En herre sidst i 70’erne med smerter i benene søgte assistance i klinikken. Han var ellers frisk, fysisk og psykisk, drev sit eget firma og nød sine opfyldte drengedrømme, når han drønede ud i landskabet på sin motorcykel. Men han led af kraftige urinsyreangreb i knæene og kramper i benene om natten.

Sådan plejer mine artikler at starte. Men netop var jeg nået så langt i denne måneds artikel, da jeg fik brev fra patienten selv.

For mig er det naturligvis altid spændende at få at vide, hvordan folk har oplevet deres møde med behandleren. Desuden var brevet så velskrevet og humoristisk, at jeg besluttede, læserne også skulle nyde godt af det.

Så herfra overlader jeg (i let forkortet udgave) ordet til patienten, der betegner sig selv som ”ølglad, halvpensioneret ingeniør, handelsmand, handyman, amatørmusiker, motor- og almindelig cyklist”. Han skriver:

Skæbnen ville, at jeg hin september måned, på et kursted langt ude i de andalusiske bjerge, fik en behandling uden sidestykke i mit bedagede liv.

Lad mig med det samme slå fast, at det handler om en alternativ, men lægeovervåget behandling, baseret på den filosofi, at intet kropsligt symptom på ubalance kun skal behandles, hvor det viser sig. Det skal kureres over et bredt spektrum.

Sur
Se, for mit vedkommende drejede det sig om, at jeg først og fremmest var urinsur. Så sur, at jeg fik anfald af podegra. Det var jeg sur over, fordi som øl-entusiast og krydderbrændevinsnyder måtte jeg i vid udstrækning give afkald på disse produkter for at føre en aktiv tilværelse. Efter nogle almindelige konventionelle lægelige ordinationer af sikkert livsforkortende medicinbehandlinger, førte skæbnen mig i armene på en læge, hvis ildhu stod til alternative behandlingsmetoder.

Hun havde tilmed en langvarig uddannelse i akupunktur på ”gerningsstedet” i østen.

Jeg er et analyserende og skeptisk menneske, der ikke er til fals for hvad som helst, men på den anden side heller ikke bundet af, at noget skal være uprøvet, hvis det lyder fornuftigt. Og hendes filosofi om, at ubalancer i systemet skal reguleres så langt som muligt ad naturlig vej med korrekt ernæring, vitamin- og mineraltilskud, samt aktiverende behandlinger såsom magnet-, akupunktur- og zoneterapi-behandlinger, talte meget højt til min sunde fornuft. Der skal ikke herske tvivl om, at for 200 år siden var hun blevet brændt som heks for sine kunster, og i dag vil mangen en konventionel, praktiserende ’”penicillin-læge” ryste opgivende på hovedet. Sådan er det bare i det system.

For mig gjaldt det om at udskyde tidspunktet for udbytningen af min motorcykel med en rollator så meget som muligt. Man kan ikke køre på motorcykel med podegra, uanset hvor den sidder. Jeg er utroligt taknemlig for at skæbnen førte mig til kurstedet i Andalusien, hvor jeg i 20 dage underkastede mig alle ”lidelser”. (Det var skam ikke noget, der gjorde ondt, selv om jeg aku-punkteret mest lignede en nålepude!)

Der blev efter målinger dømt ”dårligt kredsløb” med ophobning af urinsyre, kolesterol og andre herligheder i kadaveret, samt et for højt blodtryk. Altså, der var behov for kredsløbsfremmende behandlinger med udskylninger i vener og fordøjelsessystemet, hvortil kom ernæringsjusteringer.

Vandchok
Næh, næh, ikke noget med forbud mod øl og andre gode sager, men påholdenhed og afbalancering med masser af grøntsager, samt - og det var det værste - mindst to liter rent vand om dagen. Jeg gentager: to liter pr. dag, og gerne mere!

Dette afstedkom naturligvis et chok. Vand har for mig altid været et sanitært anliggende, samt noget man kogte kartofler og æg i, men slet ikke noget til indvortes brug uden rigelig tilsætning af humle og alkohol. Men i fuld forståelse med behandleren startede jeg forsigtigt med en halv liter den første dag, og vandtræningen gav bonus, de sidste dage nåede jeg op over de to liter.

I 20 dage bestod behandlingen af akupunktur, zoneterapi, magnetbehandlinger samt intravenøse saltvands- og mineralstrømninger (jeg fik så at sige ”lagt vand ind”). Hertil kom sprøjter med vitamintilskud, regulering af næringsindtaget og daglige rapporter om dette.

Det var ingen hemmelighed, at der i løbet af de 20 dage også røg seks liter dejligt ”San Miguel” øl ned sammen med en flaske ”Magno” brandy. Og jeg siger jer, der var ikke det mindste tilløb til podegra. Før havde en liter god øl over et par dage gjort, at jeg måtte opstalde motorcyklen i 10-14 dage.

Lytte til kroppen
Kunsten ”at have det godt” er at forstå og lytte til sin krop. I behandlingsforløbet lærte jeg at se kroppen og dens funktioner som en helhed. Husk - hvad du spiser og drikker, bliver en del af din krop. Nyd tilværelsen med alt, men med mådehold overfor ting, som din krop reagerer negativt på.

Korset i alt dette er, at jeg nu skal motionere en halv til en hel time hver dag for at holde systemet ved lige. (Her tæller de læskende armbøjninger ikke med!) Desuden skal der hældes to liter vand ned, hvilket gør, at man altid skal holde sig muligheden for besøg på sanitære installationer for øje.

Masser af grønt (Tuborg dog kun med måde), for grønt er basisk - ligesom fisk. Alt det gode - bøffer, øl, sprut m.v. - er surt. Det er en underlig verden, vi lever i. Til alt held er min kone ekspert i at lave grøntsags-mad, uden at det smager alt for meget af det.

At ligge 20 dage underdrejet er jo lang tid for en aktiv person. Til alt held var der mange nyttige ting, man kunne hjælpe med til, og det gav jo også nogen motion. Jeg tabte to kg i løbet af opholdet, selv om jeg med mine 70 kg ikke havde så meget at tabe af. Mit blodtryk sank fra 142 til 120 mmHg.

Naturligvis kan jeg ikke, hvis jeg skal blive 100 år og måske endda rollator-fri, klare mig med en 20 dages foryngelseskur. Det skal følges op med tilstandskontrol og vedligeholdende efterbehandlinger, forhåbentlig af kortere varighed.

P.S.
Den megen vaden rundt gav mig ondt i en knogle bag i den ene fod. Jeg humpede sammenbidt rundt et par dage. Henkastet sagde jeg noget om det til min ”heks”. ”Er det der?” spurgte hun og trykkede på stedet. Jeg nærmede mig loftet. Så så hun under foden og sagde lakonisk: ”Du er platfodet!” Formildende rettede hun det til ”forfodsplatfodet”.

Det er vel 55 år siden, nogen har vovet at sige det til mig. Det var på sessionen, hvor jeg som ”straf” blev afsat til marinen. Fem minutter efter fik jeg indlæg til skoene. Efter yderligere fem minutter var jeg ikke engang øm i foden.

Jeg siger jer, damen er en gave til lægestanden!

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---