Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Børnebidrag (Pensión de alimentos)
Skrevet af Solkysten
Børnebidrag er det, som en far eller en mor betaler til sit barn, når han eller hun ikke har forældremyndigheden, og det gælder, hvadenten man har barnet i eller udenfor ægteskab og ikke bor med det.
Loven foreskriver betaling af absolutte nødvendigheder såsom mad, bolig, tøj og læge- samt tandlægehjælp.

Under disse nødvendigheder indgår også skole og uddannelse for alle mindreårige.
Hvis barnet endnu ikke er kommet til verden, kan der være tale om betaling af udgifter i forbindelse med selve graviditeten og fødslen, såfremt de ikke dækkes ind på andre måder.

Bidragsbeløbet indeholdes i selve dommen ved separation eller skilsmisse, da separation og skilsmisse altid foregår ved rettens hjælp i Spanien. Heri tydeliggøres hvem af forældrene, der har forældremyndigheden, samt hvem der betaler til barnets underhold, beløbets størrelse og måde at betale på. Endvidere vil det fremgå, hvordan og hvornår beløbet skal forhøjes (normalt er det prisindexet, det reguleres efter).

Bidragsbeløbet afhænger af omstændighederne:

1. Indtægten fra den person, der er forpligtet til at betale.

2. Modtagerens behov.
I modsætning til andre europæiske lande, findes der i Spanien ikke et fast regelsæt vedrørende beløbets størrelse. Her i landet bestemmer dommeren således, hvad beløbet skal være, naturligvis altid indenfor rimelighedens grænser.

Senere i forløbet kan dette beløb ændre sig – både i op- og nedadgående retning – alt efter indtægten hos den forældre, der er pligtig til at betale, og efter barnets behov.

En ændring af bidraget skal igen ske via retten, og først når der foreligger en skriftlig tilkendegivelse fra dommeren, hvori det nye beløb er fastsat, er ændringen effektueret.

Dette betyder igen, at en forældre, der er pligtig at betale børnebidrag, ikke kan regulere bidraget selv, hvis dennes indtægt f.eks. daler, men naturligvis kan man altid betale mere end angivet i dommen, såfremt indtægten stiger, og man selv føler for at betale mere. Til gengæld kan den forældre, der har forældremyndigheden over barnet, således heller ikke forlange en forhøjelse af bidraget, uden at dommeren først stadfæster dette.

Forpligtelsen til at betale bidrag bortfalder bl.a. i disse tilfælde:

1. Bidragsyderen dør.

2. Såfremt bidragsyderens økonomiske forhold ændrer sig således, at han selv eller dennes evt. nye familie ikke vil kunne overleve, såfremt der skal betales bidrag til anden side.

3.
Såfremt barnets økonomiske forhold ændrer sig, f.eks. ved, at den forældre, der har forældremyndigheden gifter sig rigt.

Som hovedregel skal børnebidrag betales, indtil barnet er blevet voksen, d.v.s. 18 år, men såfremt barnet er under uddannelse, betales bidrag til uddannelsen er slut. Såfremt barnet ikke kan få arbejde og af den grund bliver ved at bo hjemme, kan bidragspligten altså fortsætte i mange år endnu, indtil barnet kan klare sig selv. Forlængelse af bidragspligten kræver igen dommerens godkendelse.
Hvis betaling af bidraget udebliver, så falder hammeren. Det er i Spanien en meget alvorlig sag ikke at betale sit børnebidrag:

To på hinanden følgende udeblevne betalinger eller fire enkeltstående udeblevne betalinger bliver betragtet som lovovertrædelse og familiemisligholdelse.

Det er som i så mange andre sager anbefalelsesværdigt at søge advokat fra starten, hvis man skal skilles eller har forpligtelser overfor et barn udenfor ægteskab, således at såvel barnet, som den bidragspligtige bliver sikret bedst muligt.

Javier García León,
Advokat hos León & Christiansen
Oversat af Lonnie Christiansen


Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - September 2006
Solkysten - September 2006

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga