Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Channie Jensen (i sort) har moderniseret kosmetologskolen og udvidet udvalget af kurser.
Channie Jensen (i sort) har moderniseret kosmetologskolen og udvidet udvalget af kurser.
Ansigtsløftning til kosmetologskole
Skrevet af Solkysten
-Vores skole er blevet moderniseret, er blevet mere indbydende og udvalget af kurser er blevet mere alsidigt. Ordene kommer fra Channie Jensen der i sommer overtog kosmetologskolen "The International School of Beauty" i Torremolinos.

Dengang så hun en skole med en masse mangler, som hun besluttede sig for at gøre noget ved. - Vores et-årige kosmetologuddannelse er kernen i vores skole, men indholdet har været det samme siden skolens start. Derfor har vi givet den et såkaldt "facelift" og bl.a. tilføjet nogle ekstra timer med lærere udefra, så eleverne nu får en bedre ballast, forklarer kosmetologskolens danske leder og fortsætter: - Vi er også blevet mere fleksible og tilbyder nu ny skolestart om eftermiddagen. Tidligere havde skolen kun morgenhold. Den nye ordning er specielt en fordel for de elever, der ønsker at kombinere uddannelsen med et deltidsjob.

The International School of Beauty henvender sig ikke kun til piger, der går med en drøm om at blive kosmetolog. Skolen lancerer nu en række nye kurser af kortere varighed for folk, der har en interesse i at lære mere uden at skulle igennem et direkte uddannelsesforløb.

- Vi har etableret et samarbejde med Tom Pierre, som er kendt i Danmark. Med ham lancerer vi et nyt otte ugers make-up kursus. Derudover tilbyder vi andre kurser i voksbehandlinger, manicure og pedicure. Det er alt sammen kurser der er beregnet på at lære "almindelige" mennesker at gøre lidt mere ud af sig selv, siger Channie Jensen, der afslutningsvis gør opmærksom på, at man på kosmetologskolen kan få behandling af eleverne til halv pris.
Channie Jensen er selv uddannet makeupartist og negletekniker.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - December 2005

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga