Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Sommerens e-mail adresse
Skrevet af Solkysten
Vi får hvert år på denne tid henvendelser fra kunder, der vender hjem til Danmark og ønsker at skifte til deres sommer e-mail adresse.

I virkeligheden er det ikke nødvendigt at have flere e-mail adresser, for alle e-mail konti kan nås fra en hvilken som helst opkaldsforbindelse. Det eneste, man behøver ændre, er telefonnummeret man ringer op for at komme på Internettet.

I Spanien kan man benytte Terras opkaldsforbindelse, der er nem at installere og gratis. Med Terras forbindelse ringer man til et nummer her i Spanien, der bliver afregnet som lokalt opkald.

I Danmark kan man vælge Teledanmarks opkaldsforbindelse eller en anden internetudbyder. Opkaldet til en danskinternet udbyder bliver også afregnet som et lokalt opkald.

Nu har man altså to opkaldsforbindelser, en til brug i Spanien og en til brug i Danmark. Men man kan udmærket benytte den samme e-mail adresse til begge.

Normalt får man automatisk en e-mail adresse når man opretter en internetforbindelse, men man kan godt oprette en Terra internetforbindelse uden samtidig at oprette en e-mail adresse. Derefter kan man også i Spanien benytte den danske e-mail adresse, der fulgte med den danske internetforbindelse. Tingene kan naturligvis også gøres omvendt.


Ændring af indstillinger
Når man er i Spanien, skal man så have opkaldsforbindelsen på e-mail kontoen indstillet til at bruge det spanske telefonnummer (Terra). Når man er i Danmark skal opkaldsforbindelsen på e-mail kontoen instilles til at bruge det danske telefonnummer (TDC).

Indstillingerne kan ændres på følgende måde: I Outlook/Outlook Express går man ind i indstillingerne på e-mail kontoen og sætter opkaldsforbindelsen til Terra, når man er i Spanien, og til TDC, når man er i Danmark.

Bruger man Internet, skal man naturligvis også ændre opkaldsforbindelsen i internetindstillingerne.

Så nemt er det at slippe for at skulle meddele ny e-mail adresse til venner og bekendte, når man flytter residens for en kortere eller længere periode.

Det letteste og hurtigste er selvfølgelig at bruge et e-mail program som Outlook Express eller tilsvarende. Er man f.eks. på rejse og vil hente sin e-mail på en internetcafé, er der måske en anden løsning.

Langt de fleste e-mail systemer har mulighed for at hente og sende post via et internetprogram som Microsoft Internet Explorer eller Netscape Navigator. De virker efter samme principper som Hotmail, som de fleste sikkert kender. Man kan gå ind i sin e-mail konto via en almindelig web browser, og her kan man hente og sende e-mails via en Internet-applikation, der giver adgang til stort set de samme funktioner som hvis man brugte sit e-mail program - blot er der den forskel, at man skal være online.

Da hvert e-mail system har forskellige web-applikationer, kan jeg ikke give nogen generel vejledning i hvordan de virker. Det må man finde det sted, man har sin e-mail konto.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Juli 2002

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga