Romerne kom først. Deres byer blev begravet under nye byer, og derfor springer det ikke i øjnene, at det moderne Spanien først og fremmest står i gæld til romernes Hispania. Men nogle få steder overlevede romernes bebyggelser, fordi de blev opgivet og forladt af efterfølgerne. En af disse byer ligger uden for Tarifa.

Baelo Claudia var aldrig en af de største og vigtigste, men den er velbevaret, og selv lægmanden behøver kun en smule hjælp for at leve sig ind i livet, som for to årtusinder siden passerede hen over hovedgadens stadig intakte brolægning.

Udflugten er også ulejligheden værd pga. Baelo Claudias flotte beliggenhed ned til vandet på den jomfruelige Bolonia-strand. I oldtidsskrifter læser vi, Baelo Claudia var havneby med fast forbindelse til Tingis, det nuværende Tanger. Desuden var den udskibningshavn for industriprodukter som saltet fisk og garum, der gjorde byens navn berømt i hele middelhavsområdet. Men den historie lader vi hvile et øjeblik.

Typisk
Skønt Baelo Claudia ikke er stor, er den et helt typisk eksempel på de byer, romerne opførte overalt i deres enorme rige med det store forbillede Rom for øje.

Alle romerbyens uundværlige elementer er til stede. Byens centrum er Forum, hvor de vigtigste offentlige bygninger er placeret rundt om et hovedtorv på 45 gange 33 meter. Her mødtes indbyggerne for at drøfte alt det vigtige i tilværelsen: politik, administration, religion, retspleje og handel. Uden tvivl også kvinder.
Ud til Forum ligger Capitolium, det tredelte tempel til romerguderne Jupiter, Minerva og Juno. Ved siden af de ”officielle” guders bolig ligger templet til egypternes Isis, der en overgang blev dyrket i mange lande. Hendes tilstedeværelse på hovedtorvet er en påmindelse om oldtidens religiøse tolerance, der gik tabt da monoteismen kom på mode, og dermed den totalitære tankegang, der så nemt følger af ideen om en enkelt gud og en enkelt sandhed.

Symbolsk placeret over for - og neden for - Capitolium ligger Basilika, retsbygningen hvor kejser Trajan (statuen er en kopi af originalen i Cádiz’ bymuseum) drager omsorg for den jordiske retfærdighed.

Hele byen er konstrueret i overensstemmelse med en forud lagt plan, som moderne byplanlæggere (ikke mindst dem på Costa del Sol!) kunne lære meget af. Landmålere med moderne redskaber er kun i stand til at påvise en afvigelse på nogle få cm. i byens hovedakser.

Naturligvis kunne beboerne i Baelo Claudia ikke undvære et lille teater. Som det ofte er tilfældet i romernes ruiner, har den solide teaterbygning bedst modstået tidens tand.

Tak til Claudius
Udgravninger viser, byen blev grundlagt i det andet århundrede før vor tidsregning, dvs. kort efter romernes erobring af Den iberiske Halvø. Men fundet af to mønter med indskriften ”Bailo” beviser eksistensen af en endnu ældre by af fønikisk-iberisk oprindelse. Hele kysten var en blandingskultur af de forlængst forsvundne fønikere og indfødte folkeslag, men hvor Bailo end har ligget, byggede romerne i hvert fald deres Baelo et andet sted.

Senere tilføjede byen Claudia til sit navn i taknemlighed mod kejseren, som Robert Graves gjorde populær med romanen om Jeg, Claudius. Under hans regering i 41-54 fik byens indbyggere romersk statsborgerskab, og det var af enorm vigtighed i oldtiden. Noget i retning af at bytte passet fra Afrika ud med et fra EU.

I starten af det tredje århundrede satte Baelo Claudias forfald ind, godt hjulpet på vej af et jordskælv, men ret beset fordi hele romerriget var på vej ind i forfaldsperioden. De sidste indbyggere på stedet holdt ud til det syvende århundrede, men det er trist at tænke på, hvordan de har søgt læ mellem resterne af prægtige bygningsværker, som de ikke længere evnede at reparere.

Europa gik ind i middelalderen. Baelo Claudia blev begravet i sandet og glemt. Glemt sammen med tre avancerede akvædukter, den længste af dem på otte km, som sikrede indbyggerne en komfort og levestandard, europæerne var mere end 1000 år om at nå op på igen.

Fiskeindustrien
Boliger, badstuer og butikker er der mindst tilbage af. Man må studere grundplanen og rekonstruere murene i fantasien. Om nogen tid kan man desuden hjælpe fantasien på vej i et 2000 kvm. stort museum, der er under opførsel til glæde for Baelo Claudias 100.000 årlige besøgende.

På arealet ned mod stranden ligger de store industrier, som var byens eksistensberettigelse. Her genkendes de store kar, hvor fisken (især tun) lå i saltlage, inden den pakkedes i forseglede amforarer og afskibedes til storbyerne, hvis indbyggere skulle have dækket proteinbehovet med langtidsholdbare varer.

Det industrielle tunfiskeri blev allerede sat i system af fønikerne, der indførte den såkaldte almadraba - en stor fiskeplads, der er indhegnet af et labyrintisk bundgarn. Når fiskene er gået i fælden, er det blot et spørgsmål om at trække nettet sammen om dem. Den dag i dag kan man visse steder på Cádiz-kysten studere almadraba-fiskeriet, hver gang tunen passerer Gibraltarstrædet.

Lokal specialitet
Den såkaldte garum var en lokal specialitet, en art HP-sauce af fønikisk oprindelse. I dag er den svær at finde på supermarkedets hylder, så til glæde for gourmeter bringer vi opskriften:

Man tager indvolde og blod af fisk som tun, muræne, makrel og stør. Mindre hele fisk kan tilsættes. Råvarerne lægges til udblødning i saltlage og gærer i solen i to, tre måneder. Til slut smages sovsen til med vin, eddike, olie og honning.

Tilsætningsstofferne havde desuden til formål at sløre duften, der kunne være vel stærk. ”Hvis du mærker et pust af pesten - ecce, garum est,” skrev poeten Marcial. Ikke desto mindre solgtes den bedste kvalitet til 180 sølvmønter literen, og blandt gastronomer nød den samme berømmelse som kaviar i dag. Garum var ifølge lægerne også god mod friske forbrændinger, forgiftninger, mavesår og dysenteri.

Velbekomme.

pod.

---

Ankomst
Fra Tarifa kører du ca. 15 km. i retning mod Cádiz. Her vises der af til Baelo Claudia.

Åbningstider
Om sommeren åbnes tirsdag-lørdag kl. 10-18. Søndag 10-14. Mandag lukket. Gratis adgang for EU-borgere.

Tip
* I august venter man at gentage succesen fra i fjor med aftenåbning, når temperaturen er faldet til et behageligt niveau, og ruinerne ligger badet i effektiv kunstbelysning. Rundvisningen foregår med guide og inkluderer et audivisuelt show i teatret. På telefon 956 68 85 30 informeres om tider, priser og tilmelding.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---