Et nyt våben introduceres i september mod Málagas færdselskaos. EMT (de lokale bybusser) og Policía Local har købt et teknologisk vidunder, der ikke lader David Hasselhoffs talende bil Kitt meget efter. Bilen vil cirkulere med 40 km i timen i centrum, hvor den ved hjælp af et automatisk system aflæser nummerpladerne på de forbipasserende biler. Den kan således via sin computerforbindelse med stationen straks identificere stjålne biler. Hovedformålet er dog at fange bilister, der invaderer bybussernes specielle vejbaner, eller som parkerer i dobbelt række. Bøderne udskrives automatisk, og bilen har kapacietet til at uddele hundredevis af dem på en enkelt arbejdsdag, oplyser politiet – så pas på!
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden:
Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - September 2005