
Sådan skifter man administrator i ejerforeningen
Skrevet af Solkysten
I visse situationer siger man, at hvis ikke omverdenen skal handle på vores vegne, så er vi selv nødt til at tage hånd om tingene.
I et område hvor der bor både fastboende og feriegæster kommer der rigtig mange mennesker udelukkende en gang imellem. Mange af disse mennesker kan ikke være ajour med deres ejerforening, hvilket betyder, at en administrator fra tid til anden vil tage sig friheder til at gøre lige nøjagtigt, hvad det passer ham, fordi ingen siger ham imod, og fordi han har den holdning, at når man ikke er der til at interesse sig for sin ejerforening, så må det være i orden med ejerne, at han handler i egen interesse.
Derfor vil vi give det gode råd, at man ind imellem bruger en times tid til at se ejerforeningens budgetter og regnskaber igennem, se på hvad hver enkelt ting koster som f.eks. gartner, vedligeholdelse af pool, maling etc.
Hvis man ikke selv har mulighed for at deltage i den ordinære generalforsamling en gang om året eller ekstraordinære generalforsamlinger, så bør man og har man ret til at udpege en befuldmægtiget - måske en nabo – evt. ejendommens præsident – til at stemme på ens vegne og diskutere i forum for alle dem, han har stemmeret for. Man er selvfølgelig nødt til at vide, at denne person har samme holdning til tingene som én selv. Såfremt man ikke er ajour med sin betaling af comunidad, har man slet ingen stemmeret.
For at vende tilbage til administratoren, så er det vigtigt at have i mente, at det er administratoren, der arbejder for ejerne, og ikke ejerne, der arbejder for administrator. Ind imellem kan det nemlig godt virke sådan. Specielt i meget ferieprægede områder, hvor ejerne enten kommer sjældent, eller hvor de udlejer deres bolig til forskellige mennesker igennem året. Så kan det hurtigt blive til, at administrator gør lige præcis, hvad han finder i orden at gøre for ejernes penge. Det er så lige så meget i orden at fortælle administrator, at man ikke er enig i hans dispositioner (hvis det altså forholder sig sådan) og samtidig fortælle ham, at han hurtigt kan blive erstattet af en ny administrator.
Mange undlader at få udskiftet administrator, fordi de mener, det er besværligt. Men det er det faktisk slet ikke. Snarere tværtimod. Ejerne skal naturligvis blive enige om det. De ikke-repræsenterede ejere vil automatisk veje på vægtskålen hos flertallet, men disse kan dog altid indenfor 30 dage efter en vedtagelse af denne art, meddele at de ikke er enige i vedtagelsen og selv stemme.
For at gøre det helt klart – det er noget af det mest simple at skifte administrator – mindst lige så let som at skifte advokat !!
Javier García León
Advokat hos León & Christiansen
Oversat af Lonnie Christiansen
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - August 2006
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - August 2006


