Den har vi hørt før, men denne danske kvinde, Hanne Brandtberg, pendler mellem Danmark og Spanien ... én måned ad gangen hvert sted, hvilket giver nogle helt specielle vilkår for parforholdet.

Hanne er indbegrebet af en blond dansk pige med ben i næsen og luft under vingerne. Hun har succes ud over alle grænser i sin virksomhed, hun har sommerfugle i maven, når hun tænker på sin engelske Terry ... og hun har bevægelsesfrihed både økonomisk og på det personlige plan i en grad, hun aldrig havde forestillet sig for bare fem år siden.

- Jeg nyder den frihed, jeg har, siger Hanne. - Jeg vil ikke ha´ noget andet liv.

Virksomhedsejer
Hanne er den ene halvpart af virksomheden "Byens Bedste Vikarservice", som er et privat hjemmehjælperbureau i København med mere end 160 ansatte og en omsætning i millionklassen. Hanne startede virksomheden sammen med sin kollega Tina Rasmussen. De arbejdede begge som ledere af hjemmeplejen i Brønshøj, indtil de besluttede at blive selvstændige i 2002.

- Efter det første år havde vi banket virksomheden op, men vi arbejdede altid og telefonerne kimede konstant, fortæller Hanne.

Så var det, de købte et hus i de andalusiske bjerge, hvor de kunne geare lidt ned en måned eller to ad gangen, mens den anden partner passede forretningen i Danmark. Det blev nu ikke til ren afslapning, idet de for et par år siden startede det private hjemmehjælperbureau "Solkystens Take Care Service" på den spanske solkyst.

Det bragte Hanne til Spanien, men ikke bare det; hun fik også sagt farvel til sin partner gennem 26 år, Kurt, som er far til hendes 22-årige datter, Christel, som bor i London, hvor hun uddanner sig som designer på Sct. Martens School of Design.

Farvel efter 26 års samliv
- Det var utrolig svært, fortæller Hanne, - men vi var ligesom vokset fra hinanden og levede allerede på en måde hvert vores liv. Kurt ville helst være hjemme og jeg ville gerne ud blandt andre mennesker ... Det var ikke en let beslutning. Der havde været mange gange, hvor jeg tænkte, at det nok skulle gå, men på et tidspunkt måtte jeg tage valget ... ellers ville jeg være blevet en bitter, uforløst kvinde fyldt med en ubærlig længsel efter alt det, jeg følte, jeg gik glip af... Heldigvis er vi i dag nået dertil, hvor vi er gode venner. Vi kan snakke sammen og hjælpe hinanden, når det behøves, og det betyder meget for mig.
Hanne fik dermed oven i virksomhedssuccessen en helt ny personlig frihed, som hun værdsætter ud over alle grænser.

- Jeg har stadig brug for "plads" i mit liv ... og det sørger jeg for at tage mig, selv om jeg har lukket kærligheden ind igen.

Kærligheden banker på igen
Tæt på Hannes fristed i de andalusiske bjerge ligger restauranten "Pavo Real", som betyder påfugl på spansk. I november 2004 blev Hanne præsenteret for englænderen Terry Weston i baren på Pavo Real.
- Jeg kan huske, hvad jeg tænkte, smiler Hanne. "Wouw ... han skulle kun rende rundt om mig én gang"!
Terry må have tænkt nogenlunde det samme, for efter en måned, hvor de mødtes og snakkede over en kop kaffe ... næsten hver dag ... indledte de et forhold.

- Jeg skulle jo rejse hjem igen, siger Hanne, - og dengang hed det "to måneder i Danmark og to måneder i Spanien" ... så jeg havde god tid til at tænke i, men jeg var ikke i tvivl, da jeg kom tilbage i februar 2005 ... og vi har været sammen siden.

Hverdagen i Spanien
- Min hverdag i Spanien er meget anderledes, end den er i Danmark. Når jeg er her gælder det om at udnytte den tid vi har intenst ... det er vigtigt, at vi har det godt ... hver dag. Det er jo ikke noget dagdriverliv, som mange måske kunne fristes til at tro. Nej, jeg har mit arbejde med plejekrævende klienter. Mange af dem er døende, som har valgt at blive i eget hjem. Jeg laver mad til dem, hjælper dem med den personlige pleje, hjælper med at lægge dem i seng, med andre ord hjælper dem med at få deres hverdag til at fungere. Jeg havde også et ægtepar, hvor jeg hjalp dem med at lave deres firmaregnskab, da det kneb for dem at varetage det længere. Det er et meget alsidigt job, men Terry tager ofte med og hjælper, hvilket klienterne nyder... Og Terry, som har boet her i mere end 18 år, skal passe hundene og kattene på sin kennel. Desuden har han to hjemmeboende døtre; Lucy på 11, Terri-Anne på 19 og endvidere sønnen Chris på 25 år, som bor i sit eget hus ved siden af Terrys - et hus de har bygget sammen.

Det har været noget af en mundfuld for Hanne, som ikke var særlig god til engelsk, da de mødtes (det er hun nu!) at tale engelsk både med Terry og hans børn dagen lang ... og vel at mærke ikke skoleengelsk men en nordengelsk dialekt fra Birmingham.

- Lucy skal desuden hentes og bringes til og fra den spanske skole, som ligger i en landsby 8-10 km højere oppe i bjergene.

Børnene mistede deres mor for 3 år siden, og de har med kyshånd taget Hanne til sig ... specielt Lucy.
- Nogen gange må jeg bare væk, siger Hanne, - og det forstår Terry godt. Så går jeg ned til mit eget hus og er der nogen timer ... og så kan jeg lidt igen. Jeg har stadig brug for følelsen af frihed, og brug for tid til at finde mig selv i dette nye liv.

Kulturforskelle
- Terry er en meget impulsiv, kærlig og omsorgsfuld partner, fortæller Hanne, - men nogen gange driver han mig til vanvid. Generelt tror jeg engelske mænd er meget mere "gentlemen" end danske mænd ... på godt og ondt. I den her sammenhæng er "det onde", at han næsten aldrig vil lade mig betale, når vi er ude. Han flipper helt ud, hvis jeg tager min pung frem for at betale. Det diskuterer vi meget, og jeg er sikker på, at det er en kulturforskel. Sidst vi var i England sammen blev jeg så stiktosset over det, at jeg bare smed varerne tilbage på disken og gik, fordi han ikke ville lade mig betale.
Hanne kan ikke lade være med at smile lidt af situationen.
- Vi finder altid ud af det alligevel, siger hun.

At stole på hinanden
- Jeg værner nok mere om min forelskelse nu, end jeg gjorde, da jeg var ung, siger Hanne, som har rundet de 46 ... uden at man rigtig kan se det. - Det allervigstigste i et forhold som vores, hvor vi er borte fra hinanden en måned ad gangen, er at kunne stole på hinanden ... Hvis vi ikke kunne det, ville det ikke gå. Det er også vigtigt at respektere hinanden, med alle de særheder vi hver især har.

Der kommer et specielt lys i Hannes øjne, mens hun sidder helt stille et øjeblik.
- Terry er meget romantisk, siger hun. - Vi har et sted lidt fra Málagas lufthavn, hvor vi altid tilbringer lidt tid, når han kører mig til lufthavnen, eller når han henter mig igen. Vi kalder stedet "Vores Ø". Engang sendte han mig en lille pakke, mens jeg var i Danmark ... med sand, havvand, planter og små sten fra vores sted. Det syntes jeg var så dejligt, fordi det fortalte mig, at han havde kørt hele vejen derind ... for at samle de ting til mig, og specielt fordi det viste mig, at jeg ikke var ude af hans tanker, blot fordi jeg ikke var fysisk tilstede... - Jeg tror det er rigtig vigtigt at give hinanden opmærksomhed og vise man holder af hinanden. Vi griner meget sammen og sørger for også at få lidt kvalitetstid alene. Vi går ofte ud og spiser, og nyder bare det at være sammen.

Fremtiden? Tja...
- På et eller andet tidspunkt ender det da nok med, at jeg flytter herned på heltid. Måske bliver vi endda gift, når vi er parat til det, men lige nu er det vigtigt for mig at have mit eget sted.

Dorte Holm Jensen
Fotos: Poul Frey Skøtt

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---