Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Pengemaskinen fungerer ikke længere.
Pengemaskinen fungerer ikke længere.
Marbella skal bruge 100 mio. for at overleve et år til
Skrevet af Solkysten
Marbella kommune har brug for en økonomisk håndsrækning på 100 mio. euro for at holde hjulene i gang i de kommende 12 måneder.
Det er penge, Junta de Andalucía bliver nødt til at tage fra de øvrige andalusere for at hjælpe Marbellas borgere ud af krisen.

Hjælpen synes garanteret efter et besøg af autonomstatens præsident Manuel Chaves i juni. Tidligere har autonomregeringen selv indrømmet, den på en måde skylder Marbella 100 mio. euro i tilskud for de sidste 15 år, hvor rådhusbanden syltede investeringerne i offentlig infrastruktur, og autonomregeringen af samme grund heller ikke fik udgifter på området.

Bruger autonomregeringen pengene til at dække Marbellas enorme driftsunderskud frem til byrådsvalget i juni næste år, vil den imidlertid stadig ikke have fået nogen infrastruktur for sine penge. Desuden er spørgsmålet, hvordan Marbella skal stå på egne ben efter valget, hvor et rigtigt byråd atter overtager styret efter det nuværende ”forretningsministerium”.

Det har forretningsministeriets formand, Diego Martín Reyes, naturligvis ikke regnet på. Han er kun ansvarlig for styret i det kommende år. Situationsrapporten fra Martín Reyes og kollegerne i det improviserede byråd lyder kort og godt, at uden hjælp fra det øvrige land er der ikke engang penge til de kommunalt ansattes lønninger i juli. Kommunen er fallit og handlingslammet af sin kæmpegæld på 500 mio. euro.

Indtægterne ved Marbellas egne skatter er fem mio. euro om måneden. Det er helt urealistisk at dække kommunens enorme underskud ad denne vej, men forretningsministeriet er dog i gang med at forberede en aktualisering af de gamle afgifter på bl.a. biler, ejendomsskat og affaldsrenovering. Det forlyder at forhøjelserne først træder i kraft ved årsskiftet 2007-08 - dvs. med byrådsvalget sikkert overstået!

Ny krise
“Forretningsministeriet” i Marbella er blevet ramt af en ny krise, efter at et udvalg i Provinskammeret har anbefalet fem medlemmer at træde ud af dette, eller opgive deres job pga. faren for sammenblanding af offentlige og private interesser. Det konservative Partido Popular har besluttet at følge anbefalingen, mens socialisterne ikke er indstillet herpå. En af de berørte personer er forretningsministeriets socialistiske formand, Diego Martín Reyes.

Beføjelser retur
Straks efter at autonomparlamentet i Sevilla havde taget byplan-beføjelserne fra Marbella kommune, lovede autonomstatens præsident Manuel Chaves at levere dem tilbage. Det vil dog først ske efter byrådsvalget til næste år, når kommunen atter har et folkevalgt styre.

Tunnelarbejde i gang
Arbejdet på San Pedro Alcántaras tunnel starter til oktober. September 2008 vil trafikproblemerne gennem centrum være en saga blot, lover ministeren for offentlige anlægsarbejder, Magdalena Álvarez.
Indbyggerne i kommunens næststørste by har ventet i to årtier på denne nyhed, der omsider bliver realitet, efter at centralregeringen også har lovet at betale kommunens andel af arbejdet. Den er kun på 1,8 mio euro ud af et samlet budget på 50 mio, men ikke engang så meget kan man finde i kassen efter rådhusbandens plyndringstogt.
Anlægsarbejdet eliminerer bl.a. tre lyskryds i centrum ved hjælp af en kombination af tunnel og viadukt. I øvrigt reformeres hele kystvejen mellem km. 169,2 og 175,2 - dvs. strækningen fra Puerto Banús til Esteponas grænse.

Rocas mafia
Tidligere borgmester Julián Muñoz’ hoved havde en pris. Politiets efterforskninger tyder på at rådhusbandens chef, byplanrådgiver Juan Antonio Roca, tilbød tre mio. euro pr. næse til byrådsmedlemmerne, der var med til at vælte Muñoz ved en mistillidsafstemning i 2003.
Historien giver et levende indblik i, hvordan Rocas mafia fungerede. Til gengæld for sine penge krævede Roca at sidde med til bords, når kommunens nye ledelse af borgmester Marisol Yagüe og viceborgmester Isabel García Maros behandlede byggesager. På disse forberedende møder bestemte chefen, hvordan der siden skulle stemmes i byrådet.
Udover Yagüe og García Marcos mener politiet, at i hvert fald to andre byrådsmedlemmer modtog tre mio. euro. Men forretningen har været fremragende for Roca, selv hvis han blev tvunget til at betale alle 15 byrådsmedlemmer bag det nye styre. På plussiden løb hans indtægter ved en enkelt stor byggesag op i 24 mio euro. I årenes løb hævede Roca ifølge politiet kommisioner i forbindelse med 600 byggesager.
Roca behøvede ikke engang at betale de korrupte lokalpolitikere med kontanter. De fik selv lov til at kradse pengene ind ved en række korruptionsforretninger, som Roca ”udliciterede” til dem.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Juli 2006
Solkysten - Juli 2006
CASA:UNA Bolig Spanien

DANSK EJENDOMSMÆGLER

Boliger til SALG i Spanien
Lejlighed til salg i Marbella
Villa til salg i Marbella
Penthouse til salg i Marbella

Boliger til LEJE i Spanien
Lejlighed til leje i Marbella

CASA:UNA

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga