Nej, det håber jeg sandelig heller ikke, men det er altså retstilstanden lige nu, indtil domstolene har sagt noget andet. Sagen er anket til landsretten, men der vil gå flere år, før der falder dom.
Men sagen har rejst så mange spørgsmål, at redaktionen på dette blad har bedt mig endnu en gang kommentere situationen. Og der er kommet rigtig mange gode forslag til, hvordan man skal ”krybe uden om problemerne”. Jeg vil bare ikke være med som rådgiver; men hvis folk selv vil være prøveklud – så værs’go!

Det var også et uheldigt tidsmæssigt sammentræf, at Solkystens bog ”Bo på Solkysten” udkom i oktober 2005, efter afgørelsen 14. september 2005. Nu er det engang sådan, at et værk af den størrelse og kvalitet laves ikke fra dag til dag, og Landsskatterettens afgørelse af 14. september 2005 blev lige nøjagtigt offentliggjort en uge efter udgivelsen af bogen. Det kan man aldrig tage højde for, når der er tale om en så radikal ændring af praksis, som her.

Der har aldrig tidligere været tvivl om, at en pensionist kunne emigrere til Spanien eller Frankrig uden at blive fastholdt som skattepligtig til Danmark på grund af et sommerhus i Danmark. Derfor kunne man anvende skattepligtsreglen i kildeskattelovens § 1, stk. 1., nr. 2 om, at man (først) bliver skattepligtig til Danmark, hvis man ”uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende”. Det er altså situationen, hvor man ikke har bopæl i Danmark, og hvor man må opholde sig i landet lige under 6 måneder.

En læser af både bogen og min artikel i dette blads december-nummer mener, at dette strider mod en udtalelse fra Skattedepartementet den 21. april 1972, der hidtil har danne praksis for en af opholdsreglerne i Danmark; men heri er jeg ikke enig. Udtalelsen fra 1972 handler om den situation, hvor man efter kildeskattelovens § 7, stk. 1 erhverver bopæl i Danmark, uden samtidig at tage ophold. ”Som sådant ophold anses ikke kortvarige ophold her i landet på grund af ferie eller lignende”.

Skattedepartementet meddeler i 1972, ”at der ikke er udviklet praksis for, under hvilke betingelser det enkelte ophold, eventuelt det samlede ophold inden for en vis periode, kan anses for kortvarigt i relation til kildeskattelovens § 7, stk. 1, pkt. 2, men at et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder eller samlede ophold inden for et tidsrum af 1 år på i alt mere end 180 dage ikke kan anses for ”kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende””. Det er denne ”regel” eller udviklede praksis, man har kunnet anvende, når man erhverver sig en helårsbolig i Danmark uden bopælspligt, og som jeg gentagne gange har været inde på i mine artikler.

Det nye problem er, at nu har skattevæsenet blandet to slags lovgivning sammen og for første gang inddraget planloven, der giver mulighed for pensionister for at benytte sommerhuset som helårsbolig med folkeregisteradresse og det hele, når de har ejet huset i mindst 8 år. Det er ikke en ny regel i planloven, men det er nyt, at det nu pludselig får skattemæssig betydning, så man ikke kan emigrere som sådan pensionist og få skattepligten til at ophøre. Man siger ganske enkelt, at når blot man opfylder betingelserne for at benytte sommerhuset som helårsbolig, så fanger bordet. Man må derfor samtidig antage, at pensionister, der allerede er emigreret, og for hvem skattepligten til Danmark er ophørt, falder ind under de skrappe opholdsregler i Danmark efter praksis fra 1972; altså maximalt 3 måneder i Danmark ad gangen eller maximalt 180 dage inden for en 12-måneders periode; ganske enkelt fordi skattevæsenet nu statuerer bopæl, hvis man opfylder betingelserne for at bruge sommerhuset som helårsbolig – uanset om man udnytter denne mulighed.

Et andet problem, hvor der er forskellige meninger, er hvor længe man skal være ude af Danmark, før man kan starte på en ny 3-måneders periode. Og som tidligere omtalte læser så rigtigt anfører, kan jeg heller ikke finde dokumentation for eller afgørelser omkring min påstand om, at man skal tilbage til sit domicilland i et par måneder, før man starter på en ny periode. Andre holder fast på, at man bare kan tage en uge til Sverige eller Norge, så kan man starte en ny opholdsperiode i Danmark. Det er muligt, men det ville jeg ikke turde rådgive klienter om.

Efter skattepraksis vil det blive skatteyderen, der skal bevise, at den uge i Sverige eller Norge ikke er ”ferie eller lignende”, så den skal lægges til opholdene i Danmark. Det centrale i min påstand er, at man er på ferie i et andet land, hvis man ikke er hjemme i sit domicilland. Det er muligt, at en uge hjemme i Spanien eller i Frankrig er tilstrækkeligt, men det er dig, der som skatteyder kommer til at bære bevisbyrden.

Som rådgiver er jeg derfor mere forsigtig, fordi jeg er ansvarlig for min rådgivning. Jeg vil meget gerne være behjælpelig med en officiel forespørgsel, så man kan få en bindende forhåndsbesked; men det kræver en person, der er villig til at lægge navn og personnummer til. Mit honorar skal vi nok finde en fornuftig løsning på, men den person, der lægger navn til, skal være opmærksom på, at afgørelsen fanger for ham eller hende og alle andre i tilsvarende situationer; og der skal betales en statsafgift på knap 2.000 kr. for at få et svar.

Det drejer sig i bund og grund om, hvor godt man vil sove om natten.

---

Har du en kommentar til artiklen? Skriv til ibkristensen@webspeed.dk

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---