Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Ole Hougaard og Lone Westh Jensen ved det nye kontor
Ole Hougaard og Lone Westh Jensen ved det nye kontor
Landsbanki åbner i Marbella
Skrevet af Solkysten
Ønsket om at komme tættere på den skandinaviske kundekreds har fået den islandske bank, Landsbanki Luxembourg S.A., til at åbne repræsentationskontor i Nueva Andalucia, Marbella. Banken har i en årrække betjent skandinaver på Costa del Sol og har ambitioner om at udvide klientellet.

- Vi har allerede opereret i Spanien nogle år og har en god erfaring med at servicere den herboende kundegruppe. Det er en naturlig konsekvens af et stigende behov at vi nu åbner kontor i Nueva Andalucía. Vi har længe ventet på at åbne afdelingen og ser frem til at modtage gamle som nye kunder på vort kontor, fortæller Ole Hougaard som er ansvarshavende representative.

Ole Hougaard har boet i Spanien de seneste fem år og har en bred, international erfaring med udlån og private banking i både Spanien, Danmark og Storbritannien.

Hos Landsbanki i Nueva Andalucía arbejder han tæt sammen med bankens hovedkontor i Luxembourg, som tilbyder flere forskellige løsninger til private investorer og ydelser som huslån og kapitalforsikringer. På repræsentationskontoret bliver Ole Hougaard assisteret af Lone Westh Jensen.

Landsbanki Luxembourg er et datterselskab af Islands ældste bank, Landsbanki Island, der i år kan fejre 120 års jubilæum, og som siden starten i 1886 har spillet en væsentlig rolle i landets rivende økonomiske udvikling. Landsbanki Luxembourg blev etableret i 2000 for at intensivere de finansielle ydelser og beskæftiger nu over 80 medarbejdere, inklusive datterselskabet Lex Life & Pension S.A.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - September 2006
Solkysten - September 2006

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga