Midt i Montes de Málaga er det svært at tro på, at den dejlige naturpark i byens bjerge i virkeligheden er mindesmærket over en social og økologisk katastrofe.

Under vandringerne i skoven støder man hele tiden på mosgroede mure, idylliske som tempelruinerne, der var højeste mode i 1800-tallets herregårdshaver. Men her er ruinerne ikke anlagt med tanke på den dekorative effekt. Engang var de rammerne om et hundredetal af fremgangsrige familier, der på et enkelt år så resultatet af generationers virke blive ødelagt.

Oppe i tusinde meters højde har man flere steder en flot panoramaudsigt over Málagabugten og byen. Nede i byen kigger storbyens borgere den anden vej op på bjergene og længes efter weekenden. Men i århundreder var der snarere frygt end længsel i deres blik.

Alene i 1800-tallet blev Málagas centrum oversvømmet ved 17 lejligheder, hvor Guadalmina-floden gik over sine bredder efter et regnskyl i bjergene. Hele miseren kom af, at de kristne drikker vin, hvad muslimer ikke gør. Med den oplysning tager vi hul på naturparkens historie.

Alholens farer
For 500 år siden var størsteparten af Montes de Málaga stadig dækket af jomfruelig middelhavsskov, men da de kristne havde generobret byen i 1487, gik de straks i gang med at rydde bjergskråningerne for at skaffe plads til nye vinstokke. Dermed startede de erosionen, som få årtier senere medførte den første oversvømmelse i byens centrum.

Men dengang var man også tilbøjelig til at prioritere den økonomiske udvikling over alt andet. Málagavinen havde allerede været Spaniens kendteste varemærke i romertiden, og nu kom den atter på mode, både i hjemlandet og på eksportmarkederne. Byen levede tålmodigt med oversvømmelserne indtil 1878, det første katastrofeår i bjergenes historie. Det år kom vinlusen til Spanien og ruinerede alle vinbønderne. De fleste steder kom der atter gang i driften efter indførslen af nye og mere modstandsdygtige vinstokke, men i Málaga skete det for sent. Bønderne havde forladt bjergene, terrasselandbrugene forfaldt, og så var der åbent for alle sluser ned i Guadalmedina-dalen.

I september 1907 ramte katastrofen byen. Vejrmålinger var ikke rutine dengang, men meteorologerne skønner, der på et døgn faldt 1000 liter vand pr. kvadratmeter. Det svarer til to års normal nedbør på Málaga-egnen, og selv den oplysning giver kun et vagt begreb om den multiplicerede effekt i byens gader, hvor vandstanden nåede op på flere meter. 21 mennesker druknede i flodbølgen.

Samme år gik man i gang med at anlægge Pantano del Agujero ved byens udkant. Som det spanske navn antyder: et stort hul, der kan fyldes op under de jævnligt tilbagevendende syndfloder, når Guadalmedina-floden ikke kan løse sin opgave med at føre vandet ud i havet.

Snart viste det sig, at Pantano del Agujero heller ikke var i stand til at løse alle problemer. Reservoiret og flodlejet mudrede til. De nøgne bjerge havde brug for en grøn klædedragt for at holde på jorden, og i 1930 gik man i gang med plante de første træer. Planen var at skoven skulle omfatte 12.800 hektarer, men i 1946 orkede man ikke mere. På det tidspunkt havde man plantet tre millioner træer på 5000 hektarer, der er den nuværende naturpark.


Populær
Som naturpark er Montes de Málaga en af Andalusiens mindste, men som bypark hører den afgjort til de største. For malagenserne er skoven den mest nærliggende mulighed for at stresse af i nogle timer hver weekend, og den er blevet mere og mere populær til det formål.

Det er Junta de Andalucías fortjeneste, efter at autonomregeringens forstvæsen har åbnet skoven for et bredere publikum. Der har aldrig været forbud mod adgang, men i praksis var det ikke så nemt, før der blev åbnet gode veje ind til skovens dybe hemmeligheder. I dag kan man selv i almindelig personbil roligt køre et stykke ind i skoven og parkere for at fortsætte til fods. Der er 30 km. vej til rådighed for bilen, og 250 km. hvor gæsterne må færdes til fods.

De fleste veje og stier er i god stand, og kommer man midt i ugen, har man dem for sig selv. En anden fordel er, at så behøver man ikke slås om bordene på en af de typiske ventas - landevejskroer - der ligger ud til landevejen. Maden er god og priserne rimelige, så der er ingen grund til at pakke en madkurv til udflugten.

Føres tilbage
Montes de Málaga er en menneskeskabt skov - en plantage - og det fornemmes, selv om forstvæsenets bestræbelser i dag går ud på at føre naturparken tilbage til sin oprindelige skikkelse: middelhavsskoven af korkeg, steneg og quijigo, som foreløbig kun er et lille hjørne på 200 hektarer af den samlede skov.

Da genplantningen startede, valgte man fyrretræer, som vokser hurtigt og er hårdføre. Der var intet valg, efter at størsteparten af jorden på de forladte landbrug var skyllet ned i dalen. Men i dag har fyrreskoven skabt en frugtbar undergrund, hvor egeskoven spontant har påbegyndt generobringen af sit gamle territorium. Den proces hjælpes på vej af forstvæsenet, der tynder ud i fyrreskoven, når de små egetræer er store nok til at forlade det beskyttende halvmørke.
- Det er et smukt eksempel på, hvordan mennesket ikke alene er i stand til at ødelægge naturen, men også til at rette op på skaderne igen. Giv os 60 år til - så vil skoven atter stå som den gjorde i 1487, lover forstvæsenets koordinator Juan Naranjo.

60 år er ikke meget efter naturens målestok, men alligevel... Og når man forlader Montes de Málaga og får frit udblik til omegnens golde bjergtoppe, bliver man klar over den kolossale udfordring, det ville være at genskabe hele middelhavsskoven som den så ud i oldtiden, hvor et egern kunne krydse landet fra Gibraltar til Pyrenæerne uden at røre jorden.

Det første besøg
Den gamle landevej zigzagger op ad bjergene fra Málaga, og allerede tre km. efter byens sidste hus er man midt i skoven. Til venstre kan man selv vælge den skovvej eller sti, som ser mest spændende ud, men under det første besøg kan det anbefales at dreje af ved det lille traktørsted Fuente de la Reina, der ligger ved km. 545,5. (Man skal ikke lade sig forskrække af kilometertallet - vejen over bjergene er den gamle landevej til Granada og Madrid, og det er afstanden til sidstnævnte, som kilometerstenen refererer til.)

Nogle km. inde i skoven kan man dreje til venstre til det lille økohotel Humaina, der blev bygget i 1999 på ruinerne af en gammel vingård. Det er et glimrende sted at overnatte, hvis udflugten strækker sig over mere end en enkelt dag. Der er alt hvad man forventer at finde sådan et sted, inklusive vildsvin, der efter aftale med kokken kommer ud af skoven om natten for at klare renovationen efter middagsgæsterne.

Kører man i stedet til højre, kommer man straks til en stor plads, hvor flere veje og stier inviterer til at stifte nærmere bekendtskab med parken til fods. Nærved ligger Montes de Málagas top i 1031 meters højde. Halvt skjult i en lille dal ligger Aula de la Naturaleza, et naturcenter, der bl.a. arrangerer ekskursioner for skoleelever.

Ikke langt borte finder man en rasteplads og økomuseet Lagar de Torrijos. Det er det tredje sted, som foreløbig er åbnet for offentligheden. Den gamle vingård fra 1843 er restaureret i sin oprindelse skikkelse med privatbolig på øverste etage og vinpersen i stueetagen. Duften er berusende, for den gamle perse er stadig i funktion hver september under den årlige høstfest, hvor saften presses af naturparkens sidste druer. I udbygningen ligger olivenpressen og brødovnen, begge lige så uundværlige som vinpersen i de gamle bjergbønders dagligdag.

pod.

Hotel Humaina, km. 545,5
Tlf. 952 641 025
E-mail: info@hotelhumaina.es
Hjemmeside:
www.hotelhumaina.es

Ecomuseo Lagar de Torrijos, km. 544,3
Tlf. 951 042 100
Åbent weekender 10-16 samt torsdag-fredag 10-14.

Aula de la Naturaleza,
km. 545,5
Tlf. 692 110 255

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---