Der er her tale om en fem-stjernet udflugt, der står som flot nummer 1 på min private top-ti liste over paradisiske udflugtsmål. Det drejer sig om Rio Chillar, en livlig å, der ser dagens lys et sted højt oppe i La Sierra de Almijara, en bjergkæde der tjener som baggrundskulisse for den velkendte kystby Nerja. Blot et stenkast derfra garanterer jeg en uforglemmelig naturoplevelse, der kun kan lade sig gennemføre fra midten af juni til midten af september.


RIO CHILLAR har før været genstand for en artikel i Solkysten, engang for snart fire år siden (december 1998). Stor interesse for netop dette udflugtsmål er grunden til, at jeg vender tilbage til emnet, der i øvrigt kan betragtes som aktuelt, for netop i august og i starten af september har man allersidste chance for at opleve eventyret som beskrevet i nedenstående linier.

RIO CHILLAR er en beskeden å, både i længde og bredde, men er dog lige så livlig som en ung hingst, der bliver sluppet ud af stalden. Teoretisk er den 17 km. lang, men dertil bør siges, at man i praksis kun kan opleve åen på en strækning af 12 km., for ca. 5 km. inden den når frem til Middelhavet, mister den sin identitet, forsvinder ? Efterlader en såkaldt ?rambla? - et udtørret flodleje, der kun ved større regnskyl, d.v.s. i vinterhalvåret, forener åen med det altfavnende Middelhav. Dannelse af en såkaldt ?rambla? har sin forklaring. De lokale landmænd tapper nemlig åen for vand på den allersidste strækning.

Jeg fristes til at gentage et udsnit fra min forrige artikel, der lyder således:

?Åen henter sine kilder i La Sierra Almijara, som danner en fin baggrundskulisse til Nerja, byen vi skal stile efter. Når frem til åen, der langsomt baner sig vej til Middelhavet, for her er terrænet fladt.

Parkerer ved flodlejet, der består af rullesten. Vor ?Audi? - en stor og tung bil - kommer i vanskeligheder, mens billige og lette modeller stryger videre forbi for at komme tættere på den spændende del af åen. Konklusion: Lad prestige-vognen stå hjemme i garagen. Bedst egnet til turen er en 4-hjulstrækker, eller blot en beskeden ?Renault? eller ?Seat?, der på rullesten kan bevæge sig lige så let som Martha Graham gjorde det, og gjorde det godt, på bare tæer ?

Velforsynede med rygsække, der indeholder vand og sandwiches samt øl, snaps og vin - sidstnævnte herlige supplementer til en pic-nic, når vi frem til den allerførste forhindring. Sådan at forstå, at vi skal over åen for at komme videre. Vader tværs igennem det krystalklare vand med fodtøj og det hele. Når frem til vor første kaskade, beskeden af dimensioner, men alligevel fotogen.

Følger stier langs åen, der pludselig holder op. Ingen andre muligheder end atter at fortsætte op ad strømmen, der efterhånden bliver ret livlig. Vandet når os næsten helt op til knæene. Flodbunden er ujævn, men vi har jo alle forsynet os med tennissko og lignende. Pludselig får vi øje på en ny kaskade, 30-40-50 meter høj. Vandet bruser ned ad en skråning og ender i Rio Chillar. Vi tager et par billeder og fortsætter vor vandring op ad åen, der faktisk bliver mere og mere barsk. Men stadig kan vi klare det. Vandrer nu i vand til op over knæene, men temperaturen er behagelig, vel nok omkring 20 grader.

Vi er ikke de eneste på stedet, og som det er skik blandt vandrefugle, udveksles der hilsener og kommentarer. Jeg kommer i snak med Doña Anna fra Madrid, der er over 70 og støtter sig til en stok for ikke at snuble. ?Lo mas bonito del todo es el murmullo del rio - pura música ? Vuelvo cada año. El Rio Chillar es la sublimación de mis sueños?.

Jeg vader videre, og hvem møder jeg? En høj knægt i 20-års alderen, som har ladet sit hår farve i den mest skrigende grønne farve. Han har været helt op til kilderne - fortæller han mig - er på vej nedad ? En hård tur (2-3 timer ekstra), kun beregnet på ?the fittest? (ifølge Darwin og ifølge den grønfarvede knægt, der spontant udbryder: ?Macho! Tanta gente! Hoy el Rio se parece a la ?Castellana? de Madrid?). Så galt er det nu ikke ? Mange har fundet frem til dette paradisiske sted, mest naturelskere fra Nerja og Málaga, der på en søndag flygter fra storbyen, men på intet tidspunkt har man svært ved at finde en idyllisk plet, som man kan have for sig selv.

Vi vandrer videre, kæmper os frem over sten og ujævnheder, og endelig får vi øje på ?Los Cahorros? - højdepunktet for vor udflugt. Det drejer sig om en ret snæver canyon (på spansk: cahorro) med vertikale marmorklipper på begge sider, beklædt med frodig vegetation. Man zig-zagger sig igennem denne snævre slugt og kommer så frem til ?La Poza?, navnet på et natur-bassin, hvor Rio Chillar, skulle man tro, lige holder en pause, danner en slags pool, og så fortsætter videre i fuld fart nedad mod Middelhavet. Kaster et blik på mit ur og konstaterer, at der er gået halvanden time, siden vi parkerede.

Ved ?La Poza? tømmer vi vore rygsække for mad og drikkevarer og er enige om, at den bedste restaurant i verden er indholdet af en rygsæk, når man sidder i skyggen af et træ, der filtrerer solstrålerne, alt imens åen glider forbi i staccato-toner, akkompagneret af fuglesang og udefinerbare lyde, forbundet med insekternes verden. Vi har hver især fundet en græstot, har sat os til rette - en enkelt lille sten under ?de ædle dele? gør ikke større fortræd ? Vi føler os hensat til himmeriget.?


Man skal stile efter Nerja, det er klart. Kører man ad autobanen, bør man smutte ned til den gamle kystvej N-340 og derfra til Nerjas hovedfærdselsåre. Køre så langt man kan, d.v.s. til et kryds, der til højre indikerer vejen til Parador?en. Passere og køre videre til skiltet, hvor der står ?Centro de Salud?. Her svinger man til højre for at komme på venstre side af vejen, for derfra atter at svinge til højre i retning af en urbanisation, der hedder Almijara.

Fra nu af skal man have øjnene på stilke, for ruten følger nu lokale gader, hvoraf den første hedder ?Julio Romero de Torres?, hvorefter man svinger til venstre ad ?C/Solana? og derefter til højre ad ?C/Picasso?, der efter et skarpt sving bringer en til ?La Rambla?, d.v.s. til flodlejet. Det lyder kompliceret, og det er det faktisk, man man kan altid spørge sig frem. Mindst tre gange måtte jeg selv spørge om vej ? Er man mindre god til det spanske, vil jeg anbefale, at man nøjes med at sige ?Rio Chillar??, hæve tonen på sidste stavelse og ligne et spørgsmålstegn. Responsen på spansk vil sandsynligvis blive ledsaget af gestikulation i en retning, der er korrekt.

Vi følger nu en grusvej, der efter 2,5 km. fører os forbi ?La Cruz del Pinto? (et marmor-brud). Her anbefales det at lade bilen stå og så fortsætte til fods (ca. 2 km.) langs flodlejet, indtil man når frem til det beskedne elektricitetsværk, kendt som ?La Fabrica de Luz?, der er omringet af eukalyptus-træer.

Først her begynder eventyret! Fra nu af skal man til at vade i vand ? Skifte til fodtøj, der kan tåle strabadser, og det formodes, at man er iført shorts, for visse steder når vandet op over knæhøjde. Husk en stok eller brug en gren som en slags tredje ben, for af og til kan man godt risikere at snuble. Sker det, må man tage det med godt humør. Vandet i august/september er 20°, og på en sommerdag med 35° i skyggen er det ikke så ubehageligt at slå en kolbøtte midt i åen. Er man indstillet på en svømmetur i ?La Poza?, ja så er det klogt at have badetøj med sig på turen.

Hører man til ?the best fitted?, ung og frisk, ja så kan man værsågod sandsynligvis klare de 12 km. op til Rio Chillars kilder (ca. 7 timer).

Har man rundet de 50 og de 60, tror jeg nok, man skal nøjes med den korte tur på højst 3-4 km., d.v.s. 2 timer op ad åen. Samme vej tilbage ?

Jeg indrømmer blankt, at jeg tilhører sidstnævnte gruppe. Nåede aldrig frem til Rio Chillars kilder ?

Som allerede nævnt kan denne udflugt kun foretages i sommermånederne, når vejret er 100% pålideligt ?Ved mindste skybrud stiger flodens potens og ?Los Cahorros? forvandler sig til en dødsfælde.

Så er læserne advaret.

Jeg tør vædde min gamle Panama-hat på, at månedens tema vil være til glæde for mange natur-elskere.

På dette sted er vandet ikke så dybt. Selv en lille dreng kan klare strabadserne. Foto: Tove Hedlund.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---