Natteløbene er populære hos mange udlændinge

Otte fuldblodsheste forlader startboksene foran flere tusinde forventningsfulde tilskuere. Hovedparten har spillet på storfavoritten og håber nu at have gættet korrekt.

Beskrivelsen stammer fra mit seneste besøg på galopbanen Hipódromo Costa del Sol i Mijas Costa. Sommersæsonen var startet med løb lørdag aften, og jeg ville finde ud af, hvad flere tusinde mennesker får ud af at overvære galopløb under en stjerneklar himmel.

Med min søns kikkert, en notesblok og 25 euro til væddemål kørte jeg ud til galopbanen. Det kunne være sjovt at studere tilskuernes opførsel og bemærke de kuriøse detaljer før og efter løbene.

Mine forventninger om en halvtom bane med kun få tilskuere blev gjort til skamme. Banen var pænt fyldt med både spaniere og udlændinge. Hovedparten talte engelsk, hvilket ikke kom bag på mig. Jeg havde et par dage forinden talt med galopbanens direktør José Juan Abrines. Han havde bekræftet, at englændere, tyskere og skandinaver er det mest trofaste publikum. De har større interesse for hestesport end spanierne og bruger også galopbanen til at finde nye venner.

Det mest slående var den afslappede stemning blandt tilskuerne. Der var en halv time til aftenens første løb, men flere hundrede mennesker havde allerede sat sig på bænkene med deres programmer eller snuppede sig en forfriskning i galopbanens talrige udskænkningssteder.

Ved den irske bar spillede et femmandsorkester rocksange fra 60erne og 70erne. Det gamle Rolling Stones hit ?Route 66? skiftede elegant over til Bob Dylans klassiske komposition ?Mr. Tambourine Man?. I andre barer foretrak værterne at spille musik med aktuelle spanske artister. Alejandro Sanz blandede sig med den populære melodi grand prix repræsentant Rosá López fra Granada.

Jeg bestilte en fadøl i den irske bar og spidsede ører. Ved flere borde snakkede gæsterne om andet end travsport. De havde åbenbart ikke set hinanden i lang tid og benyttede gensynet til at fortælle de seneste nyheder hjemmefra.

- Galopbanen er blevet vores faste mødested. Vi samles hver lørdag på banen og hygger os sammen før og efter løbene. Det giver os et fællesskab, som går langt ud over det almindelige naboskab, fortalte det skotsk ægtepar Mary og Shaun Wilson.

De flyttede i fjor fra Glasgow til Fuengirola og har på galopbanen skabt grundlaget for en nemmere integration.

- Vi har endnu ikke lært spansk og behøver gode råd fra vores venner på galopbanen. De har været bosat på Costa del Sol længere tid end os, så de ved, hvordan vi løser almindelige tilflytningsproblemer, fortalte de.

Vores korte snak bekræftede min teori. Jeg var overbevist om, at udlændinge besøger galopbanen for andet end fire minutters spænding. Den har fået en social værdi, som er af stor betydning for de faste gæster.


Jeg fortsatte min sondering ved galopbanens to totalisatorbokse. De var allerede nu begyndt at tage mod indskud. På en fjernsynsskærm studerede spillerne hestenes odds og overvejede deres vinderchancer.

Min manglende kendskab til hestesport kom i det øjeblik tydelig frem. Jeg gravede i min hukommelse efter et besøg på Klampenborg Galopbane for 25 år siden, men gav snart op. Jeg havde vundet 20 kroner i et løb, men kunne hverken huske kombinationsmuligheder eller rækkefølge.

Galopbanen har heldigvis taget højde for uvidende spillere. Jeg fik øje på en informationsskranke og bad en medarbejder om råd. Hun gav mig en folder med aftenens program og forklarede mig de forskellige kombinationsmuligheder. Jeg kunne spille på en vinderhest eller satse på de to bedst placerede heste. Den tredje løsning var en trio, hvor jeg skulle finde de tre bedste heste.

Med folderen i hånden og ti minutters betænkningstid vente jeg tilbage til den irske bar. Jeg grublede over mit væddemål i takt til musikken og besluttede at satse 5 euro på outsideren Liberado. På skærmen havde jeg set, at den havde højere odds end de andre heste, og med en førsteplads ville det sikre mig en klækkelig belønning.

Jeg gjorde min indsats og fik en behørig kvittering. Med den i hånden gik jeg hen til staldområdet og fik øje på de otte fuldblodsheste, som varmede op til løbet. Jockeyerne modtog de sidste ordre fra trænerne, før de red over til den modsatte side af banen. Startboksene var kørt frem, og staldknægtene hjalp med at få hestene på plads.

Med en dump lyd åbnede boksene, og hestene satte i galop. Jockeyerne havde rejst sig i sadlen og gyngede op og ned. Med deres ridepiske forsøgte de hver især at presse hesten frem i opløbssvinget. De ville have den bedste plads før de afgørende meter.

I højtaleren beskrev kommentatoren løbet med ophidset stemme, hver gang de skiftede position.

- Nummer 4 Tambor de Oro ligger forrest med nummer 2 Upheaval på ydersiden. Han rykker fra de syv andre heste i opløbssvinget og krydser målstregen to hestehoveder foran de to storfavoritter Galaxy Jewl og Leiro. Liberado kommer i mål på en diskret plads som nummer 7.

Jeg åndede sammen med flere tusinde tilskuere lettet op. Løbet havde varet under fem minutter, men det var spændingen værd. Min hest havde på intet tidspunkt haft chance for at vinde, men hvad så. Mit hjerte havde banket som aldrig før, og hestene havde været et ubeskrivelig smukt syn. Det kompenserede rigeligt for mit nederlag i totalisatorboksen.


Mit forkerte gæt tog ikke modet fra mig. Jeg spadserede hen til staldområdet for at følge proceduren efter et løb.

Ved træningsbanen fik jeg øje på aftenens første helt. Han stod med ridehjelmen under armen og modtog lykønskninger fra de andre jockeyer. Under løbet havde de været arvefjender, men var nu kammerater. De snakkede afslappet om resultatet og virkede alle tilfredse med placeringerne.

Med en undskyldende bemærkning skyndte vinderen sig hen til et telt i indhegningen ved siden af træningsbanen. Løbsdommeren skulle kontrollere hans vægt, før han modtog sin belønning ved en præmieceremoni.

På det tidspunkt skød jeg forbi målet. Jeg havde forestillet mig en sølvpokal og lange taler. Ceremonien viste sig at være overraskende uformel. I en lille pavillon overrakte José Juan Abrines to bronzebuster til jockeyen og vinderhestens irske ejer. Kommentatoren bad publikum om en applaus, og så var den historie ude.

Jeg overværede de efterfølgende fire løb med samme entusiasme. Galopbanen havde fået endnu en tilhænger, som vendte hjem med planer om at tage familien med næste gang, så de også kan mærke suget i maven, når løbene går i gang. At der så følger hyggeligt samvær og nye bekendtskaber med i den gratis entre, taler endnu stærkere for at tage til natløb på galopbanen.

Hipódromo Costa del Sol
Urb. El Chaparral, s/n
29649 Mijas Costa
Telefon: 952 592 700
Fax: 952 592 718
Galopbanen har foreløbig ingen hjemmeside.

Hipódromo Costa del Sol har følgende installationer.
Stalde med 322 bokse.
Spring- og dressurbane.
Atletikstadion med tilhørende gymnastiksal.
10 restauranter og udskænkningssteder.
Parkeringspladser.

Natløbene afvikles i sommerhalvåret hver lørdag aften. Det første løb starter kl. 22.30 og følges af fire andre løb. Den sidste afdeling finder normalt sted kl. cirka 1.30, men tidspunktet varierer i forhold til afviklingen af de fire foregående løb.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---