Med andre ord ... det er pensionisternes paradis og ikke lige præcis ungdommens Mekka.

Alligevel bor der hist og pist nogle unge danskere, hvis virkelighed er lysår fra at være ung i Danmark, når det kommer til muligheder for at uddanne sig og skabe sig et levebrød. Selv inden for denne lille gruppe er der stor forskel på, hvordan dagligdagen i Andalusien opleves. Specielt betyder det meget, hvorvidt man som ung selv har valgt at komme hertil ... eller om man har været nødt til det, fordi forældrene har truffet valget om at flytte hertil, før man selv havde nogen reel mulighed for at vælge.

Cindy Tyllesen hører til den sidste kategori. Hun kom hertil som 14-årig, fordi hendes mor af helbredsmæssige årsager blev anbefalet af lægerne at flytte til et varmere klima.

Havde ikke lyst til Spanien
- Det første år var ikke det bedste i mit liv, fortæller den nu snart 19-årige Cindy, som forlod en lille landsby uden for Odense, samt alle sine venner, i starten af ottende klasse for at flytte med sine forældre, Lena og Ole Tyllesen, til landlige omgivelser i campoen bag Almayate på østsiden af Málaga.

- Jeg havde vel ca. et år til at vænne mig til tanken om, at vi skulle flytte til Spanien, men jeg var meget ked af det og havde overhovedet ikke lyst. Cindy sidder og reflekterer lidt, inden hun fortsætter; -
Vennerne betyder utrolig meget, når du er 14 år ... meget mere end de gør i dag, hvor jeg snart fylder 19.
Cindy og hendes forældre blev frarådet spansk skole, p.g.a. hendes alder. Et råd mange forældre og unge ville have givet guld for at have fået ... inden de intetanende kastede sig ud i projekt “politisk-korrekt-integration" af unge udlændinge i Andalusien, hvilket har betydet helvede for mange unge udlændinge, som startede spansk skole i en sen alder. Derimod går det godt for de fleste, som kommer til kysten og starter spansk skole i de små klasser.

- Jeg startede på "Bonanova" i Furengirola, hvor jeg gjorde 8. og 9. klasse færdig i dansk, fortæller Cindy, - Det var bare én dag om ugen ... men på det tidspunkt var jeg skoletræt, så det var rigeligt.

Løfte om "prøveløsladelse"
Cindy savnede sine veninder fra Fyn og blev mere og mere trist det første år, de boede i Andalusien.
- Det lettede først, da mine forældre, kort før jeg fyldte 15 år, lovede mig, at jeg måtte flytte tilbage til Danmark, når jeg fyldte 16 år.

Den måde Cindy fortæller om sit første år på minder en hel del om den resignation, som man ser hos livstidsfanger i et fængsel, som intet håb har om nogensinde at blive løsladt.

- Alting ændrede sig, da jeg fik at vide, at jeg kunne rejse tilbage, når jeg fyldte 16, fortæller hun. - Det var mit håb. Det var det, der holdt mig oppe ... det var lyset forude. Jeg var overbevist om, at jeg ville rejse, så snart det blev muligt....men alt ændrer sig med tiden, selv om man ikke tror det.

Kosmetologskole
Cindy tog alligevel ikke til Danmark, da hun fyldte 16.
- Pludselig var det ikke så vigtigt mere. Jeg vidste jo, at jeg kunne tage afsted, hvis jeg ville, fortæller Cindy.

I stedet for startede Cindy på "The International School of Beauty" i Torremolinos, hvor hun uddannede sig til kosmetolog.

- Jeg var så heldig, at mine forældre betalte for den et-årige uddannelse i Torremolinos. Det er jeg meget taknemmelig for, siger hun. - Det var hårdt at rejse frem og tilbage hver dag, og efter skoledagen var slut og jeg så endelig kom hjem, så skulle jeg læse og læse. Der er meget læsestof, men det var spændende. Det var en rigtig sjov og hyggelig tid ... men det var bestemt ingen ferie! Jeg lærte også en masse piger at kende, de fleste var englændere og svenskere, der var kun en dansk pige udover mig.
Cindy blev færdiguddannet kosmetolog i august 2004.

Et stort problem for mange unge på kysten er at tjene nok til at forsørge sig selv.
- Der er jeg jo nok heldig, fordi jeg bor hjemme, men selvfølgelig er jeg da nødt til at tjene lidt, siger Cindy.

Hun gik i gang som selvstændig i efteråret 2004, men det var rimeligt besværligt at være mobil kosmotolog ... uden bil og kørekort. Alligevel havde hun kunder, men det krævede planlægning, fordi hun altid skulle køres.

- Jeg lavede ikke kun kosmetologarbejde, jeg gjorde også rent og passede haver...
Vi sidder lidt og smiler, fordi vi begge to ved, at sådan er det for rigtige mange mennesker her på kysten. Ligegyldig hvad du er uddannet til, så laver de fleste i den produktive alder alt muligt forskelligt for at få enderne til at mødes.

Hjem fra Danmark
Netop nu er det ca otte uger siden, at Cindy vendte hjem til Almayate efter otte måneder i Danmark.
- Det er nok noget af det smarteste mine forældre har gjort. Jeg mener at opfordre mig til at rejse hjem og tage kørekort, for nu ved jeg helt sikkert, at jeg vil blive her. Hvis jeg ikke var taget afsted, var Danmark nok blevet ved med at stå på en piedestal i min bevidsthed. Sådan er det ikke mere.

Mens Cindy var i Danmark boede hun hos sin farmor i København og hun arbejdede dels i Netto og dels som rengøringsassistent.

- Jeg var sammen med venner hver dag, fortæller Cindy, - det var dejligt, men lige nu nyder jeg freden her i Almayate og solen. Jeg bruger også meget tid sammen med mine hunde; Chivas og Amigo. Det er dejligt at have tid til at finde ud af sig selv ... og finde ud af at klare sig selv.

Fremtiden
Det med at have tid til sig selv er nu på lånt tid, for allerede to dage efter vores samtale, skal Cindy starte på sit nye job som kosmetolog på sin gamle skole i Torremolinos.
- Jeg kan specielt godt lide at lave ansigtsbehandlinger ... og måske begynder jeg at køre ud og lægge bryllupsmakeup.

Cindy fortæller, at hun er meget optimistisk omkring fremtiden nu, og at hun har arbejdet med at affinde sig med at være hvor hun er ... og at være glad for at være her.

- Begge mine voksne søskende flytter også herned nu, så jeg har ingen planer om at tage til Danmark. Vicky, min storesøster, er en af mine allerbedste venner, så jeg glæder mig rigtig meget til hun kommer.
Cindy har desuden sin mormor og morfar i Caletta og sin onkel og tante og kusine i Algarrobo.
- Jeg er jo ikke alene. Som Jehovas vidne har jeg et stort netværk langs kysten, og min tro fylder meget i mit liv.

Det vigtigste i livet;
- Det må være, at have det godt med den du er, siger Cindy.
Og Spanien?

- Jeg bliver her, smiler Cindy.

Dorte Holm Jensen
Fotos: Poul Frey Skøtt

---

Har du en kommentar til artiklen? Skriv til dorteholm57@hotmail.com

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---