Hjælp til mishandlede dyr
Skrevet af Solkysten
Nu i ugen op til påske var der et tilfælde i Málaga, af alle steder på en rideskole, hvor der blev observeret flere spanske jagthunde (podenco), der var så udsultede, at det kun drejede sig om dage, før de døde af sult. For en gangs skyld greb myndighederne ind. Med en dommerkendelse gik politiet ind og fjernede dyrene, og de kom til et dyreherberg. Så vidt vides er det første gang, at man med en dommerkendelse har fjernet mishandlede dyr i Andalusien. Måtte det skabe præcedens for fremtiden, og lad os håbe at de ansvarlige i denne sag får hårde straffe.
Hos PAD har vi haft den glæde, at mange har taget del i vores problemer med hensyn til det faktum at vi bliver tvunget til at flytte. Det har givet medlemstilgang og økonomisk hjælp fra mange, og vi må sige at danskerne er et dyrevenligt folk.
I to år har vi haft en hund, der hedder Barry. Den har nu fået et hjem, og snart vil du kunne læse Barrys ret så dramatiske historie. Familie Journalens journalist Ole W. Hansen har fulgt Barry på en ganske lang rejse, til han endelig fik sit rette hjem.
Artiklen er venligst skrevet af P.A.D (Proteccion de Animales Domesticos)
De kan kontaktes på tel. 952 93 47 26 (Johan) for nærmere information.
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Maj 2006
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Maj 2006


