Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Sådan ser den trådløse DUALphone ud.
Sådan ser den trådløse DUALphone ud.
Tele-revolution
Skrevet af Solkysten
For ikke så mange år siden så mange af os skeptiske ud, når nogen talte om at i stedet for at sætte frimærker på en konvolut og aflevere et brev på posthuset eller i postkassen, kunne man bare sende sine breve gratis, via computeren, over noget der kaldtes internettet ... og posten ville endda blive leveret på stedet! I dag er e-mail dagligdag for de fleste.

Nu sker det samme med telefoni!
”Telefonregninger hører sidste århundrede til”! Sådan udtalte den ene skaber af computersoftwareprogrammet Skype, den 39-årige svensker, Niklas Zeenstrøm, sig for nylig. Den anden er den 29-årige dansker Janus Friis.

Skype
De to unge skandinaver, der har opfundet Skype, skabte først KaZaA - et softwareprogram der tillod folk at downloade musik fra internettet helt gratis, og som derfor blev verdens mest populære intetnetsoftware. KaZaA blev downloaded af 370 millioner mennesker verden over, chokerede hele musikindustrien og forandrede folks måder at tilegne sig musik på.

Nu gør Skype det samme ved telemarkedet. De gamle etablerede telefonselskaber, der sender telefonregninger til folk, er truede som aldrig før. British Telecom indrømmede for nyligt, at det vil koste dem en investering på 10 milliarder engelske pund bare at indhente "Skype revolutionen".

Skype er et computerprogram, der giver alle med en bredbåndsforbindelse eller ADSL adgang til at foretage gratis telefonopkald til andre skypebrugere, hvor som helst i verden med en utrolig god lydkvalitet. Man kan bruge Skype med et headset (mikrofon og høretelefoner) eller, siden november 2004, med en trådløs telefon, USB Cordless DUALphone, som er tilsluttet USB-porten i computeren samt det normale telefonstik.

I dag er Skype verdenshistoriens hurtigst voksende teleselskab. Mere end 147 millioner mennesker har downloaded softwareprogrammet indtil nu og 47 millioner er registrerede brugere. Tallet vokser med 400.000 nye downloads om dagen ... hvilket vil sige, at tallene allerede er forældede når du læser dette!

Resultatet er nået uden nogen egentlig markedsføring, men derimod via god, gammeldags mund til mund metode.

Grunden til Skypes succes er enkel; softwaren er fuldstændig gratis, det virker, er let at bruge og det reducerer telefonregningen mærkbart ... specielt for alle os, der ringer meget til udlandet.
Der findes 1100 andre selskaber, der tilbyder telefonering via nettet, og som har gjort det et godt stykke tid, men på kun lidt over to år har Skype i dag det samme antal brugere som de andre 1100 selskaber tilsammen og en betydelig bedre lydkvalitet.

I august måned i år tilbød mediekongen Murdoch at købe Skype for tre mia, dollars, men makkerparret bag succesfirmaet takkede nej.

USB-telefon til Spanien
I foråret kom den danskproducerede DUALphone til Spanien via det danske børsnoterede selskab RTX. Firmaet er specialister i trådløs kommunikation og har udviklet verdens første trådløse DECT telefon (Digital Enhanced Cordless Telecommunication), der kan anvendes både som internet-telefon med Skypesoftwaren og som almindelig telefon.

Firmaet DUALphoneNetwork, der ligger i Marbella og ejes af Birgitte og Morten Skjellborg, har fået distributionsretten i Spanien.

Sådan virker det
Det du har brug for for at komme i gang med at bruge Skype og DUALphone er en bredbånds- eller ADSL-forbindelse og naturligvis en computer. På www.skype.com/download/ kan du hente softwaren gratis og registrere dig som bruger. Allerede fra det tidspunkt kan du ringe gratis til andre skypebrugere verden over, såfremt du har et headset (med mikrofon og høretelefoner).

Fordelen ved softwaren bliver optimal når du køber en DUALphone, som sluttes til både computeren og telefonstikket, for nu har du en telefon, som folk fortsat kan ringe til på normal vis, og du kan ringe til både skypebrugere og ikke-skypebrugere.

Hvordan tjener Skype penge på gratis telefonsamtaler, sidder du nu formodentlig og tænker? Det gør de på samtalerne til ikke-skypebrugere, med et system de kalder ”Skype Out”, men priserne er lavere end du formodentlig har set noget sted før. Taksten til det meste af den vestlige verden er 0,017 euro - eller sagt på en anden måde; for lidt under 2 centimos i minuttet kan du nu ringe til din mor i Danmark eller til din onkel i USA.

Lad os lige for overskuelighedens skyld opridse mulighederne;
Skype to Skype - her kan du ringe gratis til alle andre skypebrugere i hele verden. Skype Out - her kan du ringe til ikke-skypebrugere i det meste af den vestlige verden for under 2 centimos i minuttet. Du køber for 10 euro taletid på nettet, så dine samtaler er betalt på forhånd ... ikke noget med chokerende telefonregninger. Skype In - for 30 euro om året kan du købe et dansk telefonnummer, så din gamle mor og vennerne hjemme i Danmark kan ringe til dig til dansk lokaltakst.

Så er der også lidt godt nyt til campo-folket. DUALphone og Skype kan også bruges via satellit ... men lyden er aldrig bedre end forbindelsen. Til gengæld kan man slippe helt af med Telefónica.
Vil du vide mere kan du klikke ind på www.skypedualphone.com.

Dorte Holm Jensen
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Oktober 2005

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga