Nu skæmmes landskabet af en sodsværtet plet på 86.000 hektarer (en fjerdedel af Fyn), og galicierne har alle et stort spørgsmål i sindet: Hvorfor?

Det var ikke en enkelt stor brand ude af kontrol. Det var 1800 påsatte brande, som uden ophør afløste hinanden i løbet af 12 dage, hvor historiens største brandberedskab - 8000 professionelle og lige så mange frivillige - kæmpede for at redde byerne, efter at de havde opgivet at redde skovene. På et tidspunkt var tre af Galiciens fire provinshovedstæder truet.

Det, som skræmte galicierne mest, var muligheden af en kriminel sammensværgelse. Hver sommer har Galicien problemer med pyromaner, men ved denne lejlighed anede mange et nyt mønster i ildspåsættelserne. I modsætning til andre år var brandene koncentreret i kystzonerne nær de mest befolkede byer. Flere brande brød ud på samme tid i de samme områder, og vinden bar altid ilden i retning mod byerne.

- Alt tyder på en kriminel plan om at skabe den størst mulige alarm i befolkningen og volde den størst mulige skade på samfundet, sagde Galiciens autonompræsident Emilio Pérez Touriño (socialistpartiet PSOE), da det gik varmest til. Senere trak han i land. Ingen tvivler på at brandene var forsætlige, men sammensværgelsen er mere tvivlsom.

Jagt på syndebukke
Nogle af hans partifæller vovede sig endnu længere ud i gætterierne og vil få problemer, nu hvor den politiske brand skal slukkes.

PSOE regerer Galicien som partiet regerer Spanien: i samarbejde med lokale nationalister, der benytter chancen til at tvinge en række absurde krav igennem. Galiciens civilforsvar stod svækket ved katastrofens udbrud, fordi mange erfarne medarbejdere var blevet udrenset af ideologiske årsager. Deres ”forbrydelse” bestod i at de ikke talte galicisk - dagligsproget for 70 pct. af regionens befolkning.

Måske for at dække over denne bommert antydede miljøminister Cristina Narbona, at de forsmåede brandmænd havde organiseret afbrændingen af deres land.

Miljøorganisationerne har i mange år søgt efter andre skyldige til de påsatte brande. Et klassisk motiv er ønsket om at rydde skoven til græsning for køerne, men den ide kan straks forkastes i dette tilfælde, hvis omfang er helt ude af proportion med alle fortilfælde.

Man har beskyldt skrupelløse bygherrer for at brænde skoven af for at skaffe plads til boligbyggerier, men det er også svært at tro, alle Galiciens entreprenører skulle have rottet sig sammen om et kriminelt ”byggemodningsprojekt” i denne størrelsesorden.
En anden af de hovedmistænkte er papirfabrikkerne, der ønsker billige råmaterialer. Industrien forsikrer, at det forkullede træ har ringe værdi for produktionen.

Psykose
Når alle disse rationelle (omend kriminelle) forklaringer er overvejet og forkastet, er der kun inspirationsforbrydelsen tilbage: De første brande har udløst en kollektiv psykose hos andre potentielle brandstiftere.

Dette er også vanskeligt at leve sig ind i, men har fortilfælde. I løbet af 1989 brændte 200.000 hektarer af Galicien. Brandene var mere jævnt fordelt over hele årets løb, men for størstepartens vedkommende var de også påsatte.

Forskellige faktorer spiller ind. Affolkningen af landområderne har gjort pyromanernes arbejde nemmere, fordi skov og krat breder sig, hvor der før var opdyrket land til de minibrug med malkekvæg, hvis eksistens er blevet umuliggjort af EU’s landbrugspolitik - skræddersyet til at varetage de store producenters interesser i Nordeuropa. Desuden har denne samfundsudvikling ødelagt mange galicieres gamle tilhørsforhold til jorden, siger sociologer.

Det er umuligt at finde fællesnævnere - dvs. tegn på en sammensværgelse - mellem de 34 pyromaner som blev anholdt på fersk gerning. Blandt dem finder man et par medarbejdere i brandberedskabet, men de taler perfekt galicisk. I øvrigt er der flere psykisk syge, en socialistisk lokalpolitiker og sågar en 90-årig pensionist, som ikke kunne løbe fra sine forfølgere.

Enorme tab
Fire menneskeliv gik tabt. Bygninger og industrier blev reddet, men de materielle skader er alligevel enorme – halvanden mia. euro, skønner en miljøorganisation. Det galiciske samfund var netop ved at komme sig på følgerne af Spaniens hidtil største miljøulykke efter supertankeren Prestiges forlis i 2002.

I anden halvdel af august faldt den regn, som galicierne havde ønsket sig så inderligt i løbet af månedens første halvdel. Regnen gjorde det af med den sidste ild, men skyllede også soden ud i vandreservoirer og fjorde, hvor en af Galiciens vigtigste industrier - skaldyr-farmene - har hjemme.

De første dage efter branden havde myndighederne travlt med at organisere en jagt på sårede husdyr og vilde dyr, der på benstumperne krøb rundt i det afsvedte landskab på jagt efter en føde, der ikke længere fandtes.

pod

---

77 anholdt i Andalusien
I perioden 1. januar til 6. august var der mere end 600 skovbrande i Andalusien, og 77 personer blev anholdt og sigtet for brandstiftelse. Størsteparten af brandene udviklede sig aldrig til et alvorligt problem. Årets værste brande har ramt Cádiz-provinsen.

---

Har du en kommentar til artiklen? Skriv til journalist per-ole@solkysten.net

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---