Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Tv-pakker fra Danmark og Norge i fare
Skrevet af Solkysten
Telenor-selskab søger ny ejer til senderettigheder
Fra oktober er det måske slut med at se dansk og norsk tv på legal vis i Spanien.

Det norske selskab ColourSat har med virkning fra den 15. juni stoppet for tilgangen af nye abonnementer til DR1 og DR2 (Danmark) samt NRK (Norge) på det spanske marked, hvor ColourSat som den eneste har markedsført en "pakke" med decoder og tilhørende kort til disse kanaler.

ColourSats eksisterende kunder kan modtage tv-signalerne frem til den 1. oktober, men så bliver skærmen sort - medmindre det inden den dato lykkes ColourSat (som er et datterselskab af Telenor) at finde et andet selskab, som er interesseret i at overtage forretningen.

Telenor arbejder hårdt på at finde en sådan løsning, oplyser informationsdirektør Hege Selvig til Solkysten.

Ender det med, at der bliver lukket for tv-transmissionen, får kunderne ifølge informationsdirektøren tilbagebetalt den del af deres abonnement, som dækker perioden efter den 1. oktober.

Derimod får kunderne ikke refunderet deres startomkostninger til anskaffelse af decoder og kort.

Det er ikke blot i Spanien, ColourSat lukker ned. Firmaet arbejder i hele Europa, hvor det tilbyder tv fra hjemstavnen til en lang række nationale mindretalsgrupper. Det er aldrig blevet den forretning, man ventede ved starten for to år siden, blandt andet pga. konkurrencen fra de billigere "piratkort", fortæller Hege Selvig.

På Costa del Sol er det også en udbredt praksis at købe decoder og kort gennem en bekendt i hjemlandet.

- Men mange mennesker har ønsket at gøre tingene "rigtigt", selv om det kostede dem ekstra. Det er temmelig grotesk, at disse mennesker nu risikerer at få problemer, siger en af ColourSats forhandlere på Costa del Sol.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Juli 2001

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga