Måske skyldes det deres vilde baggrund. I hvert fald betyder det at de af os, der gerne vil have en smuk have, befinder sig i en evig krig med ukrudtet. Problemet er at mange ukrudtsplanter er så smukke, at man ikke nænner at ødelægge dem, selv om de kvæler de planter man har brugt en formue på i havecentret.

I ren og skær desperation må man altså ty til ukrudtsmidler på denne tid af året, hvor alting gror ekstra hurtigt. Det kan få fatale følger for kæledyrene, der er nysgerrige og har en fantastisk lugtesans.
Nogle fabrikanter hævder at deres middel er uskadeligt for husdyr. Måske … måske ikke! Jeg foretrækker at helgardere. Uanset om det er en giftspray eller pulver, kan det umuligt være godt for dyrene, så det er bedst at holde dem inde, mens man giftbehandler.

I nogle tilfælde kan man bruge alternative løsninger på ukrudtsproblemet. F.eks. kan hestebønner behandles med husholdningssod, nogle planter kan svampebehandles med meget fortyndet opvaskemiddel, og snegle bliver fanget af grapefrugtskal, man har “vendt vrangen ud af”. Konventionelle giftmidler kan ikke undgås helt, og så må man bruge fornuften - også med hensyn til opbevaring. Hvis produktet ligger i en papæske er det bedst at lægge det i en metaldåse og sætte den ind i et skab. Katte er nysgerrige og fantastiske gode til at klatre. De kan sagtens springe op på en hylde og vælte æsker og glas ned. Bagefter skal indholdet selvfølgelig undersøges.

Hunde er meget nemmere at holde styr på. Jeg kan med sikkerhed sige hvor vores hund Jake befinder sig på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet, for vores have er helt indhegnet. Når han udforsker området udenfor hegnet, er han enten sammen med Erny eller mig - og i snor. Vores katte derimod strejfer rundt som alle andre katte. Man kan kun håbe på, de ikke får fat i noget gift, andre har lagt ud uden omtanke.

Hvad skal man så gøre, hvis ens dyr har fået gift? Symptomerne er glasagtige øjne, en vaklende gang, og dyret lægger sig med tydelige tegn på smerter. Prøv at regne ud hvor lang tid der er gået siden den indtog giften. Hvis dyret legede lykkeligt for bare 20 minutter siden, kan der højst være tale om en halv times tid, og giften er endnu ikke nået ud i blodet. Lav en stærk mixture af salt og vand og hænd det i dyret for at få det til at kaste op. Derefter skal det have masser af vand. Man er nødt til at holde dyrets hoved, mens man hælder, men brug under ingen omstændigheder en vandslange. Det kan give vand i lungerne.
Først nu kan man ringe til dyrlægen og sige, man er på vej og hvorfor, så kommer man til med det samme.
Hvis man mener der er gået mere end 40 minutter, skal man ikke forsøge at behandle. Så drejer det sig bare om at komme til dyrlægen så hurtigt som muligt. Ring i forvejen, så der ikke spildes nogen tid.
Mange tror, det er en god ide at give det forgiftede dyr mælk. Det er det ikke. Mælk kan være af en vis værdi, hvis dyret har indtaget en ætsende substans, og det har man ingen mulighed for at vide.
Det er altid bedre at forebygge end at helbrede, så hold øje med dyrene, når der bruges ukrudtsmidler og giftstoffer, og det er jo mest i forårsmånederne.

Peter Harrison

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---