De kampklare vikinger gør landgang den første søndag hver august. (Foto: Turgalicia)

Normannerne kommer! For tusinde år siden varslede råbet krig og ulykke i Galicien. I dag er det højdepunktet i den årlige vikingefest i Catoira, en landsby som ligger ved Ulla floden få km. før denne munder ud i Arosa fjorden.

En drakkar med dragehoved har netop rundet pynten. Besætningen på 30 drabelige krigere trækker godt til i årerne og få minutter senere gør de landgang under kystens tårne, hvor de straks kommer i hård kamp med forsvarerne. Bataljen slutter med et sandt blodbad. Rettelse: et sandt rødvinsbad. På det punkt er drejebogen nemlig ændret i den moderne iscenesættelse, som hvert år finder sted den første søndag i august.

Ellers er virkningen såmænd ikke så forskellig. Hele byen synes uddød næste formiddag, hvor indbyggere og gæster søger at komme til hægterne igen efter det sene udendørs nattegilde, hvor vinen blev fulgt på vej af rigelige mængder af egnens retter: blæksprutte, grillstegte sardiner, de typiske empanadas (postejer) samt tonsvis af fjordens lækre muslinger.

Vi ved at vikingerne også satte pris på muslinger, men det var nok især de sagnomspundne rigdomme i "Jakobslandet", som lokkede dem så langt sydpå. Det gjaldt bl.a. en vis kong Ulf, som i starten af 1100-tallet gjorde et mislykket forsøg på at trænge forbi Catoira frem til katedralen med apostlens grav i Santiago de Compostela. Ulf og hans mænd blev besejret af Gelmírez, en ærkebisp som de havde dem i gamle dage, hvor det ikke var gjort med at kunne fadervor udenad. Skønt bispen heller ikke forsømte den side af sagen. Efter det jordiske slag indledte han straks et nyt, denne gang på himlens vegne, som han også førte til lykkelig ende, da de overlevende normanner lod sig døbe.

Ulf har vel følt sig lidt forvirret efter sin pludselige omvending. Hvad ville han ikke tænke hvis han i dag stod op af sin kristne grav og så, at hans dåb har givet stødet til en af Galiciens populæreste folkefester, og i forbifarten en forbrødring mellem Catoira og det hjemlige Frederikssund.


I 1960 blev historien om kong Ulf genopfrisket med et foredrag i en halvillegal litterær forening, Ateneo do Ullán, der søgte at holde liv i galicisk kultur og historie under francotidens kastillianske ensretning. Foreningen havde kendte medlemmer som den senere nobelpristager Camilo José Cela, men det var nu ikke ham, som fik ideen med at arrangere en årlig romería vikinga (vikingefest) for at mindes vikingernes togter i fjorden og det heltemodige forsvar, som Catoiras indbyggere ydede fra de såkaldte Vesttårne.

Festen blev for alvor folkelig få år senere, da et lokalt keramikfirma (Cerámica Dominguez del Noroeste) påtog sig at føre den videre. Faktisk var succesen lige ved at tage livet af festen, der efterhånden fik et omfang, som var svært at magte for en privat virksomhed. I starten af 90erne overtog Catoira kommune derfor arrangementet, som i mellemtiden havde fået officiel status som national turistfest.

Herefter har festen fået sin endelige form. Og den har fået sit skib.

For ni år siden rejste en gruppe lokale håndværkere under ledelse af snedkermester Manuel Díaz Castaño til Danmark for at studere vikingernes skibsbygningsteknik. Tilbage i Catoira byggede de kommunens eget vikingeskib "Torres de Oeste", som er en tro kopi af Skuldelev 5 skibet i Vikingeskibshallen i Roskilde.

Før den tid havde de lokale vikinger gjort landgang i en sandpumper, som sandt at sige gjorde et meget ukrigerisk indtryk, selvom man havde forsøgt at peppe den op med skjolde langs rælingen.


Vikingeskibet er et af de synlige resultater af det samarbejde, som Catoira i 1992 indledte med sin danske venskabsby Frederikssund, og det er langtfra det eneste.

I 1993 besøgte Frederikssunds berømte Vikingespil Galicien, og de 150 medvirkende inspirerede Catoiras indbyggere til at gå i gang med noget lignende. Vikingefesten er blevet udvidet med en teateruge, som aktivt inddrager et par hundrede af landsbyens knap 4000 indbyggere. Hvert år opfører kommunens teaterskole et moderne drama med baggrund i de gamle historier og legender om vikingernes togter i Galiciens fjorde. Hvert andet år er der en litterær konkurrence om de værker, som skal opføres de næste to år.

Inspirationen er ikke svær at finde i Catoira og nabobyerne, som flere gange i middelalderens løb blev overfaldet af såvel nordiske som nordafrikanske pirater.

I 850 plyndrede vikingerne Iria Flavia, så byens bisp og domkapitel måtte flygte til Santiago de Compostela 30 km. længere inde i landet. Herefter beordrede kong Alfonso III genopbygningen af det gamle romerske fort Castellum Honesti, der som "Galiciens nøgle og segl" (med ord af den førnævnte ærkebisp Gelmírez) havde enorm strategisk betydning for forsvaret af Santiago de Compostela.

De to Vesttårne uden for Catoira, hvor vikingefesten i vore dage finder sted, er de bevarede rester af Castellum Honesti.

Fæstningen blev først bygget helt færdigt i det 12. århundrede. Den bestod da af en elliptisk bygning, omgivet af en fæstningsmur og forsynet med syv tårne. De bevarede tårne er de ældste fra det 9. århundrede. De øvrige bygninger forfaldt hurtigt, da fortet mistede sin militære interesse.

I vore dage kan man komme til stedet ad den gamle vej, som for nylig er blevet brolagt. Den krydser en mose, som blev oversvømmet af flodens vand, og man forstår, hvorfor slottet var en uovervindelig hindring selv for så frygtindgydende krigere som Olav Haraldsson og hans mænd, der gjorde et forsøg i det 11. århundrede.


Det kan synes mærkeligt, en en fælles fortid med så megen vold i dag danner grundlag for nye venskaber over grænserne, men de eventyrlystne vikinger har i grunden aldrig haft dårlig presse, når ofrene fik begivenhederne lidt på afstand.

"Selvom det er sandt, at disse voldelige og vovede skandinaviske udvandringer har forårsaget voldsomme sammenstød ? viser historien, at lige så snart de krigsmæssige forhold forsvandt, begyndte folk at blive tiltrukket af hinanden, takket være begivenhederne i deres fælles fortid, der mere forenede folk end fjernede dem fra hinanden," læser man ? på dansk ? i en turistbrochure, der udleveres i Catoira.

Det er med garanti den eneste kommune på de kanter, som trykker sine brochurer på dansk. De hjemlige turister, som hvert år finder vej til vikingefesten i Spaniens nordvestlige hjørne, er sikre på at føle sig hjemme.

Den kulturelle udveksling fungerer også den modsatte vej. I Frederikssund har venskabsbåndene med Catoira ført til oprettelsen af en sprogskole. Hvert år styrkes båndene mellem de to byer med nye aktiviteter som udstillinger og udvekslingsbesøg af studerende. En tredje "vikingeby", Watchet i Wales, sluttede sig til samarbejdet i 1996.


XLII Romería Vikinga afvikles i dagene 29. juli til 4. august.

Festens seks første dage opfører man hver aften årets vikingespil neden under de gamle Vesttårne. ?Retorno a Escandinavia? - Tilbagekomst til Skandinavien - er titlen på årets drama, skrevet og instrueret af Lucho Penabade.

Festens højdepunkt er søndag den 4. august. Dagen starter med optræden af folklore-grupper, og kommunen inviterer alle deltagerne på vin og ?mejillonada? - der vist bedst kan oversættes som muslingeorgie. Kl. 13 gør vikingerne landgang. Kl. 15 er der frokost i det fri, kl. 18 kapsejlads, kl. 21. koncert med folk and country musik.

Festens sidste officielle arrangement starter kl. 22.30 og er en ?verbena popular? - dvs. en folkefest, som man belært af erfaringen ikke har sat tidsfrist på slutningen af.


Der er lufthavn i Santiago de Compostela, 30. km. fra Catoira. Her skal man naturligvis benytte lejligheden til at se en af kristenhedens berømteste katedraler, som blev bygget oven på apostlen Jacobs formodede grav. Op gennem middelalderen var katedralen mål for millioner af pilgrimme fra det øvrige Europa, men den historie kunne man læse i oktobernummeret i fjor.

I selve Catoira er der ikke indkvarteringsmuligheder. Dem skal man enten finde i Santiago de Compostela, eller i de lidt større landsbyer i nærheden af Catoira. En af dem er Vilagarcía de Arosa, som stadig hjemsøges af pirater. På de mørke aftner lander de hash fra Marokko og kokain fra Colombia mellem skærene i den øde fjord - men det er også en anden historie. Om dagen er det et af Europas smukkeste fjordlandskaber, og det friske atlanterhavsklima virker hjemmevant på nordboer.

pod

Information om Galicien: www.turgalicia.es
Catoira kommune: Tlf. 986 546 014.
Læs også i månedens vinartikel om områdets hvidvin - en af Spaniens bedste.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---