
Regionalplanens formål er at styre væksten, inden charmen ved det gamle miljø går helt tabt. Billedet viser motorvejsbroen ved Istán.
Vestkysten: den nye storby-region
Skrevet af Solkysten
Det lokale selvstyre bliver pålagt en uvant disciplin, og det har ikke bekommet alle vestkystens borgmestre vel. Bl.a. de socialistiske borgmestre i Mijas og Estepona stemte på et møde i maj imod indholdet i den nye regionalplan (POT), som deres partikammerater i autonomregeringen har ansvaret for.
Efter gennemgang af de fremlagte ændringsforslag, og forkastelse af de fleste, blev regionalplanen vedtaget af dens egne redaktører. Udover repræsentanterne for Junta’en, centralregeringen og provinskammeret gav kun borgmestrene i to små kommuner, Benahavís og Manilva, deres fulde støtte til den færdige plan. Der er stadig mulighed for mindre justeringer af indholdet inden planens endelige vedtagelse i autonomregeringen, formodentlig til juli.
De socialistiske politikere forsøgte at glatte ud på uenighederne, men det er tydeligt, disse stikker dybere end en simpel strid om nogle konkrete sager.
”De lokale administrationer savner spillerum. Vi er lige så politisk legitime som alle andre administrationer, og kender bedre end nogen behovene hos kommunens indbyggere,” sagde Mijas’ borgmester Agustín Moreno.
Esteponas Antonio Barrientos klagede bl.a. over at området syd for byen ser sine vækstmuligheder kraftigt beskåret.
Costa del Sol kommunernes økonomi er blevet afhængige af de enorme indtægter fra nybyggeriet. Autonomregeringens byplan-chef i Málaga-provinsen, José María Ruiz Povedano, afviser dog, at regionalplanen sætter en stopper for væksten. ”Tværtimod er der plads til en tredobling af det nuværende byzone-areal på vestkysten. Men væksten skal koordineres,” understreger han.
Regionalplanen er en overbygning på de enkelte kommuners byplaner. Den forudser investeringer på fire mia. euro i området. Et af de to store anlægsarbejder er udvidelsen af kystbanen fra Fuengirola til Estepona. Det andet er en ny firesporet vej på strækningen Fuengirola-Manilva.
Sidstnævnte (kaldet ”mellemste vejakse”, fordi den forløber mellem A7 motorvejen og den gamle kystvej N340) bliver ikke en ny motorvej, men en grøn vej med fortove og cykelstier, som skal binde urbanización’erne sammen og løse områdets korte og mellemlange transportbehov.
Langs med kysten etableres såkaldte centrums-zoner til infrastruktur af forskellig art, fra forskning og uddannelse til turisme og erhverv.
Sandet viger for beton
Miljøet nær kysten er det mest truede af de seneste årtiers uhæmmede byvækst. Fem kommuner på Costa del Sols vestkyst ligger i spidsen inden for Andalusien. 74 pct. af Torremolinos kyststrækning er bebygget, men entreprenørerne har heller ikke ligget på den lade side i Fuengirola (74 pct.), Marbella (73), Benalmádena (69) og Mijas (62).
Málaga giver flest problemer
Málaga er kun en af Andalusiens otte provinser, men den er hjemsted for mere end halvdelen af de kommuner, hvis politikere vil blæse byplan-loven en hatfuld.
Autonomregeringens minister for offentlige arbejder, Concepción Gutiérrez, har udarbejdet en liste over 15 kommuner, der systematisk tilsidesætter deres egen byplan, giver ulovlige tilladelser eller tolererer ulovlige byggerier. Otte af disse kommuner ligger i Málaga: Benalmádena, Nerja, Estepona, Torremolinos, Valle de Abdalajís, La Viñuela, Cómpeta og Gaucín.
Marbella, som er en historie helt for sig selv, optræder ikke på listen. Det skal tilføjes, at listen er et år gammel. Den blev fremlagt i Sevillas autonomparlament i maj 2005.
11 af de 15 kommuner ligger ud til kysten. I Granada-provinsen fandt man en enkelt kommune - Almuñecar - på ministerens sorte liste.
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Juni 2006
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Juni 2006


