Det er alle nonfigurative billeder, men mange af dem har det samme mønster eller motiv ... blot i forskellige farver.

- Jeg udforsker farverne, forklarer Ole, - en gang malede jeg 111 malerier med de samme små firkanter lagt på med palet ... blot i forskellige nuancer og farvesammensætninger .... Han ryster på hovedet; - Jeg måtte simpelthen holde op, jeg var ved at blive vanvittig; der var firkanter overalt.

Ene men ikke ensom
På Billed Kunstnernes Forbunds hjemmeside på internettet kan man finde Ole under hans efternavn, men der er ingen profil, intet CV og ingen billeder af hans værker. Han er en meget indadvendt mand ...
- Det er processen, der interesserer mig, siger Ole med et varmt smil, - ikke salg, udstillinger og alt det udadvendte. Jeg har skam udstillet og solgt i både Danmark og Tyskland...

På spørgsmålet om, hvorvidt han ville have lyst til at udstille i Spanien, hvis han fik muligheden, trækker han lidt på skuldrene: - Det er faktisk ikke noget, jeg tænker særlig meget på. Som sagt er jeg et meget indadvendt menneske, og jeg er så priviligeret, at jeg ikke behøver at tænke på salg ... jeg er sikret økonomisk, så jeg kan koncentrere mig om at male og nyde processerne med farverne ... Den energi jeg har, den vil jeg gerne bruge på maleriet.

Ole bor alene, og det har han gjort i næsten 30 år kun afbrudt af et knapt to-årigt bo-sammen-forhold.

- Der er forskel på at være ene og ensom, siger Ole. - Jeg kender til at være ensom, men det er mange år siden. Jeg føler mig ikke ensom. Jeg har haft masser af kærester, men problemet er ofte, at kvinder forstår - i teorien - at jeg er maler og at maleriet er mit liv, men når det kommer til praksis ... og det viser sig, at jeg rent faktisk bruger det meste af min tid på maleriet, så er det som om forståelsen fortaber sig i den blå luft ... hvilket jeg sådan set godt forstår. Han smiler. – Jeg maler om formiddagen, snupper mig en lur om eftermiddagen ... og så maler jeg videre. Derudover bruger jeg tid ved min computer; chatter, sender mails, spiller spil o.s.v. og jeg læser. Jeg har ikke haft tv i 30 år ... men jeg keder mig aldrig.
Vi kommer langt omkring i vores snak om maleriet .... nogle gange så langt, at det er svært at finde vejen tilbage, men sådan er det, når det handler om kunst; det omfatter alt ... livet, døden og kærligheden. Så det er helt på sin plads.

Dorte Holm Jensen
Fotos: Poul Frey Skøtt

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---