I en forbilledlig familie som det spanske kongehus kunne man næsten vente, at kronprinseparrets første barn ville blive en pige. Det var det politisk korrekte, fremgik det af reaktionerne i det spanske samfund, hvor den nyfødte (der skal døbes Leonor) dukkede op midt i ligestillingsdebatten.

Ret megen debat bliver der ganske vist ikke i hendes tilfælde, fordi alle de politiske partier står på spring for at ændre grundloven, så Leonor en dag kan sætte sig til rette på tronen som regerende dronning.

I arvefølgen til den spanske trone er Leonor i dag nr. to efter sin far, prinsen af Asturien. Men hvis Leonor på et tidspunkt får en lillebror, går broderen automatisk ind i arvefølgen foran hende. Dette vil ændres med vedtagelsen af den nye grundlov.

Det har ingen særlig hast med hensyn til Leonors rettigheder, men statsminister José Luis Rodríguez Zapatero håber under alle omstændigheder, at grundlovsændringen kan ske op til næste parlamentsvalg i 2008. Han vil benytte lejligheden til at ændre grundloven på nogle andre punkter, der har forbindelse med autonomstaternes forhold til centralstaten.

Disse spørgsmål vil splitte partierne og vælgerne, i modsætning til kongehuset, der efterhånden ligger som den sidste fredelige oase i et samfund fyldt med modstridende interesser.

Der er dobbelt grund til at se på kongehusets rolle i disse dage. Den 22. november - få uger efter Leonors fødsel - fejrede hendes bedstefar, kong Juan Carlos I, 30-året for sin kroning. Den var mere polemisk, end folk husker.

Juancarlister
Regeringspartiet PSOE har solide republikanske rødder, der går tilbage til stiftelsen for mere end 100 år siden, men i anledning af Leonors fødsel lovpriste Zapatero monarkiet som styreform. Zapateros partifælle Manuel Marín, der er formand for Kongressen (parlamentets underkammer), havde dog en vigtig tilføjelse:
”Spanierne er i virkeligheden ikke monarkister. De er juancarlister.”
Kong Juan Carlos I fik tronen foræret ved militærdiktatoren Francos død i 1975, men han måtte selv gøre sig fortjent til folkets respekt. I starten blev han mødt med mistro af mange, der så ham som en marionet i hænderne på militærpersonerne.

Egentlig tilkom tronen Juan Carlos’ far, Juan de Borbón y Battenberg. Juan var sammen med den øvrige kongefamilie flyttet til Rom efter indførslen af republikken i 1931. Efter borgerkrigen 1936-39, hvor Francos fascister besejrede republikken, blev Juan fra sit eksil en samlingsskikkelse for det moderate spanske højre. Juan havde sympati for de liberale og demokratiske ideer. Da han tilmed var en direkte rival til Francos post som statschef, var forholdet mellem dem meget dårligt. Men Franco kunne ikke helt se bort fra kongefamiliens indflydelse i de kredse, der havde ført militærdiktaturet til magten. Det endte med et kompromis. I 1948 kom Juans søn, den 11-årige Juan Carlos, for første gang til Spanien, hvor Franco påtog sig ansvaret for prinsens opdragelse. Juan Carlos var en levende påmindelse til diktatoren om at monarkiet gjorde krav på tronen, men Franco fik til gengæld chancen for at forme prinsen i sit eget billede.

Uden tvivl ventede Franco, at Juan Carlos i alt væsentligt ville føre hans styre videre, da han i 1969 officielt udnævnte ham til sin efterfølger som statschef. Prinsens far, Juan, var stærkt i tvivl. Juan gav først formelt afkald på sine rettigheder til tronen to år efter Francos død - i 1977, da sønnen havde overbevist ham om sine demokratiske hensigter. I de to første år var kong Juan Carlos I i mange monarkisters øjne en tronraner.

Juan Carlos og hans politiske ”opfindelse” – den reformvenlige statsminister Adolfo Suárez – var i starten tvunget til at manøvrere meget forsigtigt for ikke at give det gamle styres repræsentanter en undskyldning for at gribe ind. Med grundloven af 1978 blev Spanien til et parlamentarisk monarki efter europæisk mønster, men der lå stadig flere års hård kamp forude for at konsolidere parlamentarismen.

Der kan både sættes dato og klokkeslet på det tidspunkt, hvor det store flertal af Spaniens befolkning omsider blev overbeviste juancarlister. Den 23. februar 1981 viste kongen sig på tv i generaluniform og afværgede et kupforsøg, da han beordrede de oprørske militærenheder tilbage på kasernerne. Kupforsøget var fascisternes sidste chance for at generobre magten i Spanien.
Juan Carlos udviklede sig herefter til den selvsikre og folkelige skikkelse, som i dag kendes og respekteres verden over. Spanierne selv husker dårligt nok de mange ondskabsfulde vitser, der i starten var i omløb om den noget klodsede og usikre person, der ikke overbeviste ret mange med ordene i sin tiltrædelsestale: ”I dag starter en ny etape i Spaniens historie. Den bliver frugten af vores fælles anstrengelser og ønsker.”

Den 5. januar fylder kongen 68, og selv om han er ved glimrende helbred, begynder man at spørge, om den nye generation er i stand til at løfte arven.

”Ligesom spanierne er juancarlister, vil de blive felipister,” mener Manuel Marín. Men det kan både tolkes som en tillidserklæring og en advarsel.

En personsag
Prinsen af Asturien – den 37-årige kronprins Felipe – er blevet opdraget i et kongehus, hvor man er meget bevidst om, at institutionens fremtid står og falder med personerne.

Det engelske kongehus kan (i hvert fald foreløbig) leve med sine skandaler. Monacos operettemonarki kunne sandsynligvis ikke leve uden dem. Men i Spanien kan kongehuset ikke støtte sig til en iboende stabilitet i samfundet. Tværtimod er det kongehuset, som skal bidrage med denne stabilitet.

Det stiller næsten umenneskelige krav om fuldstændig korrekthed hos kongehusets medlemmer. Felipes storesøstre Elena og Cristina har været eksemplariske i så henseende, og hvis Felipe lejlighedsvis har været genstand for kritik, er det kun fordi, tronarvinger er genstand for en helt særlig opmærksomhed.

Prinsens pigebekendtskaber har givet anledning til de eneste kontroverser, og ikke fordi han har haft nogen særlig svaghed for lang- og letbenede blondiner. Norske Eva Sannum var det mest frivole, han kom i nærheden af, og kritikerne måtte selv gætte sig til det meste af hendes formodede frivolitet.

Erfaringerne med Eva Sannum fik prinsen til at formalisere forbindelsen med den fraskilte tv-journalist Letizia Ortiz Rocasolano i samme øjeblik, nyheden slap ud til offentligheden. Lynforlovelsen og det hurtigt følgende bryllup i maj i fjor forhindrede en offentlig debat, men indebar også en risiko, hvis tingene senere gik galt.
Halvandet år senere har ægteskabet foreløbig fungeret over al forventning. Letizias baggrund har været med til at modernisere monarkiets image hos den yngre generation, og hendes spontane natur har fået den intelligente, men indadvendte prins til at åbne sig. Spanierne har fået et blik ind til mennesket bag den næsten overkorrekte facade, som kronprinsen har båret til skue.
Balancegangen mellem embedets værdighed og den påkrævne folkelighed er bedre i dag.

Ny udfordring
Når han en dag overtager tronen, kan Felipe trække på den næsten ubegrænsede kredit, som faderen har haft siden 1981. Men det er ikke så enkelt, for statskupforsøget var undtagelsen fra reglen, og derfor tjener det ikke som rettesnor for monarkens normale optræden.

”Den bedste tjeneste, man kan gøre monarkiet, er at tale så lidt som muligt om det. Monarkiet var løsningen på et problem, i det omfang det ikke skaber andre problemer. Det var den stiltiende aftale,” siger en af grundlovsfædrene, den katalanske nationalist Miquel Roca.
Rocas betragtninger skal ses i forbindelse med Kataloniens (og Baskerlandets) bestræbelser på at sikre sig et øget selvstyre inden for den spanske stat. På højrefløjen – og for den sags skyld venstrefløjen – mener mange, disse bestræbelser reelt bringer rigsfællesskabet i fare.

Som statens øverste chef vedrører det selvfølgelig monarken, men hvis han griber aktivt ind i debatten, vil han i modsætning til 1981 ikke få tak for det overalt. Nogle kredse i det spanske højre er begyndt at lægge et farligt pres på Juan Carlos I for at få ham til at tage åben stilling til et problem, der er meget mere åbent for politiske fortolkninger end det gamle statskupforsøg.
Det spanske monarki står over for en meget mere subtil udfordring i de næste 30 år, hvis det skal sikre sin overlevelse – og Spaniens!

pod.

Et sjældent navn
Leonor kom til verden ved kejsersnit tidligt om morgenen den 31. oktober på privathospitalet Ruber i Madrid. Den nyfødte var stor og stærk af sin alder (3450 gram og 47 cm.), selv om doña Letizias nedkomst fandt sted tre uger før tiden.
Den nyfødte modtager prinsessetitlen, når faderen en dag bliver konge. Indtil da er Leonors officielle titel infanta, ligesom hendes fastre infanta Elena og infanta Cristina.
Kronprinseparrets valg af den lilles navn kom som en overraskelse – også for bedsteforældrene, kong Juan Carlos I og dronning Sofía.
Leonor (på dansk Leonora eller Nora) er i dag sjældent, men i middelalderen har adskillige spanske prinsesser båret navnet. I fjor blev 77 spanske piger navngivet Leonor, men uden tvivl kommer navnet på mode i de kommende år.


---------------------------------------------------------

SPANSKE NOTER



Bisper vil ikke lukkes ud af skolen
Statsminister José Luis Rodríguez Zapatero kan ikke siges at have haft held med sit valgløfte om at søge brede løsninger på samfundets store problemer. Den 13. november fyldtes gaderne i Madrid med en ny kæmpedemonstration imod regeringens politik. Ved denne lejlighed var det den nye undervisningslov (LOE), der var i søgelyset for 400.000 demonstranter – bl.a. seks bisper og hele ledelsen af det konservative oppositionsparti Partido Popular.
Demonstrationen var indkaldt af de katolske forældreorganisationer, der mener at projektet til den nye LOE indskrænker forældrenes frihed med hensyn til valg af skole. Striden står om de såkaldte ”colegios concertados”, der er den største gruppe af privatskoler. Staten dækker hele udgiften til driften af disse skoler, der i dag giver undervisning til hver fjerde spanske elev til og med gymnasie-niveauet. Størsteparten af skolerne har en katolsk grundholdning.
Demonstranterne var bl.a. utilfredse, fordi regeringen lægger op til en mere restriktiv kurs, når det gælder godkendelsen af nye ”colegios concertados”. Disse fremfører, at trods økonomisk forskelsbehandling (et andet klagepunkt) har ”colegios concertados” fået stadig flere elever i de seneste år, fordi mange forældre er utilfredse med kvaliteten af folkeskolen.
Heroverfor mener regeringen bl.a., at de offentligt finansierede privatskoler må påtage sig et større ansvar for uddannelsen af en halv million udenlandske børn, der ressourcemæssigt udgør en særlig byrde for folkeskolen. I dag har privatskolerne kun halvt så mange udenlandske børn i klasserne som folkeskolerne. LOE lægger op til en bedre fordeling med indførslen af offentlige optagelses-kommissioner.
Striden om LOE kan ses som en fortsættelse af den ideologiske kamp, de socialistiske regeringer traditionelt har ført imod den katolske kirkes indflydelse i skoleundervisningen. Vicestatsminister María Teresa Fernández de la Vega gav skoledebatten en truende drejning, da hun koblede den sammen med spørgsmålet om kirkens finansiering. Færre og færre skatteydere sætter kryds i den rubrik på selvangivelsen, der øremærker 0,52 pct. af deres skat til kirkens formål. Staten er nødt til at skyde store ekstra beløb ind i kirkens drift, og den situation skal høre op, sagde hun efter skoledemonstrationen. Bisperne blev meget vrede, fordi kirken og privatskolerne er to forskellige spørgsmål – også i finansiel henseende.
Men LOE rummer andre aspekter end striden mellem den verdslige og den religiøse skole.
Kvaliteten af Spaniens skoleundervisning er en af de dårligste i gruppen af verdens 30 rigeste lande, viste en sammenlignende OECD-undersøgelse fra 2003. Spanske børn var nogle af dem, der klarede sig dårligst i elementære discipliner som matematik og læsning.
Hertil kom en EU-undersøgelse, der blev offentliggjort tre dage før den store demonstration i Madrid. I 25 EU-lande er undervisningen kun af dårligere kvalitet i Malta og Portugal, og i disse lande går det fremad – i modsætning til Spanien, konkluderede EU nådesløst.
LOE´s store udfordring er at højne undervisningens kvalitet i de kommende årtier, hvor Spanien ikke kan tillade sig at sakke bagud på dette område.
”Landets fremtid står på spil,” siger oppositionslederen Mariano Rajoy, der tilbyder regeringen at forhandle om en bred undervisningsreform, der kan skabe fred på området i en generation. For at fremme forhandlingsklimaet, indrømmer han at den konservative regering i årene 1996-2004 heller ikke havde held til at løse problemet med sin omstridte kvalitetslov. Rajoys udstrakte hånd er blevet afslået af PSOE, der ikke finder tilbuddet troværdigt.

---------------------------------------------------------

Spanien indhenter EU
For første gang siden Spanien trådte ind i EU i 1986 ligger arbejdsløsheden på et lavere niveau end i det øvrige Europa. I tredje kvartal blev arbejdsløsheden opgjort til 8,4 pct. af Spaniens aktive befolkning, mens tallet for EU som helhed var 8,7 pct.
Tallet af beskæftigede voksede i tredje kvartal til rekordniveauet 19,1 mio. Det er næsten en mio. flere end i september 2004, men den ekstraordinære vækst skyldes lovliggørelsen af mange indvandreres situation med hensyn til opholds- og arbejdstilladelse.
I øvrigt skjuler de spanske tal at der stadig er store forskelle på de to køn. Mændenes arbejdsløshed var 6,5 pct. og kvindernes 11,2 pct. Regionalt var forskellene lige så store. Andalusien er den største arbejdsløshedsø inden for Spanien.


---------------------------------------------------------


Telefónica satser stort
Telefónica gør et forsøg på at overtage Englands næststørste firma for mobiltelefoni, O2, for 26 mia. euro. Der er tale om spansk erhvervslivs hidtil største opkøb i udlandet, men handlen er betinget af, at 90 pct. af O2’s aktionærer accepterer tilbuddet. O2 – en gammel filial af British Telecom - har 15.000 ansatte og næsten 25 mio. klienter i Storbritannien, Tyskland og Irland. Købet vil gøre Telefónica til verdens fjerdestørste telekoncern målt efter antallet af klienter, og den næststørste efter børsfastsat værdi. Bagsiden af den store satsning er at Telefónica fordobler sin gældsætning. Børsen reagerede med små kursfald på købstilbuddet.

---------------------------------------------------------

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---