Det er efterhånden ikke usædvanligt, at en virksomhed anskaffer sig et fly, så direktør og medarbejdere kan komme hurtigere frem til møder, der foregår i en vis afstand hjemmefra. Efterhånden koster et brugbart fly mindre end en større luksusbil, så prismæssigt er der heller ikke noget usædvanligt i at købe et fly.

Man fornemmer imidlertid stadig, at de lokale skattemyndigheder har svært ved at sætte sig ud over de gamle og forældede normer, hvor man ”agede med okser” eller brugte hestekøretøj. I hvert fald kan en ny afgørelse pege i den retning. Og det med retssikkerheden kommer ind i billedet, fordi Landsskatteretten ikke følte, at der var behov for et retsmøde forud for rettens kendelse – en kendelse der efterfølgende blev underkendt af landsretten.

En selvstændig erhvervsdrivende indenfor edb-rådgivning og it programmer drev virksomhed i selskabsform med sig selv som direktør og eneanpartshaver; desuden var der to ansatte. Hans to største kunder boede i henholdsvis Århus og København, og tidsmæssigt lagde de beslag på næsten al firmaets tid. Direktøren udførte som regel fire dages arbejde hver uge i de to virksomheders domiciler, mens den 5. dag anvendtes til administrative opgaver på kontoret hjemme i Hjørring. Han fakturerede sædvanligvis sine rejsetimer til almindelig timepris på ca. 1.100 kr., men på et tidspunkt rejste en af kunderne spørgsmålet om denne fakturering af rejsetid; han afholdt sig derfor fra altid at fakturere fuld rejsetid, og andre gange lavede han en fast honoraraftale incl. rejsetiden.

I 1999 foreslog en kollega, at selskabet anskaffede et fly, og at han selv tog flycertificat, så han kunne flyve på kundebesøg. Dette skete så i 2000, og i 2002 havde han fået certificat til selv at flyve. Det meste af skoleflyvningen foregik i det indkøbte fly, og de anvendte timer blev faktureret fra og betalt samlet til selskabet (ejeren af flyet) til markedsprisen i 2002, da skoleflyvningen var færdig. I hele denne periode lejede han også pilot til at flyve erhvervsmæssigt for sig. Kun ganske få gange var flyet udlejet til tredjemand på almindelige markedsvilkår, og privat anvendelse var indtil videre ikke over 4%.

Alligevel kunne skattevæsenet ikke acceptere, at det var et erhvervsmæssigt fly og nægtede fradrag for driftsomkostninger og afskrivning, i alt 457.784 kr., og der skulle også ske beskatning af manglende forrentning af finansieringen med 122.960 kr., fordi skattevæsenet anså flyet for indkøbt til hovedaktionærens private anvendelse. Prisen var knap 1.5 mkr.

Det med forrentningen blev dog nedsat i Landsskatteretten, men retten fastholdt altså, at der ikke var fradrag i selskabet for omkostningerne/underskuddet ved flyet. Man kunne ikke lægge til grund, at flyet var anskaffet med det væsentligste formål at minimere transporttid mellem hans bopæl og kunderne. Dette til trods for, at den ene kunde havde truet med at finde en lokal leverandør, der ikke behøvede at fakturere transporttid.

Klageren og hans repræsentant havde bedt om et retsmøde med rettens medlemmer, hvor man direkte kan forelægge sine synspunkter over for rettens medlemmer. Dette får man sædvanligvis lov til, men i denne sag mente retten altså, at det var unødvendigt, da det ikke ville kaste mere lys over sagen.

Landsretten var heldigvis af en anden opfattelse, men hvorfor skal det være nødvendigt at gå så langt? Det er misbrug af skatteydernes og –myndighedernes resourcer; blandt andet bliver der tale om 100% omkostnings-dækning til rådgiver og refusion af retsafgifter m.m., når man som her får fuldt medhold i sin sag.

Fortsat god sommer.

---

Har du en kommentar til artiklen? Skriv til ibkristensen@webspeed.dk

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---