Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Estepona den største byggeplads
Skrevet af Solkysten
De næste 15-20 år får Estepona kommune mere end 80.000 nye boliger – eller det åbnes der mulighed for i den nye byplan, som ventes med spænding (og måske nogen ængstelse) af kommunens borgere. I september skal byplan-forslaget vedtages i byrådet, hvorefter den offentlige fremlægningsperiode starter. Borgmester Antonio Barrientos lover at borgerne vil blive holdt grundigt informeret, både på nyåbnede informationskontorer og med postomdelt materiale.

Efter at autonomregeringen har vist sin vilje til at trække i bremsen for Marbellas kommende udbygning, er Estepona den næste store byggeplads vest for Málaga. Arkitekten Enrique Bardají’s byplan-forslag åbner for 55.000 nye boliger, men dertil kommer 26.700 boliger som der stadig er plads til i kommunens eksisterende byplan.
Det nye boligbyggeri bliver særligt koncentreret i zonerne nær den kommende kystbane – El Ciprés, Cancelada og El Velerín - hvor toget i fremtiden vil aflaste trafikpresset på vejene. I planen betoner man også behovet for et nyt vejnet der forbinder kommunens urbanización’er, med henblik på at undgå en yderligere belastning af kystvejen A7 (den gamle N340). Herudover tager byplanen højde for noget så sjældent i Spanien som anlægget af cykel- og gangstier i ”stødzonen” mellem kysten og urbanización’erne.

Godt 70 pct af kommunens areal forbliver landzone i den nye byplan. Fuldt udbygget vil Estepona mere end fordoble sit nuværende indbyggertal, som officielt er 58.000, omend det reelle tal skønnes at være 100.000.

Ligesom nabokommunen Marbella har Estepona et problem med allerede opførte boliger, der er ulovlige i henhold til den eksisterende byplan. I Estepona er der dog kun 3000 boliger af denne type. Der åbnes for lovliggørelse af dem alle, men bygherrerne, som har brudt loven, kommer til at betale for ekstra infrastruktur. I øvrigt har Estepona skrevet kontrakt med et firma, der fører kontrol med kommunens territorium pr. satellit, så fremtidige tilløb til ulovlige byggerier kan tages i opløbet.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - September 2005

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga