I sidste nummer skrev jeg om Enhedslistens forslag L 227, hvor de foreslog at få lavet om på Bolig--regulerings-loven, så der ikke blev de store muligheder tilbage med helårsboliger uden bopælspligt. Som håbet (og forventet) blev forslaget ikke færdigbehandlet inden Folketingets sommerferie, hvorfor det automatisk faldt bort. Men det kan selvfølgelig genfremsættes i næste samling, ligesom L 227 faktisk også var en genfremsættelse af et tidligere forslag (L 5) i folketingsåret 2003-04. Så der kommer mere og mere fokus på sagen. Jeg har været kontaktet af en læser, der kontaktede et medlem af Folketinget og fik tilbagemelding om, at i hvert fald det pågældende parti ville stemme imod forslaget. Det var så bopælspligten.

Men med hensyn til boligretten for pensionister i et sommerhus er der stor usikkerhed i de lokale skatteforvaltninger; en anden læser har f.eks. været i kontakt med et ægtepar på 75 år, som har været residente i Spanien i mere end 10 år, og som ejer et sommerhus i en typisk, dansk sommerhuskommune. De kontaktede det lokale skattevæsen og spurgte om, hvor længe de måtte opholde sig i Danmark, da de jo var pensionister og havde bopælsret i sommerhuset.

Svaret fra skattevæsenet var, at 3-måneders reglen gælder for sommerhusejere, der har bopælsret ved opnået helårsstatus. Man anser ikke denne regel for gældende for dem, der i tillid til tidligere praksis er rejst til udlandet før denne afgørelse i september 2005. De vil stadig kunne opholde sig i Danmark op til 6 måneder uden afbrydelser, - også selv om de nu i princippet ville kunne opnå helårsstatus på sommerhuset. Hvis de søgte om det. Efter Planloven behøver de dog ikke søge om det.

Dette er formentlig et uformelt svar, der ikke er bindende for skattemyndighederne. Det er et yderst rimeligt ræsonnement fra myndighedernes side, men for at være sikker i sagen, bør der indhentes et bindende svar, så man kan se på tryk, hvad man har at rette sig efter. Først da er det bindende for skattemyndighederne.

Men der er også en anden - og mere officiel - nyhed på området med pensionister og sommerhuse. Efter et bindende svar fra Skatterådet (tidligere Ligningsrådet) er hele situationen endnu mere latterlig, da det mere tydeligt træder frem, at der lægges megen vægt på det formelle og ikke så meget det reelle.

A har som efterlønsmodtager ret til at anvende sit sommerhus til helårsbolig. Derfor vil han ved flytning til Spanien fortsat være fuldt skattepligtig til Danmark. Skatterådet tiltrådte, at hans fulde skattepligt til Danmark vil ophøre, såfremt han overdrager sin halvdel af sommerhuset til ægtefællen B i forbindelse med, at de flytter til Spanien.

Den 8. marts 2000 fik A dispensation til at anvende sommerhuset som helårsbolig; dispensationen er gældende frem til 31. marts 2009, og den falder væk ved fraflytning. Den 3. juli 2001 meddeles tillige dispensation til B, men alene så længe A’s dispensation er gældende.

Herudover opfylder A betingelserne i Planlovens § 41 for at kunne benytte sommerhuset som helårsbolig, fordi han er efterlønsmodtager. Retten efter Planlovens § 41 er personlig og uoverdragelig. I modsætning til, hvad der gælder i henhold til afviklingsdispensationen af 8. marts 2000, bortfalder retten til at anvende ejendommen til helårsbolig ikke ved at den fraflyttes. Endvidere er det ikke muligt at frasige sig retten til at anvende ejendommen til helårsbolig efter Planlovens § 41. Skattepligten fastholdes således, fordi der er ”helårsbolig” til rådighed.

Hvis A’s halvdel af sommerhuset overdrages til hustruen B i forbindelse med deres flytning til Spanien, er det hans opfattelse, at han ikke længere har ret til at anvende ejendommen til helårsbolig. Og heri giver Skatterådet ham ret med udtalelsen: B vil, hvis hun bliver helejer af ejendommen, ikke opfylde kravene i Planlovens § 41 for at anvende ejendommen til helårsbolig!

Det betyder altså, at uanset om de fortsætter med at være gift og leve sammen, konkluderer Skatterådet, at han ikke har en helårsbolig til rådighed, hvorfor skattepligten kan ophøre ved fraflytningen. Det skal her understreges, at sommerhuset blev købt i 1982 og har indgået i det almindelige formuefællesskab i ægteskabet.

Afgørelsen er bindende for skattemyndighederne i 5 år.

Nu er det så, det bliver rigtig svært at trække grænsen mellem handlinger, der er foretaget udelukkende af skattemæssige hensyn og derfor uden betydning for skat og skattepligt, og handlinger, der har skattemæssig betydning, fordi de ikke er fortaget af skattemæssige hensyn. Det har nemlig i mange år været god latin, at skattemæssige konstruktioner alene ud fra skattebesparende hensyn, ikke var holdbare efter skattevæsenets opfattelse!

---

Har du en kommentar til artiklen? Skriv til ibkristensen@webspeed.dk

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---