Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Petra Hedegaard - før.
Petra Hedegaard - før.
Filmstjernen Frk. Hedegaard
Skrevet af Solkysten
Sporty men pæn. Sådan karakteriserede Petra Hedegaard sig selv - men det var inden Benny fra Mazzu og Sisse fra Boutique Viggo forvandlede hende til en farverig mode-diva.
21-årige Petra Hedegaard arbejder til daglig som telemarktingmedarbejder i det dansk-ejede Eurobooking i Arroya de la Miel. Hun har et smukt og kraftigt brunt hår med tendens til naturkrøl. Og tøjstilen...?

- Jeg vil vel kalde mig selv sporty, men pæn. Jeg er helt ligeglad med mærkevarer. "Halv pris" er den bedste mærkevare, jeg kender, griner Petra.

Petra kom til Andalusien for to år siden, hvor hun arbejdede som aupair-pige for et dansk-iransk ægtepar i 10 måneder. Så faldt hun for en herboende dansk-spanier, og efter at have tilbragt tre måneder hjemme sidste sommer, vendte Petra tilbage til kysten - og kæresten.

Til daglig hænger Petras hår bare løst, eller hun samler det med en elastik. Når hun skal i byen, får krøllerne lige det glatte lag med fladjernet.

Men nu er det frisør Benny Christensen fra Mazzu, der har fat i Petras hår - og han har masser af ideer, mens han reder det igennem.

- Jeg synes, vi skal farve det en ind i en lidt mørkere farve, en varm chokoladebrun. Og så lægger vi en såkaldt "banan", en refleks i en bred stribe i karamelbrun. Så vil jeg klippe Petras hår i en skrå linje men med det længste yderst. På den måde får Petra et hår, hun kan sætte på mange forskellige måder. Og alt efter hvor hun eksempelvis lægger sin skilning, vil "bananen" ændre karakter og enten blive diskret eller træde tydeligere frem, forklarer Benny, mens han glatter Petras hår med et fladjern.
Petra er begejstret for ideen:

- Det er helt vildt fedt - og smadder skægt sådan at lade andre helt bestemme! Det er fint, at det er andre, der bestemmer - ellers bliver det sikkert bare, som det plejer. Og jeg er helt tryg ved, at det er Benny, der ændrer mit hår. Han er god, understreger Petra.

Benny ser ikke ud til at have noget imod komplimenten.
- Alt er tilladt inden for hårmoden lige i øjeblikket. Til Petra har jeg for eksempel valgt et tungt asymmetrisk pandehår, der fremhæver det feminine. Og jeg har meget bevidst ikke klippet hendes hår for kort. De lange linjer er fremme - og de klæder hende, forklarer Benny et par timer senere, mens han sikrer sig, at Petras hår sidder lige, som det skal.

Bennys kollega, Lena Zimakoff, lægger en flot og dramatisk makeup på Petra, og så går turen op til Centro Idea, hvor Sisse Christensen står klar med forskelligt tøj, Petra skal prøve.

- Beige, grønt og lilla er jo rigtig meget fremme lige nu til pigerne. Og så må vi endelig ikke glemme tilbehøret, forklarer Sisse, mens Petra prøver et par smarte sorte piratbukser og en lille matchende jakke med bælte. Meget damet og meget stilfuldt, bliver Petra og Sisse enige om.

Bukserne beholder Petra på, men sommervarmen kræver et lidt lettere antræk. Den flotte æblegrønne og turkise top liver vældig op, og sammen med den smarte matchende halskæde og et olivengrønt tørklæde får det Petra til at smart, voksen og moderigtig ud - uden at det bliver alt for "damet". Men stik hende et par filmstjerne-solbriller fra DanOptica og placer hende i den flotte æblegrønne chaiselong, der står og frister i vinduet hos Muebles Daneses, og - VUPTI - så er frøken Hedegaard klar til at erobre Hollywood!

Naia Bang / Texthuset
Fotos: Poul Frey Skøtt

Et hurtigt skønheds-tip:

Pas på håret i solen!
Sommeren er dejlig - men hård ved håret. Klorvand, saltvand og solens ubønhørlige stråler udtørrer og bleger håret.
- Derfor er det også en god idé at vente med at få håret farvet, hvis du skal på ferie til et sted, hvor der er rigtig meget sol. Ellers skal du huske at dække håret til - med et tørklæde eller en kasket - når du går ud i solen, forklarer Mette Moeslund fra Moeslund - Hair, nails and makeup på Plaza de la Hispanidad i Fuengirola.
Til os, der lever med - og i solen - hver dag, foreslår Mette, at man beskytter sit hår på samme måde, som man beskytter sin hud; nemlig med UV-filter.
- Man kan få en spray med UV-filter, der beskytter mod solen. Og samtidig kan man købe en shampoo, der er særligt god til at vaske salt ud af håret. Kombinerer man det med den tilhørende balsam, der giver håret ekstra fugt, vil håret ikke lide så meget i solen, påpeger Mette.

Giv håret en kur
Er der noget, vi har rigeligt af i Andalusien, så er det olivenolie. Gennem årtusinder har kvinder brugt olivenolie som et skønhedsprodukt, og synes man, at håret trænger til glans, er det en god ide at give det en hårkur med netop olivenolie. Man bruger en ganske almindelig koldpresset jomfruolivenolie og masserer den ind i tørt hår. Slå et håndklæde omkring - og eventuelt en plastpose udenpå - og behold olien i håret et par timer, inden du vasker den ud med din normale shampoo. Synes man, at håret trænger til ekstra forkælelse, kan man røre en æggeblomme i olien, inden den smøres i håret.
Olien giver glans og fugt, men den beskytter ikke det farvede hår.
- Så har man farvet hår, skal man huske at bruge den korrekte shampoo, forklarer Mette og foreslår, at man er en shampoo, der er specielt udviklet til netop farvet hår.


Det er ren Hollywood, når Petra slænger sig i Muebles Daneses' æblegrønne chaiselong. Solbrillerne er naturligvis fra DanOptica.
Det er ren Hollywood, når Petra slænger sig i Muebles Daneses' æblegrønne chaiselong. Solbrillerne er naturligvis fra DanOptica.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Juni 2006
Solkysten - Juni 2006

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga