Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
El Paraíso
Skrevet af Solkysten
- Drømmen blev til virkelighed
El Paraíso er designet af Gary Player i 1973, dermed er det en af de ældste golfbaner på Costa del Sol. Beliggenheden er formidabel ved foden af Sierra Bermeja, imellem Marbella og Estepona ved km. 167 på den gamle N340.

Banen startede som pay-and-play bane, hvilket gjorde at den populære bane hurtigt blev nedslidt, og man ofrede ikke penge på at vedligeholde den pragtfulde bane.

Denne kortsigtede pengemaskine fik heldigvis sin afslutning i 1996, da banens medlemmer købte den. På dette tidspunkt var banen i elendig stand, og der skulle bruges mange penge på istandsættelse.

I dag 10 år efter står banen som en af de mest velholdte og velplejede baner på kysten. Man nyplantede de første 9 huller med Bermuda græs og lavede helt nye greenbunkers. Mange teesteder blev renoveret og helt nyt maskineri til at vedligeholde banen blev købt.

Ved overgangen til medlemsbane blev El Paraíso en af de bedste baner på Costa del Sol. Banen er fra gul tee 5912 meter og fra rød tee 4998 meter. Banens semiruf og greens er noget at det bedste man kan opleve.

Banen fortjener 5 golfbolde

Service
El Paraíso har ikke kun en direktør, der er også en marketingsdirektør, Poul, så her er der også en klar forskel sammenlignet med andre baner. Han sørger for medlemmerne, som selvfølgelig har alle de bedste tider at spille på samt green-fee spillere, som man selvfølgelig meget gerne vil have på banen til at udfylde de tider der er tilbage. En meget professionel betjening, der ikke kan fås bedre.
Service fortjener 5 golfbolde

Restaurant
Man har ofret mange penge på banen i de sidste 10 år. Man har naturligvis prioriteret banen først, mens restaurantforholdene er gamle og nedslidte. Det bliver næste projekt og her er virkelig noget at tage fat på. Den nuværende restaurant er hyggelig nok med stor dejlig overdækket terrasse, men passer slet ikke til golfbanens høje kvalitet. Man forventer at et nyt klubhus med golfshop og restaurant står færdigt om et par år.

Det er tydelig at der er flest medlemmer på banen, da medlemmerne ikke accepterer høje priser i restaurationen. Priserne er da også meget rimelige: kaffe 1,50 euro, 1 lille øl 1,50 euro, 1 stor øl 3,50 euro, 1 glas vin 2,00 euro, dagens suppe 5 euro, sandwich fra 3 euro, clubsandwich 6 euro, baguette fra 5 euro, 1 fl. Husets vin 8 euro
Restauranten fortjener 3 golfbolde

Miljø
Rundt om El Paraíso er der ikke et eneste højhus - kun lav villabebyggelse. Når du spiller en runde golf er der ingen støj overhovedet. Et pragtfuldt miljø med udsigt over Middelhavel til Afrika, en naturoplevelse af de store.
Miljø fortjener 5 golfbolde

Medlemmer og green-fee spillere
Der er mange muligheder for at blive medlem på El Paraíso. For at blive helårsmedlem må du købe en aktie og derefter betale en årlig fee for frit spil. Du kan også blive medlem for kun 7 dage, 14 dage eller 28 dage. Den normale green-fee pris i højsæsonen er 75 euro, specialpris fra 1.juni til 30. september er bare 40 euro.

Dette er absolut et af de billigste og bedste bud i sommerperioden. Man har en kæmpe drivingrange som er åbent 365 dage om året for alle golfspillere.

Stig Wiberg

Priser
Green-fee18 huller 75 euro
Green-fee 9 huller 40 euro
Leje af buggy 18 huller 30 euro
Leje af buggy 9 huller 20 euro
Leje af el-trolley 10 euro
Leje af trolley 3 euro
Leje af køller 18 euro
Leje af trolley 7 euro

El Paraíso Club de Golf
Ctra. Cádiz/Málaga km. 167 • Estepona
Tel.: +34 952 883 835 Fax +34 952 883 835
E-mail: info@elparaisogolfclub.com
www.elparaisogolf.com


Fra kystvejen N-340 drejer man af mod Hotel Paraíso ved km. 167. Banen ligger en km. efter hotellet.
Fra kystvejen N-340 drejer man af mod Hotel Paraíso ved km. 167. Banen ligger en km. efter hotellet.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Maj 2006
Solkysten - Maj 2006

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga