For det første kan man nu klage direkte til Landsskatteretten over en afgørelse fra de lokale skattecentre uden at skulle have sagen gennem skatteankenævnet.
For det andet har vi fået en domstolsreform, der træder i kraft fra nytår.

Spring skatte-ankenævnet over!
Som rådgiver i skattesager synes jeg, at det er en fordel nu at kunne klage direkte til Landsskatteretten. Jeg har hovedsageligt med sager om skattepligt at gøre, og de er alle så principielle, at skatteankenævnet stort set aldrig kommer til andet resultat, end det der er lagt op til fra de lokale skattecentre (tidligere den kommunale skatte-administration). I skatteadministrationen har man ikke den store erfaring i disse principielle sager, kun i de store og veluddannede kommuner som f.eks. København.

Denne mangel på veluddannede folk betyder, at man kun har den hidtidige praksis og teorien at bygge på uden selvstændigt at tage stilling til det reelle i sagen. Herved sker der ikke nogen nytænkning og grundig analyse af den konkrete sag, fordi det tager for lang tid. Efterfølgende har skatteankenævnet så behandlet sagen efter tilsvarende principper, for nu er det jo lægfolk, der skal tage stilling til embedsmændenes indstilling, der igen er påvirket af eksisterende praksis uden at levne plads til enkeltstående synspunkter og nytænkning.

Jeg har altid ærgret mig over denne ”ekstra” instans; jeg har aldrig en eneste gang fået medhold ved et skatteankenævn; og jeg har altid rådgivet mine klienter til hurtigst muligt at komme gennem denne fase og få sagen i Landsskatteretten, der trods alt er en landsdækkende institution med højt uddannede specialister.

Så jeg er glad for denne nyskabelse med at kunne springe skatteankenævnet over.

Domstolsreformen - i kraft 1. januar 2007
Som overskrift i FSR-bladets leder SR-SKAT står: ”Højesteret fritages for skattesager”. Det bliver nu nok ikke helt tilfældet, eftersom skattesager ofte kaldes principielle, og fortsat vil kunne indbringes for Højesteret som 2. instans.

Formålet med reformen er at lette presset på Højesteret, der ikke har kunnet følge med – ikke blot i skattesager, men i alle retssager. Reformen vedrører nemlig ikke blot skattesager, den vedrører alle former for retssager. I denne omtale vil jeg udelukkende tænke på skattesager.

Når Landsskatteretten har afsagt sin kendelse, kunne man tidligere anke til Landsretten og senere til Højesteret uden særlig tilladelse. Nu skal alle sager anlægges i Byretten med Landsretten som 2. instans og uden automatisk mulighed for at gå til Højesteret.

Sagen kan dog henvises til Landsretten, hvis den er af principiel karakter, eller hvis sagen efter udtalelse fra Landsretten findes mest hensigtsmæssigt at kunne behandles i forbindelse med en anden sag, der verserer ved Landsretten. De hidtidige 82 retskredse/byretter reduceres til 24, så man må forudsætte, at de enkelte byretter styrkes i forhold til det gamle system. Ellers må der blive et større antal arbejdsløse byretsdommere.

Skat indtager en særstilling i forvaltningsretten, idet adgangen til at opkræve skat er reguleret i grundloven. Det er på denne baggrund, at skattesager hidtil har været anset for at have en så indgribende karakter i forhold til skatteborgerne, at disse sager kunne indbringes for højesteret uden særlig tilladelse. Det er ikke indlysende, at dette ikke fortsat bør være tilfældet.

FSR’s skatteudvalg har været kritisk over for det nu vedtagne system. Kritikken har ikke været båret af mistillid til byretsdommeres evne til at afgøre skattesager, men udelukkende af den manglende adgang til uden 3. instansbevilling at indbringe skattesager for Højesteret.

Med denne svada vil jeg gerne ønske Solkysten tillykke med de 25 år og held og lykke med de næste 25. Jeg har været med i alle de første, men klarer nok ikke de næste.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---