Turen op til Los Altos de Doña Ana er en paradisisk oplevelse.

Vi skal endnu engang til et område, der med rette er kendt som Sydens Pyrenæer, for netop her har skaberen været yderst generøs med højtragende bjergtoppe og lodrette klipper, samt med alt, hvad der hører sig til af plateauer, dale, vandløb ? Blot en times kørsel fra Málaga har man fornøjelsen af et landskab, der godt kan minde om ?storebroderen? i Nordspanien. Dagens mål: LOS ALTOS DE DOÑA ANA.

Telefonen ringer. Det er Gustav, som forlængst har fået pålagt titlen Formand for ?De Glade Vandrere?, vist nok verdens mindste klub med kun tre medlemmer. Det minder mig om, at vi måske skulle søge optagelse i ?Guiness Book of Records? ? Spøg til side! Gustav og jeg bliver enige om, at det efter en langvarig periode med dårligt vejr vist er på tide at få støvler og rygsæk frem.

- Du bestemmer ruten.

- Jo, meget gerne!

Denne gang har jeg lyst til at prøve at nå frem til Los Altos de Doña Ana, som vi på et tidligere tidspunkt har fået anbefalet på turistkontoret (rettere sagt Ayuntamiento?en) i den nærliggende landsby Alfarnatejo.

Carl Christian - klubbens dristige dreng - tilbyder sig selv som chauffør, og så futter vi afsted ad autobanen, som vi forlader ved Casabermeja, hvorefter vi stiler efter Riogordo og kører udenom, i retning mod Alfarnatejo.

Vi passerer El Puerto de Sabar, krydser El Rio Sabar - en beskeden flod, der baner sig vej igennem området, men dertil må siges er utrolig fotogen, under den rigtige kameravinkel, den rette belysning og med lidt staffage i form af en gren, f.eks. en blomstrende ferskengren, som er let at få øje på i februar/marts måned.

Ferskentræet er dette oplands ?dronning?, og frugten, der er på sit højeste i slutningen af august/september, gør ikke alene indtryk p.g.a. sin størrelse og sit attraktive look, men også p.g.a. sin saftighed og skønne smag.

Den nærliggende by Periana er ferskenens hovedstad. Herfra udgår i højsæsonen tusindvis af kasser til både det indenlandske marked og til det store udland. Leverancer til hoffet i Madrid finder også sted, for Dronning Sofia, der i øvrigt er vegetarianer og meget økologibevidst, vil uden tvivl hellere bide i en smilende, rødkindet fersken fremfor at skulle indtage en ekstravagant dessert med stænk af Grand Marnier og et bjerg af flødeskum.

Nå, men vi skal ikke til Periana, og ovenstående betragtninger er blot et lille sidespring fra det, jeg faktisk skulle berette om. D.v.s om vor vandretur til Los Altos de Doña Ana.

Det, der gør indtryk, når man færdes på de kanter, er den sparsomme bebyggelse, de snoede veje, hvor trafikken er yderst begrænset, samt et landskab, der domineres af højtragende klippeformationer, der opstår i farveskalaens grå nuancer. Er himlen blå, og markerne - alt efter årstiden - grønne eller gule - ja, så har man fornøjelsen af nogle enestående views, der delvis kunne minde om Pyrenæerne, hvad jo også har fået de lokale turistpromotorer til at finde på et navn, der faktisk er godt ramt: Los Pirineos del Sur.

Som allerede nævnt har vi krydset floden Sabar, stiler nu efter Alfarnatejo og holder øje med skiltet, der viser til El Cortijo de Doña Ana. Hov, der har vi det jo!

Svinger til venstre ad en grusvej, passerer atter floden Sabar og konstaterer en passant, at den i hvert fald i maj måned er svækket og impotent. Dog egner flodbredden sig til pic-nic, og vil man skylle tæerne, er chancen der. Vi kører videre ad grusvejen, der faktisk hører til de bedre af slagsen ? Blot to km. og så er vi fremme ved bondegården opkaldt efter en vis Doña Ana. Parkerer. Der er bunker af plads.

Mens vi skifter fodtøj, får jeg øje på en ung mand, der krydser gårdspladsen. Han har travlt, er på vej til sin traktor, men har alligevel tid til at give et par oplysninger: ?Jo, han bor på El Cortijo. Jo, han er født på stedet, som er hans fædrene gård. Jo, der findes andre beboere - 20 i alt - der bor i de omkringliggende småhuse. Jo, det lille samfund klarer sig godt ? Har fået elektricitet, vand og telefon. En skolebus sørger for transport af de få børn til en nærliggende skole?.

Han anbefaler os i øvrigt to vandreruter, som han kender som sin egen bukselomme.

?I kan tage op til El Alto de Gomer, og i så fald skel I rundt om El Cortijo de Doña Ana. D.v.s. I skal svinge til højre, og på et tidspunkt må I se frem til en hård stigning, indtil I når frem til bjergkammen. Det tager ca. fire timer at komme tilbage. Anden mulighed er El Alto de Doña Ana - en lettere tur, der tur/retur ikke tager mere end maksimum to timer?.

Vor lille vandregruppe har ikke svært ved at bestemme sig. Vi vælger den sidstnævnte rute, som viser sig at være herlig. I starten følger vi en grusvej, som vi snart forlader til fordel for en slags paradisisk vildnis med tusindvis af blodrøde valmuer. Aldrig har jeg set så mange valmuer i mit liv ? Fjerner man sig fra grusvejen - og det gjorde vi - skal man blot stile opefter og opefter, indtil man når frem til det højeste punkt. D.v.s. til Los Altos de Doña Ana. Derfra har man en formidabel udsigt over hele oplandet, bl.a. over til Riogordo (der i påskeugen er kendt for sine passionsspil). På højre hånd har man så Gomer-klippen, der hæver sig 1.129 m.o.h. Den havde vi ikke lyst til at bestige. Drog langsomt tilbage over engene, tilbage til den parkerede bil.

Blev enige om at køre tilbage over Vélez-Málaga. Smuttede forbi Mondrón, hvis olivenolie regnes for den næstfineste i Spanien. (Den gamle oliemølle, der nu er blevet moderniseret, sælger også til private.)

Vi fortsætter mod Viñuela-dæmningen, hvor vi får lyst til at kigge nærmere på Hotel La Viñuela. (Skilte indikerer vejen efter at have passeret El Puente de Don Manuel.) Det er værd at tage sig tid til en afstikker ned til hotelkomplekset. Nydelig bygning med skøn beliggenhed lige ned til den smukke sø og med super-udsigt over de omkringliggende bjerge.

Vor vandregruppe nøjedes med en kop kaffe, så jeg kan ikke udtale mig om maden?

Man skal være forberedt på at betale lidt højere priser p.g.a. hotellets og restaurantens standard og beliggenhed.

Herfra fortsætter vi i retning mod Vélez-Málaga, som vi kører uden om. Når automatisk frem til autobanen, og så går det stærkt?

Vor udflugt kan gennemføres hele året rundt, men det er klart, at man i sommermånederne må være forberedt på ret høje temperaturer.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---