Skydeklubben af 8. februar 1995
Skrevet af Solkysten
Det er nu lykkedes bestyrelsen for Skydeklubben af 8. februar 1995 at finde et velegnet sted til klubbens fremtidige aktiviteter.
Fra sæsonstarten i september vil klubben få til huse på Hotel Tamisa, som velvilligt har stillet deres meget store tagterrasse til rådighed. I løbet af august går et arbejdshold i gang med at indrette banerne, og den 2. september kl. 11 inviterer Skydeklubben til festlig indvielse.
Med den nye aftale har bestyrelsen fået opfyldt en lang række af de ønsker, man havde i forhold til et nyt tilholdssted, bl.a. et sikkerhedsmæssigt forsvarligt sted, en velvilligt indstillet ledelse, mere plads og en flerårig utvetydig aftale.
Skydeklubbens medlemmer får samtidig “VIP-status” på Tamisa, hvilket bl.a. indebærer at hotellet yder 20 pct. rabat til klubbens medlemmer.
Til de skytter, der har praktiske problemer med transport til Tamisa, bliver der etableret en kørselsordning. Det rent praktiske i den forbindelse bliver offentliggjort senere.
På bestyrelsens vegne
Bent Ahlefeld-Engel, formand
Bent Ahlefeld-Engel, formand
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Juli 2006
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Juli 2006


