Flugtbilist undgår fængsel
Skrevet af Solkysten
I 2003 satte den unge Juan Manuel Fernández Montoya sig ind bag rattet i sin nyindkøbte Mercedes. I et byområde i Sevilla påkørte og dræbte han med den dobbelte fart af den tilladte en 47-årig mand, der krydsede gaden. Drabsbilisten – som hverken havde kørekort eller lovpligtig ansvarsforsikring – flygtede bagefter fra gerningsstedet. Da bilen var blevet genkendt, hævdede han i starten, at en mindreårig bror havde siddet ved rattet.
Ved retten i Sevilla er han pga. de ”formildende omstændigheder” netop blevet idømt 16 måneders fængsel. Heraf kommer han ikke til at afsone en eneste dag, da dommen er på under to år og han ikke tidligere er straffet. Samtidig er han blevet dømt til at betale en erstatning på 102.000 euro til den dræbtes enke.
Fem andre personer (bl.a. en politiassistent) blev af dommeren frikendt for deres forsøg på at dække over drabsbilisten.
Alt sammen er såre normalt – i hvert fald ved en spansk domstol. Men sagen fik en ekstra dimension, fordi den tiltalte Juan Manuel Fernández Montoya er bedre kendt som ”Farruquito”, et af flamencoens største dansegenier. I kølvandet på den enorme medieomtale drøfter politikerne nu behovet for en ”anti-Farruquito lov”, der er formuleret så selv dommere kan forstå den.
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - September 2005
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - September 2005

