Rejseholdet foran triumfbuen.

Sjældent vil man som rejsende støde på SÅ mange kontraster i SÅ lille et land. Igennem årtusinder har historiske hændelser efterladt deres spor og således konverteret hashemitternes kongerige til et enestående arkæologisk museum - et slags Frilandsmuseum under åben himmel. Landets historie er lige så spændende som en best seller, men i dette tilfælde har hvert et kapitel relation til begivenheder nævnt i Det Gamle og Nye Testamente, til Antikkens civilisationer, til korsridderne, til profeten Mohamed og hans lære og endelig - i nyere tidsalder - til Storbritanniens indblanding i en befrielseskamp mod ottomanerne.

Rent naturmæssigt er Jordan også kontrasternes land. På en endags tur kan man sagtens nå at få en smagsprøve på frugtbare dale, på skovdistrikter, på ganske sterile ørkenagtige områder samt på imponerende bjergkæder.

Kort over Jordan.

Vi har lige kæmpet os igennem hotel Intercontinentals overdådige morgenbuffet - byens bedste ifølge vor guide. Vi er nu nået frem til tredjedagen af vort ophold, og jeg konstaterer, at mine bukser begynder at stramme. ?Du har taget på i vægt, din gamle tøs?, siger jeg til mig selv, men kommer så i tanke om en spansk slankekur, der i al sin enkelthed lyder således:

- Poca cama
- Poco plato
- Mucho zapato

Den første betingelse har jeg i de forløbne tre døgn allerede opfyldt, for hvem gider spilde tid på at sove?

Den næste sentens - den om poco plato er selvfølgelig umulig at rette sig efter, ikke mindst i et land, hvor de kulinariske tilbud er en fryd for ganen.

Mucho zapato skal forstås som et råd, der kræver en ihærdig brug af fodtøj. Ingen problem i den retning, for dagens program lyder på JERASH, hvor sightseeing turen forventes at vare mindst tre timer til fods...

Det imponerende Amfiteater.

Med denne hilsen bliver vi af Basem introduceret til et af Mellemøstens mest interessante arkæologiske seværdigheder. Det drejer sig om en af de bedst bevarede ruin-byer.

Blev grundlagt af Alexander den Store, men havde sin gyldne tid under romerne, bl.a. under kejser Adrian, der på et tidspunkt fik lyst til at kigge lidt på de romerske besiddelser i Mellemøsten. Annoncerede sin ankomst til Jerash. Den slags rejser tog jo tid, for dengang var der ikke noget, der hed Jordan Airlines. Så mens kejseren langsomt var på vej, nåede man i Jerash at bygge en triumfbue. Den er ganske flot og bliver nu brugt som baggrund for Kodak color billeder, der skal i familiealbummet.

Når man så har passeret Triumfbuen, kan man i timevis gå rundt og lade sig betage af alt, hvad romerne fik bygget dengang for ca. 2.000 år siden. Hatten af for datidens arkitekter og bygmestre, der ikke alene var yderst pragmatisk anlagt, men også var i besiddelse af en højt udviklet sans for æstetik. Kan den dag i dag beundre resterne af forhenværende templer, badeanstalter, amfiteatre, administrationsbygninger, forretninger og private boliger. På den brolagte hovedgade - en pendant til Københavns Vesterbrogade - er sporene fra datidens køretøjer ganske synlige, for gummidækket var som bekendt ikke opfundet endnu.

Det døde hav.

Basem ledsager sine forklaringer med de velkendte latinske betegnelser, men som læseren vil bemærke, har jeg bestemt mig til at simplificere og ikke gå så meget op i detaljer.

Vi når nu frem til det IV århundrede. Et nyt historisk moment. Kristendommen gør sin entre. Jerash får status af bispesæde. De gamle romerske templer bliver konverteret til kirker? Det værste kommer senere - i år 749, hvor et kraftigt jordskælv ødelægger byen.

Dog er der stadig meget at se på?

Man kan nemt leve sig ind i livet i den gamle hovedgade.

Det nåede vi også at snuse til. Det regnes for en af Jordans turistattraktioner, for hvem har ikke hørt om dette mærkelige hav? Der er nærmest tale om en kæmpe sø, der af en eller anden grund har fået status af hav. Ligger over 400 meter under havets overflade. Det siges, at det er smækfuld af mineraler.

Som badegæst har man fornøjelsen af - i hvert fald i starten - at vade i en sort og ulækker substans, der skulle have en mirakuløs virkning på diverse hudsygdomme. Ti meter længere ude i havet er man fri for mudderet, kan flyde på ryggen. Ikke noget med at svømme, for den mindste dråbe vand i øjet er yderst generende.

Vi tilbringer et par timer på stranden, der på en hverdag ikke er særlig besøgt. Som badested betragtet mangler stedet eksotisk charme, der til gengæld opvejes af havets karakteristik.

Klokken er seks om morgenen. Der bliver kaldt til bøn fra ammans talrige moskeer, nu forsynet med højttaleranlæg, hvorfra bønnens lidt monotone klang spreder sig over millionbyen. Klokken ni bliver vi af guide og chauffør budt velkommen med det traditionelle ?Ahlan Wa Sahlan?, som altid ledsages af et bredt smil, der under det sorte overskæg lyser op som en annonce for Colgate.

Vi skal nu sydpå. Målet er Petra, men inden vi når så langt, er der planlagt et par ophold, bl.a. i Madaba og på Mount Nebo, der begge ligger på Antikkens såkaldte Kongernes Rute, der har eksisteret i 5.000 år.

Mosaikkunsten var højt udviklet.

Blev grundlagt af en vis kong Mesha i år 850 f.Kr. og i sandhedens navn bør siges, at jeg indtil for nylig var uvidende om hans meritter både som bygherre og som krigsfører.

Han herskede over et folk - moabitterne - der allerede står nævnt i Det Gamle Testamente. Flere århundreder senere dukker nabateerne op på de kanter, hvorefter romerne gør deres entre i år 106, og så går i gang med en hektisk byggeaktivitet, der styres af imperiets normer for æstetik. På nogenlunde samme tidspunkt begynder kristendommen at brede sig, men der går alligevel nogle århundreder, inden Madaba får status af bispesæde. Der bygges kirker som aldrig før, og datidens bygherrer rivaliserer om de dekorative indslag, der inkluderer kirkernes gulvbelægning - alle lavt i mosaik.

Håndværkernes præstationer fra denne epoke (6.-7. årh.) er unikke kunststykker bestående af diminutive stenfragmenter, hvor hele farveskalaen er repræsenteret. Materialet stammer fra nærliggende stenbrud, og motiverne bliver af de anonyme kunstnere hentet fra dagligdagen, fra den omkringliggende natur eller fra den græsk-romerske mytologi.

Det mest kendte af alle værker er ?Mosaik-kortet? over det gamle Palæstina. Det har en dimension af 25 x 5 meter og skulle efter sigende bestå af over to millioner sten. Om tallene passer er svært at sige, men mosaiktæppet, der regnes for verdens ældste kort, kan beundres i Madabas græsk-ortodokse kirke.

En af de ældste kirker fra det 4. årh.

Obligatorisk stop på Kongernes Rute, for netop her på Nebobjerget formodes det, at profeten Moses endte sine dage. Hans nøjagtige gravsted er arkæologerne stadig i tvivl om.

Allerede i det 4. årh. blev der af de allerførste kristne og til ære for Moses opført en beskeden kirke, der igennem tiderne er blevet udvidet og regelmæssigt restaureret. Som pilgrimssted betragtet er Nebo ganske interessant, og som ekstra cadeau kan man nyde en femstjernet panoramaudsigt, der inkluderer både Det Døde Hav og ? Jerusalem.

Vi fortsætter i sydlig retning. Landskabet er faktisk kedsommeligt, fladt og sterilt. Vi er ved at falde i søvn, men så foreslår vor guide et svinkeærinde.

Vi fjerner os fra hovedvejen og når så frem til en ca. 10 meter høj søjle, der rager op i det mest ucharmerende terræn, jeg længe har oplevet. Det viser sig, at den pågældende konstruktion i ikke mindre end 18 år havde tjent som fast bopæl for en af de mange eremitter, der tusind år tilbage i tiden fandt behag og mening med livet ved bøn og askese.

I dette tilfælde havde ?den skøre kugle? udnævnt søjlens øverste platform (1 x 1 m.) til sit faste habitat. At han overlevede i to årtier skyldtes barmhjertige sjæle, der sørgede for en daglig forsyning af mad og vand, der i kurve blev hejst op til ?den hellige mand?.

Her boede en søjlehelgen i 18 år.

Efter at have kørt igennem et intetsigende landskab når vi ganske uventet frem til Moab - en imponerende bjergkæde, der pludseligt dukker op for øjnene af os, som var der tale om ren magi eller tryllekunst. Wauw!

Godt på vej ind i Moab når vi frem til Makaronte, også kaldet Mukawir, kendt for en af verdens mest uhyggelige fortællinger - d.v.s. historien om Johannes Døberen, der blev halshugget på borgen efter anmodning fra den jødiske prinsesse Salome, hvis amorøse følelser, Johannes Døberen afviste. Bedt om at danse for Herodes forlanger hun som betingelse at få serveret Johannes? hoved på et sølvfad. Som vi ved, bliver ønsket opfyldt ?

For at komme videre til Petra ad Kongernes Rute skal man som sagt over Moab bjergkæden, hvis hårnålesving og dybe afgrunde langs den ellers fint asfalterede vej får mit adrenalin til at stige. Af og til må jeg lukke øjnene for ikke at få et anfald af højdeskræk. Men, OK, jeg overlever ?

Solen har allerede lagt sig, da vi endelig når frem til dagens mål, d.v.s. Petra.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---