
Lise Løkke kan se drabsmandens jord fra sin terrasse.
Dør om dør med drabsmand
Skrevet af Solkysten
Alt var således timet og tilrettelagt, da de i efteråret 1993 tilbragte de første to måneder i huset i bjergene med at forberede udbygningen af huset, som nu ikke længere bare skulle være et feriehus, men den 22. november 1993, dagen før de skulle rejse til Nyborg igen, blev deres planer bogstavelig talt slået i stykker med ét slag.
En hidsig nabo
Svend Aage og Lise havde fået byggetilladelse til at udvide huset, og de var netop i færd med at stable sten til byggeriet, da deres spanske nabo, som ikke var begejstret for byggeriet, ankom ved 11-tiden om formiddagen. Naboen var utilfreds, fordi han benyttede en sti, der løb langs Lises og Svend Aages hus ned til hans jord, og det var netop der, de ville bygge ud. Svend Aage forsøgte at berolige den vrede nabo. – Du kan stadig benytte stien ned langs vores husmur, det er ikke noget problem, sagde Svend Aage, men alle hans verbale forsøg på at opnå en gensidig forståelse med naboen var spildte. Naboen tog resolut en stor kæp og slog Svend Aage i tindingen, hvorefter han forlod stedet.
En anden nabo, der havde hørt det hidsige optrin, dukkede op og gik sammen med Lise og Sven Aage ud på terrassen, hvor de talte om det passerede. Lise bemærkede, at Sven Aage pludselig blev meget bleg og sekunder efter faldt han om på gulvet. Sammen med naboen bar Lise sin mand op til bilen, hvor de fik ham ind på bagsædet og kørte til lægehuset i Torrox Pueblo. De vidste, det var hurtigere end at ringe efter en ambulance.
Svend Aage blev straks overført til sygehuset i Málaga. Han kom aldrig til bevidsthed igen.
Døden og dommen
Lægehuset alarmerede politiet, da det var åbenlyst, at Svend Aage havde været udsat for vold.
- Jeg blev bedt om at tage op til Guardia Civil i Cómpeta, fortæller Lise, - og kort efter tog to betjente iført deres lakhatte afsted for at arrestere naboen.
Det var en kaotisk og meget emotionel tid. Nogle få uger efter overfaldet på Sven Aage blev Lise hasteindkaldt til Málaga sygehus. Med en baggrund som sygehjælper fra Danmark var hun ganske klar over, at det var særdeles alvorligt.
- Svend Aage blev erklæret hjernedød, og de ville vide, hvornår de måtte slukke for respiratoren. Det var en ganske absurd situation ... sådan at skulle sætte tid på, hvornår min mand skulle dø, siger Lise. – Det havde jeg det svært med længe efter, men på den anden side set, så kendte jeg Svend Aages indstilling ... og jeg vidste, at han ikke ville have ønsket at blive holdt kunstigt i live.
Da Svend Aage var død fik Lise besøg af drabsmandens kone, som forsøgte at overbevise Lise om, at hendes mand ikke havde slået Svend Aage ihjel.
- Jeg var der, sagde Lise til nabokonen, - jeg så det ... og det gjorde han også, tilføjede Lise og pegede op mod himlen.
Den hidsige nabo blev idømt seks års fængsel for vold med døden til følge.
Mange har gennem årerne udtrykt deres forundring over, hvordan Lise dog kan blive boende, hvor hun bor.
- Alt det onde, der kan ske mig, siger Lise, - det er allerede sket ... desuden har jeg ikke en udpræget hævngerrig karakter.
Den selvbetragtning må siges at være mildt underdrevet, idet Lise blev indkaldt til Fredsdommeren i Cómpeta, efter hendes mands drabsmand havde afsonet tre års fængsel, og blev spurgt om hun ville give sin skriftlige accept til at løslade den dømte, da han var syg.
Lise gav sin accept, og de sidste ni års virkelighed har været, at Sven Aages drabsmand passer sin jord, der grænser op til Lises ejendom ... dog anvender han ikke længere stien langs hendes hus.
Projekt undervejs
I dag er Lise 65 år. Hun har fem børn, otte børnebørn og tre oldebørn, som alle flittigt besøger hende på vingården i Andalusien, og Lise har et meget aktivt liv. Hun bygger stadigvæk huset ud, lægger selv fliser på terasserne, laver sin egen vin og otte-ti kasser hjemmedyrkede rosiner hvert år … og så rejser hun alt det hun kan! Lise har bl.a. været i Indien seks gange i løbet af de sidste 10 år samt i Tibet og Nepal, og til maj næste år går turen igen til Indien sammen med sønnen Karsten ... de har nemlig et projekt!
Lise tilbragte tre måneder i et buddhistisk kloster i Nordindien, hvor hun mødte Ani Lhamo ... en tibetansk buddhist-nonne, som rejste med Lise hjem og tilbragte to måneder i Lises hus i Cómpeta.
Lhamu er født i Himalayabjergene tæt på den tibetanske grænse og tæt på Dharmsala, hvorfra Dalai Lama styrer sin eksil-regering. Dette område af Indien er meget fattigt og meget ufremkommeligt. Det ligger 3.600 meter over havet og det er utrolig svært at tjene til dagen og vejen der. De har ingen faciliteter, ingen klostre og ingen meditationshaller, hvor de kan mødes og meditere og bede.
Lhamus far havde lovet at bygge en meditationshal på et stykke jord ejet af deres familie, men uheldigvis døde han sidste år, før han havde udført sit løfte. Lhamu har nu påtaget sig at fuldføre sin fars plan, og Lise og hendes søn, Karsten har involveret sig 100 pct. i projektet.
- Vi rejser ned for at bygge meditationshallen, fortæller Lise. Budgettet for materialerne beløber sig til 5.000 euro, hvilket dækker mursten, tag, vinduer, døre, bedehjul og elektricitet. Ingen midler vil blive anvendt til arbejdskraft, idet alt vil foregå på frivillig basis.
Meditationshallen skal være fire gange otte meter. Den vil få et fladt tag, for at forhindre at det blæser af under de kraftige vinterstorme, og væggene skal være særdeles robuste. Vi påbegynder byggeriet i maj, når sneen er smeltet ... og så skulle vi gerne være færdige i slutningen af juli ... mens bjergvejret stadig opfører sig pænt.
Lise har oprettet en konto i Unicaja i Vélez-Málaga, og alle, der er interesseret i at støtte projektet kan kontakte Lise Løkke på tlf. 952 115 990. Ethvert beløb til projektet vil blive værdsat.
Dorte Holm Jensen
Fotos: Poul Frey Skøtt
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - December 2005
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - December 2005

