
Ikea fordobler sin satsning på Málaga
Skrevet af Solkysten
Endnu inden byggeriet af Ikeas første møbelhus i Málaga-provinsen er startet,...
Center nr. to kommer også til at ligge på vestkysten. Fuengirola, Mijas og Benalmádene er nogle af de placeringer, der overvejes i Ikeas ledelse. Det vil sige, det placeres få km. fra center nr. et, der skal opføres i Guadalmar-kvarteret nær Plaza Mayor og lufthavnen. Begge centre får et salgsareal på ca. 20.000 kvm.
Tilbage står spørgsmålet, om center nr. to åbner før center nr. et... Møbelhuset har allerede haft et møde med Fuengirolas borgmester Esperanza Oña om center nr. to. Derimod er projektet i Guadalmar løbet ind i en ny forsinkelse, netop som problemerne med tilkørselsforholdene var blevet løst. Málaga kommune har ved denne lejlighed vendt tommelfingeren ned for byggehøjden i Ikea-projektet.
Ikea, som har kæmpet for Guadalmar-centret i fem år, kommer i værste fald til at vente seks til tolv måneder ekstra på byggestarten, mens der udarbejdes et nyt projekt. Foreløbig har Ikea dog anket afgørelsen af Málagas byplanteknikere.
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Maj 2006
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Maj 2006


