Gunila startede sit spanske liv med sine forældre og sine to voksne brødre, men i løbet af det første halve år blev forældrene skilt og Gunila og hendes mor blev i Spanien, mens hendes far og hendes to brødre rejste hjem til Danmark.

Gunilas mor, Monica, købte en nedlagt kaninfarm i Benajarafe, lidt uden for Torre del Mar, som de byggede om til beboelse. I dag bor Gunilas mor i den ene ende af huset, mens Gunila bor i den anden ende med sin spanske mand, Miguel Ángel, og deres to døtre; Olivia og Paula på henholdsvis fire og to år.

Den spanske skoletid
Gunila var 13 år, da hun startede i 7. klasse på landsbyskolen i Benajarafe, som den eneste udlænding.
- Det var hæsligt, fortæller hun. – Jeg blev drillet og holdt udenfor hele tiden ... men jeg blev også drillet i Danmark, så der var ingen forskel der.

Gunilla holdt ud, indtil hun var færdig med 7. og 8. klasse til forskel fra de allerfleste udlændinge, der starter deres spanske skolegang i den alder.

- Det faldt mig slet ikke ind, at jeg kunne droppe ud af skolen. Jeg var meget målrettet. Jeg ville være dyrlæge allerede dengang, og jeg vidste, at jeg skulle bruge gode karakterer for at komme ind på den uddannelse. Desuden var min mor uddannet lærer fra Danmark, så det var helt utænkeligt at skippe skolen.

Gunila arbejdede på et gartneri i sin fritid, så hun fik hurtigt lært spansk og hun fandt venner der, som hun kunne tilbringe tid med og gå i byen med, men hun fik ingen venner på den nye skole, så det var to hårde år ... socialt set.

- Det var en lille landsbyskole, og jeg havde ikke skygge af chance for at blive lukket ind i deres fællesskab ... jeg forblev udlænding, selv om jeg talte spansk.

Efter 8. klasse fortsatte Gunila med fire år i gymnasiet i Torre del Mar.

- Det var helt anderledes, siger hun. – Jeg fik mange gode venner der, og jeg ser stadig mange af dem i dag, hvor jeg er 29 år. Jeg skal faktisk i byen med nogen af pigerne fra gymnasietiden i aften.

Uddannelse i Danmark
Gunila havde ikke økonomisk mulighed for at studere i Spanien, så hun vidste, at hvis hun ville være dyrlæge, så betød det fem et halvt år på Den Kongelige Veterinære Landbohøjskole i København, hvor hun kunne få Statens Uddannelsesstøtte, mens hun studerede. Gunila ville være dyrlæge, selv om det indebar at rejse fra Spanien og Miguel Ángel, som hun havde været kærester med i et halvt år.

Gunila tog et job som aupair-pige i København, hvilket skaffede hende kost og logi det første studieår. Hun studerede, hentede familiens børn fra børnehaven og tilbragte eftermiddagene med dem.

- Rusfesterne på mit studie var en bizar oplevelse for mig, fortæller Gunila, - det var en helt anden kultur, end jeg var vant til.

Hele det første studieår skrev Gunila og Miguel Ángel sammen, men da året var omme, flyttede han til Danmark og tog dansk studentereksamen.

- For at Miguel Ángel kunne få lov til at opholde sig i Danmark, fortæller Gunila, - så måtte vi dels gifte os og dels fremvise en vis indtægt hver måned ... så vi måtte begge to gå med aviser om morgenen, inden vores studier startede.

Efter Miguel Ángel blev student startede han på Landbohøjskolen, hvor han studerede til agronom.
- Miguel Ángel havde fuldendt ét år af sit studie, da jeg blev færdig som dyrlæge, men da jeg var gravid besluttede vi at rejse tilbage til Spanien.

Børnefødsler
Lille Olivia blev født på Hvidovre hospital 14 dage efter Gunila blev færdig som dyrlæge.
- Det var en dejlig oplevelse. En vandfødsel der foregik i en dejlig atmosfære med levende lys og dæmpede lyde, siger Gunila. – Og Miguel måtte overnatte hos mig på hospitalet.... Det var en ganske anden oplevelse, da jeg to år senere fødte min anden datter, Paula, på Vélez-Málagas sygehus, fortsætter Gunila, - det gør jeg ikke igen. Jeg havde ledninger, ve-måler og slanger alle steder, og jeg skulle ligge fladt på ryggen hele tiden, hvilket virkelig besværliggjorde fødslen.... På det område er Andalusien nok 20-30 år bagefter Danmark. Deres fødselsforberedelse er heller ikke meget bevendt, jeg følte det var nødvendigt at lave mit eget studie på det område, så jeg pløjede internettet igennem, og jeg læste alle de bøger, jeg kunne få fingre i om fødselsforberedelse. Ind i mellem overvejer jeg at lave et kursus her i fødselsforberedelse, men indtil nu er det kun blevet til, at jeg overdænger mine spanske veninder med gode råd og litteratur om emnet.

Gunila vil gerne have flere børn, men hun vil ikke føde på Vélez-Málagas sygehus igen.
- Jeg ved, der er en engelsk jordmoder i Nerja, som tager ud til hjemmefødsler, siger hun, - så når det bliver aktuelt igen, så tror jeg, at jeg kontakter hende.

Dyrlæge i Caleta de Vélez
Gunila startede som dyrlæge i Clinica Veterinaria La Caleta for halvandet år siden. Det er en spanskejet klinik, som har klinikker i Caleta de Vélez, hvor Gunila arbejder, samt i Cómpeta og i Puente Don Manuel ved Viñuela-søen.

- Jeg er meget glad for mit arbejde, fortæller hun, - vi har gode vilkår og i det daglige arbejde, hvor vi er tre dyrlæger, mærker vi ikke noget til at en af os er chefen ... vi er bare kollegaer.

Dyrlægeklinikken er for smådyr, og klienterne er primært englændere og tyskere.

- Jeg ved en smule om eksotiske dyr, fortæller Gunila, men hvis det overstiger min kompetence, så henviser jeg klienterne til en klinik i Torremolinos, som er specialister i eksotiske dyr.

Arbejdsmæssigt vil Gunila gerne blive ved med at efteruddanne sig. Hun interesserer sig meget for heste, og hun er desuden særdeles interesseret i naturmedicin til dyr.

- Den almindelige medicinske behandling er for mig at se kun en symptombehandling, imens naturmedicin beskæftiger sig med helheden ... og ikke kun symptomerne.

Integration i kaninfarmen
På hjemmefronten deler Gunila og hendes familie nu den ombyggede kaninfarm med hendes mor.

- Når Miguel Ángel, pigerne og jeg er sammen, taler vi spansk, men hvis pigerne taler spansk til mig, når vi er alene, så lader jeg som om, jeg ikke kan høre dem, indtil de slår over i dansk, fortæller Gunila. Vi er en to-kultur-familie, og børnene taler begge sprog. De taler spansk med deres far, fordi det er mest naturligt for ham, men de taler dansk med min mor og mig.

På spørgsmålet om hvorvidt det har giver problemer med et blandet ægteskab, svarer Gunila; - Der har været små tåbelige ting, såsom at jeg bruger en kartoffelskræller, mens Miguel Ángel og de fleste spaniere bruger en almindelig kniv til at skrælle kartofler med ... men i det store og hele ... nej. Vi kender hinandens sprog og kultur, det ville ikke kunne gå, hvis vi ikke gjorde. Desuden tror jeg ikke at Miguel Ángel er typisk spansk.

Højtiderne har parret ordnet således at julen holdes på dansk sammen med Gunilas mor, mens nytårsaften holdes med den spanske svigerfamilie i Benamacarra, hvor Miguel Ángel kommer fra.
Gunila afleverer pigerne i børnehaven og skolen inden hun møder på arbejde ved 9.30-tiden. Da hun først er hjemme igen ved 18.30-tiden er det far Miguel Ángel der henter pigerne hver eftermiddag. Det fungerer fint.

- Min mor babysitter da en gang i mellem, siger Gunila, - men det skal aldrig være en pligt, så vi misbruger hende ikke.

Det er uundgåeligt at spørge Gunila om hun er dansk eller spansk?
- Hmm ... jeg tror, jeg er halvt af hvert, svarer hun.

Dorte Holm Jensen
Fotos: Poul Frey Skøtt

---

Har du en kommentar til artiklen? Skriv til dorteholm57@hotmail.com

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---