
Mario de la Torre.
En mand med meninger
Skrevet af Solkysten
Mario de la Torre har startet dyrlægepraksis i La Vinuela, men han kan snakke om meget andet end dyr.
Dilemma
Mario de la Torre blev født i Salamanca i april 1968. Han har arbejdet med dyr siden han var 14 år.
- Jeg voksede op tæt på kirken i Salamanca, men mindst tre dage om ugen tilbragte jeg i campo’en hos mine bedsteforældre 15 km udenfor byen. Jeg har altid været omgivet af dyr; hunde, katte, heste og geder. Jeg har altid elsket dyr, tilføjer han.
Efter det udsagn er det nærliggende at få bekræftet, at valget om at blive dyrlæge var det rigtige valg. Men Mario bliver ved med at overraske.
- Nej, det var det forkerte valg, siger han og smiler. – Der er en stor modsætning imellem det at være dyreelsker, og det at være dyrlæge. En god dyrlæge skulle altid tænke ”hvad er bedst for patienten” ... med andre ord dyret, men i virkelighedens verden tænker de fleste dyrlæger mere på ”hvad er bedst for dyrets ejer” ... og dermed for forretningen ... dyrlægens pengepung. Det er et evigt tilbagevendende dilemma. Du kastrerer jo ikke en hanhund eller steriliserer en hunhund for dyrets skyld. Det gør du for at gøre livet lettere for ejeren.
Jeg indskyder forsigtigt, at det vel ikke er godt for en hunhund at blive gravid hele tiden, for slet ikke at tale om, hvad man stiller op med alle de hvalpe, som er svære at komme af med i Spanien.
Mario ryster på hovedet. – Der er ca. 12 dage et par gange om året, hvor hunhunden kan blive gravid. Det betyder 24 dage ud af et år, hvor ejeren skal passe særdeles godt på sin hund, hvis ikke den skal blive gravid ... er det en uoverkommelig indsats, hvis du sætter pris på din hund?
Mario har selv hund og kat og desuden en finca i Salamanca, hvor han har sine heste.
Baggrunden
Mario er uddannet på Caieres Dyrlægeskole fra 1986 til 1991. Desuden tilbragte han sin militærtid som underviser for kavaleriet.
- Hesten er et utroligt sensitivt dyr. Den kender dine følelser. Hvis du er bange for hesten, bliver den også bange ... og ligesom resten af verden reagerer hesten på sin angst ved at blive agressiv. Hellere angribe end blive angrebet. Agressive mennesker er som oftest mennesker fulde af angst ... mennesker, der ikke har det godt.
Mario taler perfekt engelsk, hvilket kommer ham til gode nu, hvor en stor del af hans kunder er udlændinge. Han har arbejdet i Holland og i England som dyrlæge.
- Det var svært med sproget i starten, da jeg arbejdede i Sydengland. Jeg husker specielt en operation, et kejsersnit på en hest, hvor jeg styrtede rundt og ledte efter mine gummistøvler. ”Where is my boats”, spurgte jeg de måbende sygeplejersker i klinikken. Mario ler. – De forstod ikke, hvad jeg skulle bruge ”både” til under den operation, men jeg fik lært at støvler hedder ”boots” og ikke ”boats”!
- At være dyrlæge i Nordeuropa adskiller sig fra at være dyrlæge i Spanien, når det handler om priser og holdninger, fortæller Mario, - men selve arbejdet er det samme. Holdningsspørgsmålet er nok den vigtigste faktor. Vi berørte på intet tidspunkt holdninger og etik under mine fem år på dyrlægeskolen her i Spanien. I Nordeuropa blev jeg vant til at arbejde sammen med andre kollegaer på en helt ny måde. Der kunne man spørge hinanden til råds. Der var altid noget, nogen vidste mere om end andre. Her fungerer det ikke på den måde. Ingen vil indrømme, at de ikke ved alt, og de vil ikke henvise en klient til en anden dyrlæge, for det er det samme som at tabe ansigt, eller indrømme at de ikke har den fornødne ekpertise på netop dette område. Det er meget uheldigt, og det gør dyrlægearbejdet til en ensom beskæftigelse, at kollegaerne holder deres kort så tæt ind til kroppen. Jeg har lært at henvise klienter til andre, hvis jeg ikke føler, jeg ved nok. Det gør jeg f.eks. med eksotiske dyr, dem ved jeg ikke nok om.
Det var dog ikke alt i det nordlige Europa, der imponerede Mario. Han fandt det daglige liv meget gråt, trist og ensomt.
- Jeg fandt det svært at etablere dybe relationer. Folk var venlige og høflige men overfladiske og uden dybde i deres omgang med hinanden.
På det uundgåelige spørgsmål om behandling af dyr i henholdsvis Nordeuropa og Spanien, forklarer Mario: - I England, som jeg kender til, gør dyrlægerne en stor indsats for at oplyse befolkningen om dyrs trivsel, og hvordan de skal behandles. Det sker endnu ikke i Spanien. Jeg tror det handler meget om uddannelse i alle afskygninger af ordet.
Ny praksis
Den 1. marts slog Mario dørene op til sin nyåbnede dyrlægepraksis, ”Racanvet”, i La Viñuela. Klinikken er opkaldt efter Marios to døtre, Rachel på tre år og Candela på tre måneder.
- Alt hvad jeg gør, gør jeg for dem, siger Mario. – De betyder alt for mig.
Mario har haft klinik på kysten siden 2004. Den første dyrlægepraksis lå i Alhaurín De la Torre.
- Mange mennesker har spurgt mig, hvorfor jeg dog rykker østpå ... så langt fra alting. Personligt kan jeg ikke lade være med at tænke ... langt væk fra hvad? Trafikhelvedet på motorvejen rundt om Málaga? Et liv helt uden balance med natur og dyr? Mario ryster på hovedet. – Jeg vil hellere være her, hvor der stadig er roligt og fredeligt og desuden et meget sundere miljø.
Han kaster sig ud i en lang udredning om livet, kærligheden, livsværdier og mangel på samme.
- Udviklingen er gået så utrolig stærkt siden Franco. Mange har ikke nået at bygge andre livsværdier op. De fylder tomrummet ud med købetrang ... Verden er bygget op omkring penge, det er sådan, vi har valgt at måle værdier i verden. Mario tøver et kort øjeblik. – Du kan ikke stoppe verden eller dens udvikling. Det eneste, du kan gøre, er at bygge dit eget lille ”mikro-kosmos”, ikke et lukket mikro-kosmos, og skabe din egen fred, som så forhåbentlig kan smitte lidt af på verden.
Dorte Holm Jensen
Fotos: Poul Frey Skøtt
![]() Mario er uddannet på Caieres dyrlægeskole fra 1986 til 1991. |
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Juni 2006
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Juni 2006



